Fossile investeringer

Det er efterhånden ved at gå op for folk, at vi endnu ikke er så langt med den grønne omstilling, at vi kan klare os uden de fossile brændstoffer. At vi formentligt aldrig når så langt, er der dog nok ikke så mange, der er parate til at erkende endnu. Men lige her og nu har selv mange af medierne og politikerne erkendt, at vi er dybt afhængige af kul, olie og gas, for at holde vores økonomi og samfund i gang – og for at folk ikke skal fryse til vinter.

Desværre har drømmen om den grønne omstilling allerede anrettet betydelig skade, både i Europa såvel som USA og Australien. Det er der for nyligt skrevet en artikel om i The Houston Chronicle, som her følger i let redigeret oversættelse:

Flere og flere spørgsmål vedrørende olie-efterspørgslens fremtid gør det sværere og sværere for olieselskaberne at sikre finansiering fra banker eller andre store investorer til nye boreprojekter.

I takt med at regeringerne arbejder på at nedbringe udledningerne af drivhusgasser gennem en forøgelse af antallet af elbiler, er nogle finansielle institutioner blevet forsigtige med at investere i olieprojekter, der vi være flere år om at blive udviklet, og dermed kunne efterspørgslen være blevet meget mindre, når produktionen skal starte.

”Resultatet er, at omkostningerne ved at rejse kapital gennem lån eller salg af aktier forventes at blive fordoblet for olieselskaber i de kommende år, hvilket vil gøre projekterne dyrere og mindre interessante for investorer,” sagde Jim Burkhard, chefen for oliemarkeds-analyse hos S&P Global.

”Tærskelværdien for investeringer i ny olie er højere i dag,” sagde han. ”Der er meget mere usikkerhed vedrørende olieefterspørgslens fremtid. Vi har alle disse markeder, der siger, at de ikke vil have mere olie på et eller andet tidspunkt i fremtiden.”

Udviklingen drives af portefølje-styrings-selskaber og investeringsbanker, der er mindre tilbøjelige til at sætte penge i en industri, der ikke bare har haft økonomiske problemer siden sammenbruddet i olieprisen i 2014, men som også er i modstrid med interne krav om at nedbringe kulstof-fodaftrykket i de selskaber, de investerer i.

Det sker selvom olieselskabernes aktiekurser er steget dramatisk i løbet af de seneste 12 måneder, med en verdensøkonomi i fremgang og krigen i Ukraine, der driver priserne på råolie i vejret. For eksempel er aktierne fra Exxon Mobil, oliegiganten hjemmehørende i Houston, steget med 65 % over de seneste 12 måneder.

”Men investeringsbanker forbliver tøvende over for udstedelse af langtidslån til olieselskaber, en udvikling, der startede selv før tabet af efterspørgsel i forbindelse med Covid-19 pandemien,” sagde Dean Foreman, cheføkonom i American Petroleum Institute, et handelsselskab.

”Nogle banker vil ikke låne penge ud til den branche,” sagde han. ”Det er rimeligt at sige, at tilgængeligheden af kapital bliver ved med at være et af vores største problemer.”

Banker, som f.eks. JP Morgan og Goldman Sachs er kommet under stigende pres fra investorer for at dokumentere bæredygtigheden af deres investeringsportefølje, en udvikling, der er kendt som ”miljøbevidst, social og god ledelses” – investering.

Tidligere i år annoncerede Bank of America, at den ville reducere kulstofaftrykket i sine energi-investeringer med mellem 29 og 42 procent, afhængigt af om man udregner et selskabs samlede udledninger inkl. f.eks. benzin – eller man kun kigger på deres produktion og vareleverancer.

”At få finansielle institutioner til at sætte penge i olie- og gas-boringer er blevet en kamp op ad bakke,” sagde Judd Walker, direktør for EnerVest, et privatejet firma i Houston.

Mens prognoserne for energiforbruget viser en stor efterspørgsel i de kommende år, gør det faktum ikke meget for at dæmpe de analyser, der viser, at selv om der på kort sigt kan tjenes penge, vil klimaforandringerne presse efterspørgslen efter olie ned i det lange løb.

”Der er mange, der siger, at vi har fattet det, men vi er forpligtede til at investere i infrastruktur eller energiomlægningen, selvom vi tror, at afkastet ikke kommer til at blive så godt,” sagde Walker.

”Lige nu er de rentesatser, der gælder for olieselskaber, de samme som for alle andre industrier,” sagde Foreman.

Mange i oliebranchen tror, at deres vanskeligheder med at skaffe finansiering er midlertidige, og mere en følge af de historisk lave oliepriser i de sidste ti år, frem for spørgsmålene om efterspørgslen på længere sigt i forbindelse med klimaforandringerne.

I en rundspørge udført af Federal Reserve Bank of Dallas tidligere i år, var det næsten 60 procent af lederne, der pegede på Wall Streets insisteren på finansiel disciplin som årsag til, at de ikke kunne skaffe investeringer til at producere mere olie, mens kun 10 procent skød skylden på ESG [miljø, social & god ledelse, red.] investerings-regler.

”Hvis man vikler selskabernes finansielle resultater ud fra ESG, er det svært at se at [olie-]industrien klarede sig særligt dårligt sammenlignet med de øvrige børsselskaber (S&P 500) over de seneste ti år,” sagde Foreman.

Men blandt republikanere i stater, hvor der produceres fossile brændstoffer, f.eks. Texas, er der en stigende bekymring for, at denne nye bølge af klima-bevidste investeringer formentligt vil skade deres hjemlige industri. Sidste år vedtog Texas’ delstatsregering en lov, der krævede, at banker dokumenterede at de ikke diskriminerer mod olie- og gasselskaber med miljøet som begrundelse, ellers ville de miste deres forretninger med staten.

”Vi ved, at nogle af disse selskaber har investeringer i olie og gas i dag, men hvad med fremtiden? Sælger de håbet om en ”grøn” fremtid, med løfter om at afvikle eller reducere deres involvering i fossile brændstoffer?” sagde Texas’ statsrevisor Glenn Hegar i marts.

Imens stiger presset på de finansielle institutioner for at gøre noget ved klimaforandringerne. De amerikanske myndigheder arbejder med nye regler, der kræver, at børsnoterede selskaber skal afrapportere deres udledninger af drivhusgasser, såvel som deres strategi for styring af selskabet gennem klimaforandringerne.

”Tidligere i år fik en gruppe af aktivistiske aktionærer samlet nok støtte sammen til at kunne tvinge Bank of America til at holde en afstemning om, hvorvidt banken skulle stoppe med at finansiere nye olie- og gasfelter. Forslaget fik ikke stemmer nok til at gennemtvinge en ændring, men nogle finansielle selskaber er allerede begyndt at reducere deres investeringer i fossile brændstoffer,” sagde Kate Monahan, fra et lille Boston-baseret investeringsfirma.

”Det er slet ikke nok til at opnå kulstofneutralitet (”netto nul”) men flere og flere investorer er ved at vågne op,” sagde hun. ”Når alt kommer til alt giver det mening på grund af risiciene ved klimaforandringerne. Regeringerne rundt omkring i Verden er langsomt ved at indføre lovgivning og omkostningerne til kapital vil stige.”

Det er interessant, at damen fra Boston fik det sidste ord. Boston er for USA hvad Østerbro i København er for Danmark, et verdensfjernt sted, hvor idealerne stortrives men indsigten i virkeligheden er meget mere begrænset.

Perspektiverne i ovenstående er jo skræmmende, mildt sagt. Vores samfund kan slet ikke fungere uden fossile brændstoffer og mangelsituationer vil medføre fattigdom, fødevaremangel, oprør og det, der er værre.

Resten af Verdens lande kan kun ryste på hovedet over vores klima-inspirerede langsomme harakiri. Det vi gør, har i bedste fald minimal indflydelse på Verdens udledninger af CO₂ – og absolut ingen indflydelse på den globale temperatur – om den så måtte stige eller falde i fremtiden. Hvorfor gør vi det så?