Under titlen ”Den uvidende hobs klimakrise er et fupnummer” skriver David Deming, der er geofysiker og professor på Oklahoma Universitet, et slagkraftigt indlæg i The Washington Times. Undertitlen er: ”Den uafladelige dommedagssnak fra den radikale venstrefløjs side er trættende”. Her følger en oversættelse:
Jeg kan huske en tid, måske 35 år siden, hvor det var muligt at tale om den globale opvarmning som en legitim videnskabelig teori. Men i 1990’erne blev hele emnet håbløst sovset ind i politik.
Vi bliver nu bombarderet med radikal ideologi, der er forklædt som videnskab. Som aktivisten Greta Thunberg åbent indrømmede det i 2019, den påståede ”klimakrise” handler ikke kun om miljøet, det drejer sig om at ”nedbryde kolonialistiske, racistiske og patriarkalske systemer til undertrykkelse”.
Vi kunne have taget den globale opvarmning mere seriøst, hvis ikke miljøbevægelsen har en lang historie med dommedagsprofetier. Gammeldags miljøbeskyttelses-etik blev opgivet med udgivelsen af Rachel Carsons ”Det Tavse Forår” (Silent Spring) i 1962. Fr. Carson fordømte insektmidler som ”onde” og påstod, at den skade, de gjorde ved miljøet, ikke kunne rettes op igen. DDT blev forbudt, malaria fik en genkomst og mennesker døde. Nogle få år senere forudså Paul Erlich skammeligt, at hundreder af millioner mennesker ville sulte ihjel i 1970’erne fordi landbrugsproduktionen ikke kunne holde trit med befolkningstilvæksten. Hungersnøden indtraf aldrig, fordi seriøse forskere som Norman Borlaug udviklede afgrøder med højere udbytter, hvilket kulminerede i Den Grønne Revolution. Stik imod Hr. Erlichs forudsigelser er vores problem ikke for lidt mad, men for meget: Vi har en verdensomspændende epidemi af fedme. Men helt frem til i dag bliver man ved med at tilbede Hr. Erlich, mens arven efter Hr. Borlaug forbliver mere eller mindre glemt.
Klimaforskningen og dens afrapportering er i store træk degenereret til en parodi på sig selv. Global opvarmning får skylden for vulkanudbrud, tsunamier og krigen i Syrien. Det er blevet hævdet, at klimaforandringer vil give depressioner hos hunde, forøge antallet af voldtægter, forvandle mennesker til hobbitter og få slanger til at vokse sig så store som busser. Den seneste tossestreg er teorien om, at klimaforandringerne er ansvarlige for fedme blandt børn. Listen af vrøvl er næsten endeløs. Global opvarmning er en hypotese, der aldrig kan falsificeres. Hvert datapunkt skal vrides rundt, så det passer ind i en stivnet ideologi. Selv koldt vejr hævdes at være et resultat af global opvarmning. I februar 2013 blev det nordøstlige USA ramt af en voldsom vinterstorm. Nogle dage senere skrev pressen uden at skamme sig det mindste, at den globale opvarmning ville medføre ”små mængder sne, men store snestorme”, en selvmodsigelse af rang.
Den ideologiske fanatisme går endda så vidt som til løgnagtigt at ændre i fakta. I 2006 vidnede jeg foran USA’s senat, at en senior klimaforsker havde fortalt mig, at ”vi er nødt til at slippe af med Den Middelalderlige Varmeperiode.” Alle beviser på varmeperioder i fortiden skulle fjernes, med det formål at overbevise en naiv offentlighed om, at en moderne periode med opvarmning ikke kunne være en naturlig variation i klimaet. I forbindelse med Climategate-skandalen i 2009, afslørede en af de lækkede emails, at en førende forsker havde brugt et ”trick” til at ”skjule nedgangen”, ved at undertrykke offentliggørelsen af data, der modsagde standard-historien ved at vise faldende temperaturer.
Enhver naturkatastrofe eller normal vejrbegivenhed bliver omgående sammenkædet med den globale opvarmning. Hvis der er en oversvømmelse, hedebølge eller naturbrand, skyldes det den globale opvarmning. Men data over lange perioder viser ikke noget statistisk belæg for, at der er sket noget betydningsfuldt med Jordens klima. Fra 1967 og frem til 2021, blev snedækket om vinteren på den nordlige halvkugle forøget lidt. Der har ikke været nogen ændringer i orkaner eller cykloner, hverken styrke eller antal, siden 1980. Fra 1954 og frem til 2018 er antallet og styrken af tornadoer i USA faldet. I følge den amerikanske miljøstyrelse er der fra 1895 til 2020 ikke sket nogen forøgelse af tørke på hele USA’s fastland.
Siden starten af det tyvende århundrede er de brændte naturarealer i USA faldet betydeligt. Klima-relaterede dødsfald og omkostningerne ved vejrkatastrofer er begge faldende. Bestanden af isbjørne er stigende. Vi har uden ophør fået at vide, at klimaforandringerne vil ødelægge koralrevene. Og dog, for et par uger siden hørte vi, at to tredjedele af the Great Barrier Reef i Australien har den største vækst og udvikling målt i de seneste 36 år.
Det eneste utvetydige tegn på global opvarmning, jeg kender til, er en mindre nedgang i arealet af den globale havis. I løbet af de seneste 8 år er havisens areal faldet ca. 5 % i forhold til gennemsnittet for 1979-2021. Og hvad så? Der er ingen ansvarlig forsker, der betvivler drivhuseffektens eksistens. Hvis indholdet af CO2 i atmosfæren stiger, mens andre faktorer forbliver uændrede, så vi Jordens gennemsnitstemperatur stige. Måske er det en god ting. Historisk set har koldt vejr været mere skadeligt for menneskene end varmt. Længere vækstsæsoner nærmere polerne vil forøge udbytterne i landbruget. Det forøgede indhold af CO2 i atmosfæren gøder planternes vækst og giver en ”grønnere” planet. De positive virkninger af CO2 og opvarmningen bør holdes op imod de mulige skadelige effekter, men de nævnes stort set aldrig.
At erkende drivhuseffektens eksistens er noget helt andet end den pessimistiske alarmisme, som vi konstant udsættes for. Klimaforandringer er en fortløbende naturlig proces. I løbet af dens lange historie har vores planet været igennem perioder, både med smeltende hede og frysende istider. Vi er ikke lige nu i nogen form for miljøkrise. Den påståede klimakrise er et fupnummer, og den ustandselige dommedags-snak fra en uvidende flok venstre-radikale aktivister er trættende.
Danish
Citat fra artiklen: “Hvis indholdet af CO2 i atmosfæren stiger, mens andre faktorer forbliver uændrede, så vil Jordens gennemsnitstemperatur stige”. Det er ikke falsk; men det er vildledende, fordi det implicit hævdes, at CO2´s virkning er lineær. Altså mere CO2 = højere temperatur – 1:1. Men CO2´s virkning er ikke lineær; men logaritmisk, d.v.s. +1 grad pr. fordobling. Med den aktuelle CO2-koncentration (420 ppm) skal der altså 420 ppm til for at få +1 grad C. Verdens lande udleder +2 ppm årligt. Så det vil med den nuværende udledning tage 210 år at nå +1 grad.
Rent matematisk kan du aldrig udlede af det citerede udsagn, at stigningen skulle være 1:1. En stigning i den ene faktor medfører en stigning i den anden, men den kan være stor eller lille, eksponentiel eller logaritmisk – eller endda asymptotisk til en vandret linje. Det siger udsagnet ikke noget om. På den anden side udelukker det, at en stigning i CO2-indholdet slet ikke vil føre til nogen stigning i temperaturen – og det er netop pointen.
En lille opfølgning på det religiøse.
Lad os med et glimt i øjet se klimadebatten i et religiøst perspektiv.
1. Det overordnede
Religion: Der findes en overordnet åndelig verden.
Klima: Klimagasserne har en overordnet altomfavnende rolle for verden
2. Beskrivelsen af det overordnede
Religion: Bøger som f.eks. bibelen og koranen. Kan dog også være mundtlige overleveringer af særlige kyndige
Klima: IPCC-rapporter (de skal dog have at rapporterne revideres fra tid til anden)
3 Formål
Religion: At udbrede den rette lære, og sørge for at retlede de vildfarne
Klima: At udbrede den rette lære, og sørge for at retlede de vildfarne
4. Det organisatoriske
Religion: Hierarki af præster (formidlere og indpiskere), munke og nonner (rugbrødsarbejdet) samt diverse personale. Hertil tillige profeter
Klima: Professorer og seniorforskere udgør præstestanden. Forskere i øvrigt inkl. Ph.d. studerende udfører rugbrødsarbejdet. Forfatterne til klimamodeller må så være profeterne.
5. Økonomi
Religion: Der skal betales af befolkningen i eller anden form. Den nok mest vilde form var nok afladsbrevene som Luther heldigvis fik stoppet.
Klima: Der skal betales af befolkningen ved aflønning af klimaforskere og afledte udgifter hertil samt bidrag til FN’s klimaorganisation.
6. Interaktion med den verdslige magt
Religion: Den verdslige magt får stor magt, hvis man forstår samarbejdet med den religiøse magt
Klima: Den verdslige magt får stor magt, hvis man forstår samarbejdet med det klimaindustrielle kompleks (I Danmark har vi f.eks. set højtprofilerede politikere ændre farve)
Kan godt være ovenstående er lidt langt ude, men lidt sjov skal vi da have i en mildt sagt hård tid.
“Lad os med et glimt i øjet se klimadebatten i et religiøst perspektiv”
– lidt videre i samme boldgade:
“Today’s Church of Climate holds three resolute beliefs:
1. The human influence on climate is pronounced and controlling
2. That influence cannot be positive or benign, only catastrophic
3. Global governance can and must solve this problem
Square this with the impressive, even stunning, statistics of human betterment since the Industrial Revolution, especially in the last 75 years. One would think that these parishioners should be relieved, even happy. But theirs is an anti-humanist philosophy, not to be debated but worshipped. It is a creed that sees nature as optimal, not to be violated by humankind. Deeply pessimistic, it is the deep ecology worldview…”
https://www.aier.org/article/inside-the-church-of-climate/
Romeriget brød sammen år 500 og Europa gik ind i den mørke middelalder med religiøst vanvid, som varede i 1000 år frem til Reformationen i 1500-tallet. Det er det samme som sker nu. Europa bryder sammen i religiøst vanvid. Jeg foreslår, at vi denne gang springer de 1000 år over og går direkte til Reformationen.
Det er en fremragende artikel.
Det synes jeg ikke – –