Den grønne omstilling

– Gæste-indlæg

Goddag Søren Hansen

Tak for et glimrende foredrag i Bolderslev Hallen og tak for den meget relevante artikel “Power to Hokuspokus“, omkring Aabenraa Kommunes desperate energiplan der bunder i myter og uvidenhed og som samtidigt forøger CO₂-udledningen markant.

Det er helt afgørende for den ”grønne omstilling” at man kan akkumulere energien på effektiv vis men det kan man ikke, hvorfor den ”grønne omstilling” vil destruere den el-forsyningssikkerhed, som vi alle tager for givet. Desværre gik noget galt med filmen af foredragene så de gode slides blev så lyse, at de ikke kunne ses, men lyden er OK og det, der bliver sagt, er særdeles tankevækkende.
Se og besvar gerne spørgsmål under ”Uoverskuelige konsekvenser”.

Californien vil være en ”0”-emissions stat i 2035

Californiens og Danmarks strategi synes at være omtrent den samme. Seniorfysiker Mark Mills ved Manhattan Institute præsenterer her sin nye bog og fortæller, præcis hvorfor det ikke kan lade sig gøre, og at det meget vel vil forøge emissionerne fremfor at reducere dem. Desuden fortæller han om de negative konsekvenser, det har, og hvad man burde gøre i stedet.

En EU-lov tillader en ubegrænset afbrænding af fossile brændsler til produktion af ”GRØN ENERGI”.

Det lyder helt skørt, men det resulterer i, at PtX anlæg ”stjæler” elektricitet fra elnettet og giver den resterende energi til transportsektoren i stedet for at bruge den til backup for sol og vind. Samtidigt må der afbrændes enorme mængder fossile brændstoffer for at producere ”SORT” methanol.

I stedet for at bygge Ensted kraftvarmeværket om, så det kan regulere hurtigere op og ned for at udjævne de stadigt stigende udsving forårsaget af vind og sol vælger man at rive det ned, til trods for at fjernvarmen var noget nær gratis ved fuldlast.

Nye flis/halm varmeværker måtte opføres.

Nu må man så importere den el-effekt, man mangler, så længe dette er muligt. Elnettet er i forvejen truet af et stadigt stigende antal el-forbrugere som datacentre, varmepumper og elbil-ladere, der tapper strøm fra elnettet uafhængigt af den til rådighed værende vind- & solenergi.

Nu skal man så bruge endnu mere el-effekt til at producere metanol, der samtidigt har omtrent den halve brændværdi af dieselolie og tung fyringsolie (HFO). Hermed halveres de metanoldrevne lastbilers rækkevidde.

Solceller

Kinesiske solceller er elektronik indeholdende bly, der er forbudt at importere ind i EU. Men i 2018 efter flere års lobbyisme udsteder EU en dispensation. Argumentet for at give dispensation var dengang, at kinesiske silicium-solcellers levetid er betydeligt længere, end den er for husholdningsmaskiner, og derfor kunne man se igennem fingre med udledning af tungmetaller. Det er et helt skørt argument, der ikke holder vand, og som samtidigt underminerer et gammelt dansk forbud mod brugen af bly i byggematerialer. Blyindholdet estimeres til at være ca. 20 gram/kW. (Kilde: SDU.)

Samtidigt har EU indført et forbud mod eksport af elektronik der indeholder tungmetaller. EU’s borgere må betale prisen for fremtidens solcelleaffald der indeholder tungmetaller.

Desuden er produktionen af silicium-solceller ekstremt energikrævende. Dette skyldes, at silicium-tyndpladerne, der er grundstenen i silicium-solceller, produceres ved ca. 1100^oC. Verdens forbrug af fossile brændsler har aldrig været højere end nu, og det skyldes primært den energikrævende og CO₂-tunge produktion af solceller og elbilbatterier.

Gad vide hvor mange kg CO₂ der burde være påstemplet et nyt kinesisk solcellepanel eller en ny elbil?

En rapport fortæller at ved installation på vore breddegrader kan der gå 47 år før de dårligste solcellepaneler har produceret ligeså meget energi som de har kostet i minedrift, raffinering, transport og især produktion. (Kilde: Artikel af Emilie Bonde Aagaard i ”JV Erhverv” d. 8.7.2022.)

Produktion og opladning af elbiler er meget energi- og ressourcekrævende:

Det man gør med det elektriske køretøj er ikke, at man eliminerer emissioner. Man eksporterer dem til et andet sted på Jorden. Man skal grave omkring 250.000 kg materiale op for at lave et enkelt batteri på 500 kg. Det kræver 100 til 300 tønder olie at fremstille et batteri, der kan rumme 1 tønde olieækvivalent energi.

Bare det at fremstille batteriet kan have et CO₂ aftryk, der spænder fra 10 tons til 40 tons CO₂.
Og de planer, der er på plads for at øge brugen af batterier, vil kræve en øget produktion af metaller som litium, kobolt, zink og nikkel. Sidstnævnte forefindes primært i Rusland. Der skal produceres enorme mængder af syrer til udvinding af de forskellige metaller, og det koster store mængder fossile brændsler.

Efterspørgslen efter disse metaller vil stige med 400 % til 4000 %. Der er ikke nok minedrift i verden til at lave nok batterier til så mange menneskers elbiler.

Det ca. 500 kg tunge batteri gør bilen enormt tung hvorfor mange elbil-producenter typisk vælger at producere karrosseriet af aluminium der er langt mere energi- og ressourcekrævende at producere end stål. Tesla får bl.a. sit aluminium fra det russiske selskab Rusal.

I Australien fælder man en 50.000 år gammel Jarrahtræ-skov (der optager CO₂ og som har et rigt dyreliv), for at udvinde bauxit, som er råvaren til aluminiumoxid, der bruges til produktion af aluminium. Produktionen er meget energikrævende og genererer meget støv, der er til stor gene for lokalbefolkningen. Mange er nødsaget til at afvikle deres virksomhed.

Opladningen af elbiler sker ofte uafhængigt af den tilrådelige vind- og solenergi. Desuden er det enormt vanskeligt og tidskrævende at genanvende de nuværende elbilbatterier.

Aabenraa-projektet, uoverskuelige konsekvenser:

• Hvis vi nu antager, at kraftværkerne kun har tung fyringsolie (HFO) til rådighed, når de skal dække de 60% af det omtalte PtX anlægs energibehov. Hvor mange kg HFO skal der mon så brændes af i snit for at man kan producere 1 kg metanol? (Nævnt i kg da vægtfylden varierer med temperaturen.)
• CO₂-fangst har kørt som forsøg på flere kraftværker, men er man teknologisk set klar til at opfange CO₂ med den kapacitet som PtX anlægget vil kræve og vil det samtidigt være økonomisk fordelagtigt?
• Det er altafgørende, at man kan holde PtX processerne kørende i en kæde af reaktioner da man ikke vil betale den høje pris for den meget energikrævende akkumulering af brint, H₂.
  Man kan frygte at prioriteten bliver at holde PtX kørende, imens man afkobler landsbysamfund og mindre byer i perioder, hvor der er mangel på el-effekt. Mange landmænd og virksomheder har nu anskaffet sig et dieseldrevet nødstrømsanlæg. (Dette vil næppe reducere behovet for fossile brændsler.)
  Vil PtX resultere i strømudfald på kolde vinterdage og nætter for Hr. & Fru Danmark og af hvor mange timers varighed?
• Det har aldrig været planen, at PtX skulle producere metanol på rent drikkevand, men sådan er det ved at ende. Det planlagte PtX anlæg har ikke sin egen vandboring, som det ellers var oplyst, men får vand fra Hjordkærs vandværk hvor der allerede er spor af pesticider, dog stadig under grænseværdien. Men når der skal bruges omtrent dobbelt så meget vand i kg end der bliver produceret methanol, vil det så medføre en forøgelse af pesticider og kan Hjordkærs borgere blive tvunget til at købe deres drikkevand i supermarkedet?
• Produktionen af brint og metanol medfører, at over halvdelen af den tilførte elektriske effekt går tabt. Den efterfølgende forbrænding af metanol i en modificeret lastbilmotor medfører et tab på over 60%!
  Ville det ikke være bedre at ændre infrastrukturen, så man kunne overføre store dele af den tunge transport til elektrificerede tog, hvis elmotor typisk vil have et tab på 20%?
• Gratis arbejdskraft til forarbejdning af silicium med videre må være en altafgørende konkurrence-parameter for de kinesiske solcelleproducenter.
  Hvorfor man må antage følgende:
  • Alle kinesiske solcelleproducenter må se sig nødsaget til at gøre brug af styrets tvangsarbejdsprogram hvis de vil overleve som solcelleproducenter?
  • En forøget efterspørgsel på kinesiske silicium solceller vil resultere i at det kinesiske styre vil anholde flere uighurer for at forøge tvangsarbejdslejrenes kapacitet. (Kilde: Operation X.)
    Hvad blev der mon af Fairtrade, eller er Fairtrade kun for fødevarer?
• Den stadigt stigende efterspørgsel på silicium-solceller hæmmer den teknologiske udvikling af de organiske folie-solceller, der formodes at kunne produceres ved ca. 100^oC og som alene kræver 1/1000 del af råvarer sammenlignet med et silicium solcelle-panel? (Kilde: SDU)

Afsluttende betragtninger

Kan man antage, at et stadigt stigende forbrug af fossile brændsler grundet den ”grønne omstilling” må forøge inflation, CO₂-emissionerne, fødevarepriser, hungersnød og flygtningestrømme fra de fattige lande?

De kinesiske silicium-solceller er ikke produceret med henblik på genanvendelse, hvorfor det står hen i det uvisse, hvad der skal ske med dem, når de er defekte pga. ineffektivitet, indtrængende regnvand eller måske fordi de bliver beskadiget under transport eller installation.

I Australien har man i mange år deponeret udtjente solcelle-paneler men nu er man begyndt at afmontere aluminiumsrammerne før man graver resten ned, til trods for at de indeholder bly. Man deponerer altså tungmetaller som bly.

Denne metode står i skarp kontrast til den beskedne og indkapslede mængde restaffald man har fra A-kraft. Desuden kan 4. generations A-kraft genbruge det restaffald, der er opmagasineret i forseglede tønder rundt omkring i Europa.

Kan det virkeligt passe, at der til trods for de enorme mængder restaffald for solcellerne ikke er en plan for genanvendelse?

I hele EU tager vi landbrugsjord ud af drift for at opstille kinesisk elektronik, der indeholder tungmetaller. Det vil få fatale konsekvenser for verdens fødevarepriser og samtidigt stiger jordpriserne så meget, at det ikke kan betale sig at købe landbrugsjord til fødevareproduktion. I forbindelse med en rundrejse i Vestaustralien har jeg mødt mange mennesker, som ryster på hovedet af det, vi gør med vores frugtbare landbrugsjord. De siger, at vi i fremtiden skal være mere end selvforsynende med alt, og derfor vil udtagning af landbrugsjord få fatale konsekvenser for verdens fattigste lande. Hvert 4. sekund dør et menneske af sult.

Desværre er de fleste politikere ligeglade med reel viden, så længe de er populære. Reel viden tilegner man sig ved at læse bøger skrevet af folk med uddannelse og med mange års erhvervserfaring indenfor det pågældende fag. Samtidigt skal forfatterne være finansielt og politisk uafhængige.

Viden, man tilegner sig fra medier, kan ikke anses som reel viden, da medier ofte er både politisk og finansielt afhængige. Desuden krydres historier ofte af medier, så de sælger godt.

Mange politikere er udmærket klar over, at vi ikke har udsigt til nogen klimakrise, og det er meget belejligt, for man kan hermed lade som om, at man handler af nød lige før, det er for sent og et årti senere melde ud, at nu er krisen afværget. Det hele fungerer som et stort teater, hvor politikere kæmper om at blive årets skuespiller. Hvorfor gå imod strømmen og kæmpe for de rigtige løsninger når man får sin løn for at gøre større skade end gavn alene ved at stemme ja til de ”grønne løsninger”?

Danmark har ikke engang udsigt til at kunne fjerne så meget som 0,25% af verdens CO₂-udledning. Den bliver efter alt at dømme forøget og eksporteret til Kina samt adskillige udviklingslande. Det til trods for at den indbildte klimakrise er global.

FN’s klimapanel [IPCC] blev grundlagt i 1988 med det formål at bevise global opvarmning med CO₂ som synderen. Klimapanelets politikere har mandat til at instruere forskerne i hvad der skal stå i ”Summary for Policy Makers” [Sammendrag for Beslutningstagere] Det har så godt som intet med videnskab at gøre og styres af folk med egne interesser.

Følgende bøger indeholder værdifuld viden omkring IPCC og om virkelighedens komplekse klima:
”32 Myter om klimaet du ikke skal hoppe på” af Johannes Krüger.
”The age of Global Warming” af Rupert Darwall.
”Searching for the Catastrophe Signal” af Bernie Lewin.

Kristian Petersen

– – – – –

Dette indlæg refererer til et foredrag, undertegnede holdt i Aabenraa om grøn omstilling og Power to X. Problemet med planerne i Aabenraa er jo, at man påtænker at Power to X-anlægget ikke skal køre på den tilknyttede variable solstrøm, men derimod kobles op på det ordinære elnet for at få den nødvendige stabilitet i forsyningen. Kristian Petersen spørger så om, hvordan energiregnskabet ville se ud, hvis strømmen til PtX-produktionen udelukkende kom fra et elværk drevet med HFO (tung fyringsolie). Med tab på omkring 50 % i elproduktionen og yderligere et tab på 50 % i PtX-fremstillingen bliver det kun ca. 25 % af energiindholdet i HFO’en, der kan genfindes i metanolen. Nu har HFO en højere brændværdi end metanol, så alt i alt når man frem til, at der for at fremstille et kg metanol skal bruges ca. 2,3 kg HFO. Hvis solen leverer 40 % af energien, så er HFO-forbruget ca. 1,4 kg. Det her er ikke godt for CO₂-regnskabet!

Endvidere spørges der til CO₂-fangst i større skala. Det er endnu ikke rigtigt lykkedes nogen steder, undtagen hvor CO₂-en skal bruges f.eks. til olieindustrien, og hvor man kan se stort på omkostningerne og eventuelle tab undervejs. CO₂-fangst til fremstilling af PtX skal helst være effektiv og billig – og det er den nuværende teknologi absolut ikke.

/Søren Hansen