Vietnam på klima-tilbagetog

Lige siden Vietnam underskrev Paris-aftalen i 2015, har landet vist interesse for at reducere sin afhængighed af fossile brændstoffer, og har i de senere år gennemført en stribe tiltag i retning af grøn omstilling. Men nu har Vietnams regering foretaget en større U-vending og annonceret, at man i de kommende 13 år vil forøge importen af kul.

Kritikerne af de fossile brændstoffer, inkl. de fleste store medier, er helt ude af trit med realiteterne omkring Verdens energiforsyning. De er hele tiden for tidligt ude med fejring af de løfter om nedsættelser i udledningerne, som ulande som Vietnam kommer med. For ofte ender løfterne med at måtte vige for behovet for mere energi, fra kul, olie og naturgas. Selv udviklede økonomier som Tyskland og England har skrottet – eller suspenderet – storslåede planer om ”kulstof-neutrale” utopier for at afværge social uro eller økonomisk kollaps.

Vietnam har nu fremlagt en ny strategi for udviklingen af kul-sektoren, hvoraf det fremgår, at man vil forøge importen af kul til så meget som 83 millioner tons i perioden 2025-2035.

Dette initiativ står i stærk kontrast til de løfter, Vietnam havde givet, og er endnu et slag mod den internationale kampagne mod fossile brændstoffer.

Vietnams forbrug af kul er steget hurtigt over det seneste årti, primært for at fremstille elektricitet – fra 28 millioner tons i 2011 til 39 millioner tons i 2015 og 54 millioner tons i 2021. Behovet for kul forventes at toppe med 125-127 millioner tons i 2030, primært pga. behovene i elforsyningen, cement-, metal- og kemisk industri.

For lande som Vietnam er der ingen andre muligheder end at forøge kulforbruget i de kommende årtier. Kul, olie og gas udgør tilsammen de billigste, mest pålidelige og udbredte energikilder. Faktisk kommer størstedelen af Verdens primære energiforbrug fra disse kilder.

Klimaalarmisternes foretrukne teknologier – vind og sol – kan ikke dække store befolkningers energibehov. Den smule elektricitet, de producerer, er varierende og dyr. Så derfor kan udviklingslandene ikke reducere deres forbrug af fossile brændstoffer uden at gå alvorligt på kompromis med stabiliteten i energiforsyningen og den økonomiske vækst. Konsekvenserne af energimangel som følge af modstanden mod fossile brændsler er større i udviklingslande, hvor der stadigvæk er udbredt fattigdom.

Kulforbruget hænger nøje sammen med Vietnams vækst i bruttonationalproduktet (BNP). Fordoblingen af forbruget i perioden 2011-2021 falder sammen med en støt stigende økonomisk vækst over de samme år.

Selvom sammenfald ikke nødvendigvis er udtryk for årsag og virkning, er der observationer, der viser, at vækst i BNP rundt om i Verden er drevet af en energiforsyning i vækst og baseret på fossile brændstoffer. Vietnam har forstået dette og ved, at kun kul kan opretholde den vækst, der er forventet i fremtiden.

Verdensbanken forudsiger, at Vietnams vækst i BNP vil stige fra 2,6 % i 2021 til 7,5 % i 2022. Vietnam, Philippinerne og Indonesien forudses at være de hurtigst voksende økonomier blandt ASEAN-landene.

Hvis den planlagte vækst skal realiseres, vil Vietnam være nødt til at fortsætte med at bruge fossile brændstoffer uden begrænsninger. Det er umuligt at have en vækst i topklasse uden brug af kul, olie og gas.

Vietnams tilfælde er bare en af de mange historier, der dukker op rundt omkring på Jorden. Manglen på russisk gas har fået mange europæiske lande til at vende tilbage til kul. Englands regering har udtalt, at den snart vil ophæve forbuddet mod udnyttelse af skifergas (ved fracking). Både Kina og Indien har annonceret nye stigninger i kulproduktionen. Mange lande i Sydamerika og Afrika forventes at påbegynde udvinding af olie og kul fra nye felter i de kommende år.

Over hele Verden går forbruget af fossile brændstoffer kun en vej: Op.

Oversættelse af artikel skrevet af Vijay Jayarai fra realclearenergy.org