Billigere vind?

Energistyrelsen har over årene udsendt de såkaldte teknologikataloger, hvor man kan læse om alle aspekter af energiforsyningen, både i nutiden og i fremtiden. Her er masser af information at hente om kraftværker (dog ikke kerne-), vedvarende energi, Power to X, energilagring, opsamling af CO₂ osv. Indholdet er generelt sobert, men ind imellem måske lige lovligt optimistisk, når det drejer sig om elementerne i den grønne omstilling.

I Teknologikataloget om elproduktion kan man således finde fremskrivninger om priserne på vindkraft. Allerede i dag får vi igen og igen at vide, at sol og vind nu er billigere end alle andre kilder til elektricitet, og det forventes at teknologierne vil falde yderligere i pris. Tænk på, at det gør de fleste ting jo, i takt med at man videreudvikler på dem og får fordele ved stordrift og masseproduktion. Teknologikataloget er helt med på de tanker. Fig. 1 viser den forventede udvikling i investeringsomkostningen til landvindmøller, i millioner euro pr. megawatt. Her ser vi en nedgang i pris i 2050 på omkring 15 % sammenholdt med 2020.

Med havvinden er det lidt mere kompliceret. Man regner med, at møllerne bliver billigere, men til gengæld vil fremtidens havvind-parker formentligt generelt blive placeret længere ude på havet og på dybere vand, og det forøger omkostningerne til fundamenter, tilslutningsledninger osv. Energistyrelsen er nervøs for, at prisen pr. kWh produceret ikke vil falde yderligere efter 2025, se Fig. 2. Men her indfører man så en såkaldt ”learning rate”, dvs. erfarings-bidrag, som skulle bevirke et samlet fald i energiprisen, på ca. en tredjedel fra 2020 til 2050. ”Learning rate” findes ud fra prisfaldene i forbindelse med den hidtidige stigning i møllernes samlede installerede kapacitet. På grundlag af denne udregnes en faktor, der så ganges på den fremtidige forventede kapacitetsforøgelse.

Men bliver vindmøllerne virkeligt så meget billigere? Situationen er fint opsummeret på den australske hjemmeside JoNova:

Der er et blodbad i Europa. Ordrer og indtjening kollapser. Verdens største vindmøllefabrikant har allerede hævet priserne med mere end 30% i år, men forventer alligevel at resultatet vil ende på minus 5 %.

Heldigvis er der ikke så mange ordrer, da der tabes penge på hver eneste vindmølle.

Nedgangen i salget kom netop som inflationen begyndte at bide, adgange til råmaterialer er klemt og omkostningerne stiger (trods alt kan vindmøllefabrikker ikke køre på vindmølle-strøm, så de skal også betale for dyr elektricitet). Så pludseligt har Vestas behov for at sætte priserne yderligere op, og deres administrerende direktør håber, at en forsinket undskyldning vil bringe markedet tilbage.

Det er ikke kun Vestas, der har måttet hæve priserne, det samme gælder den største konkurrent i -Europa, Siemens Gamesa. Det har for begge parters vedkommende betydet en nedgang i salget her i efteråret. Vestas har også for nyligt igen måttet nedjustere sine forventninger til årets resultat. Den amerikanske konkurrent, General Electric’s vindmølledivision har ligeledes måttet notere et kraftigt underskud her i efteråret.

Hovedkomponenten i omkostningen til vindmøllestrøm er naturligvis investeringen. De optimistiske fald i prisen pr. kWh produceret må derfor primært komme fra billigere møller, målt pr. MW, og de omliggende installationer. Vindmøller er generelt en temmelig moden teknologi, og der er grænser for hvor meget, man kan optimere yderligere på deres design. Man vinder noget ved at gå efter endnu større kapaciteter, men det medfører andre problemer, ikke mindst med placering på land. Vindmøllernes fremtidige pris vil alt i alt være stærkt afhængig af priserne på råmaterialerne, stål, beton, kobber, glasfiber osv. Med den kraftige efterspørgsel i forbindelse med den grønne omstilling er der ingen grund til at tro, at priserne på råvarerne vil falde drastisk igen. Derfor må man konkludere, at Energistyrelsens fremskrivninger nok er noget optimistiske, og snarere må man regne med at vindmøllestrøm fremover vil have samme pris som nu – eller en højere.