Skovbrande i Nordvest

Cliff Mass kom voldsomt i vælten for et års tid siden, hvor han dristede sig til at tale klimafolket i mod, ved ikke at acceptere en hedebølge i det nordvestlige USA som et tegn på farlige klimaforandringer. Nu har han på sin blog skrevet et indlæg om naturbrandene samme sted. Her følger en oversættelse:

Naturbrande og den tilhørende røg er en stor bekymring i området, og medier, politikere og andre har fremført, at naturbrande og røgen fra dem ikke er normal og er kraftige tegn på klimaforandringer.

De har ikke ret. Naturbrande og deres røg er en naturlig del af det nordvestlige økosystem.

Hvad der ikke var normalt, var den periode med undertrykkelse af brand i den sidste del af det tyvende århundrede.

Et godt eksempel er besøget af Mark Twain i august 1895, en sommer hvor den amerikanske vejrtjeneste bemærkede: ”Solen var næsten helt usynlig pga. store mængder af røg fra naturbrande.”

Twain var blevet inviteret til at holde tale i Olympia, hvor formanden for modtagelseskomiteen undskyldte for ”røg så tæt, at De ikke kan se vores bjerge og vores skove, der nu er i brand”.

Twain svarede: ”Hvad røgen angår, har jeg ikke så meget i mod den, jeg er vant til røg, jeg er selv kæderyger.”

En Region af Ild

Der er en god del forskning, noget af den baseret på lag af trækul i jorden og andet på årringe i træer, [der viser] at brand er en fast begivenhed i vores egn i gennem årtusinder.

Arbejdet har vist, at skovene på vestsiden [af bjergkæden Cascade Mountains, red.] typisk brænder en gang i løbet af få hundrede år og skovene på østsiden ca. hvert tiende år. Naturbrande er en afgørende del af økologien i Nordvest, noget der var velkendt for de indfødte amerikanere, der regelmæssigt satte brande i gang for at forøge landskabets produktivitet.

Da europæiske opdagelsesrejsende og tilflyttere nåede området for flere hundrede år siden, skrev de ofte om naturbrande om sommeren.

I august 1788, f.eks., sejlede europæiske opdagelsesrejsende op langs den nordvestlige kyst og bemærkede massiv røg fra gigantiske brande.

De ikke-indfødte tilflyttere, der ankom til Nordvesten i første halvdel af 18-hundrede-tallet, bemærkede hyppige brande og røgfyldte somre. For eksempel bredte en naturbrand i september 1844 sig ned fra bakkerne og nåede Fort Vancouver, nord for nutidens Portland.

Året efter havde man Den Store Brand i 1845, der gik ud over den nordlige halvdel af Lincoln County [”amt”, red.] og den sydlige halvdel af Tillamook County, i staten Oregon, og ødelagde en stor del af de gamle tømmertræer i området (6000 km²). I 1853 ramte Yaqina-branden 2000 km² efterfulgt af Silverton-branden i 1865 (der dækkede 4000 km²) og i 1868 Coos-branden (1200 km²) – alle i den vestlige del af Oregon.

September 1868 var et meget slemt år, hvad brand og røg angik. Indbyggerne i Olympia, Portland og Oregon City var tvunget til at bruge lamper i dagtimerne for at kunne fortsætte med deres normale aktiviteter, fordi røgen var så tæt og mørk.

Jeg kunne fremvise dusinvis af rapporter fra aviser og tidsskrifter (se fig. 1), der beskriver de typiske røgfyldte somre i Nordvest, på begge sider af Cascade Bjergkæden.

Denne tilstand af røg fortsatte ind i starten af det tyvende århundrede, indtil den store naturbrand i 1910, Den Store Brand, ødelagde et stort område i den østlige del af staten Washington, nordlige Idaho og vestlige Montana. En begivenhed, der dræbte 87 mennesker. Den brand medførte, at der kom liv i Den Amerikanske Skovtjeneste og målet om aktivt at undertrykke brande.

Men det var ikke før i 1940’erne at det teknologisk blev muligt massivt og effektivt at undertrykke brande og resultatet var en drastisk nedgang i de brændte arealer i det vestlige USA.

En kurve over Oregons naturbrande fortæller hele historien, se fig. 2. Der var en gigantisk nedgang i de brændte arealer omkring 1940. Dette sammenbrud af brande skyldes ikke klimaforandringer, men menneskelig indgriben.

I løbet af de seneste årtier (1970’erne til i dag) er der kommet flere brande i det nordvestlige landskab, men INTET sammenlignet med naturbrandene før den menneskelige indgriben.

• Noget af stigningen skyldes proceduren med at lade visse brande fortsætte (baseret på en forståelse af brandenes vigtige økologiske rolle).
• Noget af den er pga. af flere tilfælde, hvor menneskelige aktiviteter er årsag til brandenes opståen (gnister fra elektriske ledninger, brandstiftelse og uheld).
• Noget af den skyldes en massiv invasion af fremmede brændbare græsarter.
• Meget af den skyldes de massive ændringer i vores skove, med undertrykkelse af brande og dårlig skovdrift, der har ført til, at de store træer står meget tæt, med store mængder af træaffald fra fældninger strøet rundt omkring, og som brænder så intenst og katastrofalt, at vi ikke kan styre det.
• Noget af den kan muligvis hængse sammen med den relativt beskedne globale opvarmning (0,5-1 grad celsius), der har haft indflydelse på vores område.

Jeg mener, at realiteten er, at klimaforandringerne kun spiller en lille rolle i dag i forbindelse med stigningen i frekvens af naturbrande, mens de andre faktorer er mere betydningsfulde.

Under alle omstændigheder … og denne artikels vigtige budskab … er at naturbrande er et normalt element i Nordvestens økologi og meteorologi og at en 50 år lang periode med undertrykkelse af brand og røg er en afvigelse fra områdets naturlige tilstand.

Det skal så fra redaktionens side tilføjes, at 2020 bevirkede rekordstore brændte arealer i Oregon, disse er ikke med på fig 2. Men hvis årsagen skulle være klimaforandringer, skulle der over årene være en tendens i retning af denne stigning og det er der så åbenlyst ikke. 2020-brandene var en kombination af en tør sommer og så årtiers forsømmelser i skovdriften, som beskrevet af Cliff Mass. De hævnede sig – og det har ingen sammenhæng med den beskedne globale temperaturstigning vi har haft i de seneste 150 år.