I maj i år vedtog statslederne for Danmark, Tyskland, Holland & Belgien, at hele Nordsøen skal plastres til med vindmøller. I den efterfølgende erklæring fra Klima- Energi- og Forsyningsministeriet kunne man læse om planerne:
Klimakrisen kræver en markant grøn omstilling af Europas energiforsyning i de kommende år. Samtidig har Ruslands invasion af Ukraine slået fast, at europæisk samarbejde er vigtigere end nogensinde før, og at en omstilling væk fra sort energi skal gå stærkt. Derfor vil Danmark høste Nordsøens fulde havvindspotentiale og sætte grøn strøm til vores europæiske naboer gennem anlæggelsen af nye energiøer.
Sammen vil landene kunne levere 65 GW havvind i 2030 og øge kapaciteten til mindst 150 GW i 2050. Det kan forsyne op til 230 millioner europæiske husstande med grøn strøm.
I den anledning udtaler klimaminister Dan Jørgensen følgende:
Vi er blevet enige om en ambitiøs erklæring, der ikke alene kommer til at forsyne hele Europa med grøn strøm, men som på sigt også kan bidrage til produktionen af grønne brændstoffer til skibe, fly og lastbiler. Alle fire lande ser det enorme potentiale, som Nordsøens kraftige blæst tilbyder os, og vi står klar til at høste det.
Klimaministeriet er meget glad for vendingen: ”at høste den grønne strøm fra Nordsøen”. Man får associationer til en kæmpestor mejetærsker, der køres ud over havet og samler den grønne strøm sammen. I ministeriets nyligt udsendte ”Klimaprogram”, en redegørelse for status på den grønne omstilling, dukker denne vending op gentagne gange.
Statsministeren nævnte igen emnet med følgende ordvalg i sin åbningstale, 4. oktober i Folketinget:
Vi har samlet vores nabolande. Først om det mål, at Nordsøen skal være Europas ene grønne kraftværk. Dernæst om det mål, at Østersøen skal være det andet. I fremtiden leverer vi ikke kun grøn strøm til hele Danmark. Vi leverer grøn strøm til halvdelen af Europa.
Påstanden om antallet af husstande, der kan leveres strøm til fra en vindmøllepark, bliver ikke mere rigtig af at blive gentaget i det uendelige. Regnestykket er som følger: 1 GW havvindmøller ville med en udnyttelse på 100 % levere 8760 GWh strøm pr. år. I praksis bliver udbyttet nede omkring 50 %, så man kan regne med at få 4380 GWh. En gennemsnitshusstand forventes at bruge ca. 4500 kWh. En million husstande vil derfor bruge 4500 GWh, hvilket i runde tal svarer til vindmølleparkens produktion. De ovenstående tal, 150 GW møller og 230 millioner husstande virker på den baggrund noget optimistiske, men det er også ligegyldigt.
Lad os gå tilbage til situationen i 2030, hvor der skal være 65 GW havvind i Nordsøen, det er godt 4 gange så meget, som der er p.t. Der er således tale om en meget voldsom udbygning i løbet af de næste 7-8 år. Udbygningen er jo ikke gjort med møllerne alene, det er meget mere kritisk at få strømmen ført i land. Kablerne skal kunne transportere alle 65 GW, når det blæser godt, og strømmen skal fordeles mellem landene. Her ligger der nogle meget store investeringer.
Der er tilsyneladende en eller anden tro blandt ministre og politikere på, at vinden altid blæser ude i Nordsøen. Det gør den jo så ikke, som bl.a. Rolf Schuster fra Vernunftkraft gentagne gange har påpeget. Fig. 1 viser produktionen fra de fire ovennævnte lande i Nordsøen i perioden januar-april, 2022.
I alt er der installeret 14-15 GW møller i Nordsøen tilhørende de fire lande. Man ser af figuren, hvordan produktionen svinger mellem godt 12 GW og næsten nul. Den mindste produktion, der er registreret i de fire måneder er under 10 MW, eller en promille af kapaciteten.
Man bemærker, hvordan produktionen fra de fire lande svinger i takt. Det er således en myte, at det altid blæser ét eller andet sted i Nordsøen, så møllerne kan fungere som backup for hinanden. Det er ikke tilfældet, og det betyder, at alle de mange millioner husstande må undvære strøm i længere perioder, eller også skal der fuld backup til fra andre kilder, f.eks. gaskraftværker.
Vores produktion i Nordsøen i 2030 vil således svinge mellem nul og 60-65 GW. Det er en meget stor variation, der vil være umulig at kompensere for på nogen fornuftig måde.
Den tyske energiminister, Robert Habeck havde ved sin tiltræden store planer for udbygning af sol og vind overalt i Tyskland. P.t. har Tyskland i alt installeret ca. 120 GW ”vedvarende energi”, fordelt ca. med halvdelen på solceller og halvdelen på vindmøller, hvoraf langt de fleste er på land. Det skal nu ifølge Habeck udvides til i alt 400 GW, fordelt med 200 GW solceller, 170 GW landvind og 30 GW havvindmøller. Rolf Schuster har illustreret Habecks vision, som vist i fig. 2. Her har han taget de faktiske tal for december 2021 og ganget produktionen fra sol og vind op til Habecks kapacitet.
Forbruget svinger mellem 50 og 80 GW, og man ser, hvordan selv denne kolossale installation af sol og vind langt fra altid er i stand til at dække behovet. Til gengæld er der dage med meget store overskud af elektricitet, op til det dobbelte af forbruget.
Schuster har fremstillet den samme figur, men denne gang med kapaciteten af sol og vind indtegnet, se fig. 3. Der er meget langt op til kapaciteten, men det hænger sammen med årstiden, hvor solenergien ikke giver ret meget.
Om sommeren vil solen levere nogle gevaldige toppe som vi ser på fig. 4. Her vil der i mange dage være nogle tidspunkter midt på dagen, hvor der produceres et overskud på 100 GW strøm. Hvordan skal den strøm kunne anvendes til noget fornuftigt?
Der er vel efterhånden ved at brede sig en erkendelse af, at sol og vind ikke kan give nogen stabil energiforsyning. Løsningen, som også klimaministeriet er inde på, er så besværgelser om brint og Power to X. Det er jo også en oplagt idé. Hver gang vi har overskud af strøm, bliver den fodret ind i Power to X-anlægget og bliver til brændstof, der så kan bruges til transport og til backup af elforsyningen på de dage, hvor der ikke rigtigt er nogen vind.
Sådan et anlæg er ikke bygget endnu. Vi omtalte forleden planerne for et Power to X-anlæg i Aabenraa, og her kom det jo frem, at anlægget skulle kobles op på det almindelige elnet, for at sikre den stabile strømforsyning, som en kemisk proces jo altid fordrer. Men så er det jo ingen kunst at fremstille brændstof, det har man gjort i 100 år med tilsvarende processer.
Spørgsmålet er stadigvæk, hvordan udnytter vi de toppe, som solcellerne giver hver dag om sommeren, eller toppe med Nordsø-vind på 50-60 GW? Det er et uløst problem, og før det bliver løst, giver det ingen mening at tale om at ”høste” vindenergi fra Nordsøen eller andre steder.
Forelagt dette faktum, var der en lidt floromvunden politiker, der talte om, at den teknologiske udvikling vil komme gradvist, og så bliver den slags problemer løst. Som eksempel nævnte han Graham Bell og verdens første telefon. Bell kunne jo ikke ringe til nogen på det tidspunkt, men det kom senere.
Eksemplet er dårligt, fordi Bell først opfandt kerneteknologien, og derefter var det en smal sag at trække ledninger og etablere telefoncentraler.
Vindmøller og solceller er ikke ”kerneteknologien” i den grønne omstilling, fordi de ikke løser noget på egen hånd. Et Power to X-anlæg, der kan køre, uanset hvor tosset elforsyningen er, vil være det afgørende element. Alternativet ville være et billigt lager, der kan opbevare kolossale mængder af strøm. Det findes heller ikke.
Skal vi gå tilbage til Graham Bell, så svarer det, vi nu foretager os, til, at Bell besluttede sig til at etablere et kommunikationssystem på kryds og tværs i landet. Han fik derfor opført master og trak så snore af sejlgarn i mellem dem. Nu manglede han bare det apparat, der kunne kommunikere via sejlgarn…
– – – – –
Spørgsmålet er nu, hvordan kan vi begynde at overbevise politikerne og folkene i klimaministeriet, at den hovedløse udbygning af vindkraften netop er – hovedløs? Det er mange ressourcer, man vil bruge på det, og reelt vil de give meget lidt.
Danish
Er forbruget også fremskrevet i fig. 3 og 4? Ellers bliver situationen kun meget værre, når vi alle skal have varmepumper i stedet for gasfyr og elbiler i stedet for benzin- og dieselbiler.
Nej, i figurerne 2, 3 & 4 er forbruget det samme som i dag. Så ja, med yderligere elektrificering bliver det hele bare endnu værre.
Hvorfor ikke gøre som i Thy, hvor der både er lokalt fabrikererede HusstandsVindmøller i mange forskellige størrelser, GeoJordvarmeanlæg, samt et stort GeoTermisk anlæg fra 1993, der fungerer fint og tillige er Vedvarende CO2 neutralt? Varmt vand fra undergrunden er Vedvarende gratis energikilde, husk det!
Geotermi er ikke så enkelt som det lyder. Læs mere her: https://klimarealisme.dk/2021/06/16/geotermi/
Jeg var forleden indbudt til et fyraftensmøde om investering. Det var et af landets store formueforvaltere. Et af foredragene omhandlede investering i ”Den Grønne Omstilling”.
Man havde regnet på det og fundet frem til, at der skal investeres mindst 5000 mia. $ hvert år til og med 2050 i nutidspriser. Det gælder især minedrift, udstyr til minedrift, produktion af vindmøller og solceller samt etablering og opstilling af vindmølle- og solcelleparker, kabelproduktion, etablering af ny infrastruktur, udstyr til power to X produktion, batterier til el-køretøjer, opfangning og lagring af CO2 mm..
Begejstringen var ikke til at overhøre. Danske virksomheder som FLSmidth, Ørsted, NKT var det oplagt at have med i en fremtidig portefølje. Dertil kom selvfølgelig en række store udenlandske virksomheder inden for områderne. Ikke den mindste tvivl nagede.
Ikke et eneste ord om kernekraft. I min verden er det fremtidens energiforsyning. Den er driftssikker, den er billig, den bruger bestående infrastruktur og den kommende nye MSR teknologi, som man forsker i og tester i flere lande, bruger stort set intet af klodens ressourcer. Kik blot ind på det danske ””www.copenhagenatomics.com””.
Jeg har længe tænkt, at det må være de store internationale kapitalinteresser, der promoverer ”Den Grønne Omstilling” så voldsomt som det sker. Den finansielle elite sidder også tungt på de store internationale massemedier. I hvert fald promoverer de ”Den Grønne Omstilling”, så det ligner ren propaganda. Man har desværre lært alt for meget af den gamle Sovjetunion. Målet helliger midlet. Modstandere gøres tavse.
Det er store kræfter at være oppe imod. Næsten håbløst. Så derfor alle I rare mennesker, der skriver både engagerede, gode og kvalificerede kommentarer her på siden. Det rykker for lidt – I må til lommerne. Mange af jer, og ivrige læsere i øvrigt, kan sikkert undvære et 5 cifret beløb, til annoncer i dagblade og på TV. Eller sponsorere et foredrag, seminar, konference etc.. Eller fremstilling af undervisingsmateriale. Eller trykning af brochurer og ”valgplakater”. Eller? Det er kun et spørgsmål om at ville, hvis man kan. Og det er NU her under valgkampen. Og i samarbejde med Søren Hansen & Co. Jeg ved det vil være kærkomment.
Jeg har gjort min del.
Hej H.C.
Jeg giver dig 100% ret! MSR er vejen frem, men det går alt for langsomt.
Vi hører ikke meget i medierne, og det ved vi jo godt hvorfor.
Lidt spændende ville det dog være, at høre mere om hvordan det skrider frem med Samsung Heavy Industries
og danske Seaborg Technologies: https://www.seaborg.com/press-release-samsung
Anders Holch Povlsen har investeret i Seaborg: https://borsen.dk/nyheder/baeredygtig/holch-povlsen-skyder-nye-millioner-i-atomkraft
Teknologien er dog “gammel”, den blev fravalgt da man valgte konventionel atomkraft (uran) fordi man kunne
producere våben i form af atombomber, det kan (kunne) man ikke af thorium…
Her vil jeg gerne investere!
“Regnestykket er som følger: 1 GW havvindmøller ville med en udnyttelse på 100 % levere 8760 GWh strøm pr. år. I praksis bliver udbyttet nede omkring 50 %, så man kan regne med at få 4380 GWh. En gennemsnitshusstand forventes at bruge ca. 4500 kWh. En million husstande vil derfor bruge 4500 GWh, hvilket i runde tal svarer til vindmølleparkens produktion.”
Og det betyder jo ikke at 1 million husstande får deres forbrug dækket med en 1 GW vindmølle. Det er mere rigtigt at sige at 2 millioner husstande får halvdelen af deres forbrug fra en 1 GW mølle. Det siger nemlig at den anden halvdel skal komme fra andre kilder.
“Vi asfalterer mens vi kører”. Er det ikke regeringens mantra?
Der var en overgang på tale at benytte overskydende strøm til at opvarme vand, som så vil kunne benyttes til at opvarme vandet til fjernvarmenettet.
Hvad blev der egentlig af den ide?
Det bliver lynhurtigt til enorme vandbassiner, dyre i investering og ikke særligt effektive.
“Det bliver lynhurtigt til enorme vandbassiner, dyre i investering og ikke særligt effektive”
– Henrik Stiesdal har arbejdet med at lagre energi i sten/skærver:
https://www.stiesdal.com/storage/the-gridscale-technology-explained/
, men projektet ser ud til at være løbet ind i nogle akutte problemer(?):
https://www.energy-supply.dk/article/view/853554/materialepriser_far_stiesdal_og_andel_til_at_droppe_stenlager
De varme sten bliver aldrig løsningen på noget som helst. For stor investering og for lille energiudbytte.
De varme sten kan kun bruges et sted; i en sauna 😉