Vi venter stadig på den isfrie Arktis om sommeren
USA’s tidligere vicepræsident Al Gore er kendt for sit engagement i klimaet. Han sagde under klimatopmødet i København i 2009:
Nordpolen vil være isfri om sommeren i 2013 på grund af menneskeskabt global opvarmning…. Nogle af modellerne når frem til …. at der er 75 % chance for at hele iskappen på Nordpolen i nogle af sommermånederne vil være helt isfri inden for de næste fem til syv år.
Lad os lige slå fast, at 75% ikke betyder, at det med sikkerhed kommer til at ske. Havisen smelter hvert år og når hvert år et minimum omkring den 15. september. Plus minus et par dage. Med en 75% chance vil man kunne forvente, at de arktiske sommermåneder ca. 3 ud af 4 gange fra 2013 og derfra ville være isfri – i det mindste i nogle dage. Man kan med rimelighed antage, at det bedste tidspunkt om året for at observere om nordpolen er isfri må ligge der, hvor isen hvert år når sin minimumsudbredelse.
NSIDC står for “National Snow and Ice Data Center” og er et amerikansk forskningscenter ved University of Colorado Boulder. På deres hjemmeside er den daglige havisudbredelse på den nordlige halvkugle opgjort. Deres data ligger frit tilgængelige – alle kan tilgå dem. Er man doven så kan man bare kigge på et grafisk kort med den aktuelle havisudbredelse: Den 23. september stod den til 5.0 millioner kvadratkilometer.
Kun for ca. en uge siden nåede den arktiske havisudbredelse sit minimum for i år: 4.668.062,90 km2. At dette er den anden-højeste minimumsværdi i de sidste 5 år lyder ikke sensationelt, men er der en trend, og i hvilken retning peger den? Alle daglige værdier fra 1. januar 2006 er tilgængelige på NSIDC’s hjemmeside her og kan nemt og bekvemt læses ind i Excel. Jeg var nysgerrig. Jeg har fulgt med de daglige værdier siden 2018. Jeg forventede at se en kurve, der først går nedad, og over de sidste 5 år pegede opad. Overraskelsen var stor og aldeles ikke forventet. Plottet over minimumsværdierne (dvs. den mindste havisudbredelse for hvert år) ser således ud (fig. 2):
Det mest bemærkelsesværdige ved denne kurve er, at der er ikke noget bemærkelsesværdigt. Hvis Al Gores forudsigelse kun skal være 10% korrekt, således at der er en 10% sandsynlighed for at den arktiske havis forsvinder om sommeren, så skal der ske noget helt drastisk i 2023. Det vil jeg ikke sætte mine odds på.
Klimadata gøres ikke op på enkelte år. For at blive taget seriøs som “klimadata” skal der som minimum være 30 år. Der er ikke adgang til tidligere år på NSIDC’s hjemmeside. Det kunne derfor være rigtigt, at tidligere år havde en væsentlig større udbredelse, og at den generelle trend alligevel peger nedad. Data fra japanske ADS tyder netop i denne retning. Så får Al Gore alligevel ret til sidst? Måske, men ikke nødvendigvis.
Vi har ingen satellitbilleder fra før 1979. Men vi ved, at den første ubåd (“Skate” SSN-578) gennembrød isen ved Nordpolen i året 1959. Her er der noget bemærkelsesværdigt, nemlig at det skete i marts måned, hvor isen almindeligvis er tykkest! Originalbilleder fra dengang viser store våde områder, og ekspeditionsmedlemmer beskrev isen som “slush ice”. Gamle iskort fra DMI viser udbredelser, der ikke afviger væsentligt fra for eksempel 2022. De gamle iskort har den skavank, at de baserede sig på skibslogbøger, og at de derfor naturligvis er behæftet med usikkerhed. I sidste ende kan spørgsmålet om en langvarig (>30 år) trend ikke afgøres endnu. Historisk evidens taget i betragtning har der både været år med højere og mindre havisudbredelse og den kortvarige trend siden 2006 viser hverken op- eller nedadgående trend.
Danish
Al Gore var levebrødspolitiker og alarmist i den allerværste betydning af ordet.
De bedste data vi har for isudbredelsen i Arktis er vel nsidc?
De har en særdeles beskrivende interaktiv graf, hvor man kan slå diverse “lag” til og fra – og dette kan bruges (og misbruges) til stort set ethvert ønskeligt formål, hvilket der (foruden Al Gore) er set utallige eksempler på.
For mig er den mest overskuelige, beskrivende og dækkende visning at slå alle årstal fra og så blot markere de fire dekade gennemsnit. Så ser man et relativt stabilt – men langsomt – aftagende niveau fra 6,95 til 4,42 millioner km2 sommerminimum over 40 år.
Det er klart at den rate på ingen måde berettiger Al Gores dommedagsforudsigelse, men lige så klart at isudbredelsen ER faldende. Med samme rate vil det dog tage yderligere 60 år, før vi har isfrie somre i hele Arktis – og det er alt for lang tid at ekstrapolere med de data, vi har til rådighed
Link til graf: https://nsidc.org/arcticseaicenews/charctic-interactive-sea-ice-graph/
Men man bør nok ikke se isoleret på areal med også volumen. Her er en opgørelse over dette over tid:
http://psc.apl.uw.edu/wordpress/wp-content/uploads/schweiger/ice_volume/BPIOMASIceVolumeAprSepCurrent.png
Beklager, dit indlæg var røget i spam-filteret, men nu er det her.
👍
“Vi har ingen satellitbilleder fra før 1979”
– måske ikke, men vi har satellitdata tilbage til 1973, jf.:
https://archive.ipcc.ch/ipccreports/tar/wg1/index.php?idp=62
Her er data fra IPCC Working Group 1, First Assessment Report, side 224 (som det fremgår):
https://imgur.com/a/OmtPG6m
Den figur du henviser til viser sea ice anomaly (afvigelsen) fra en given normalværdi, og ikke den absolutte værdi. Hvilken gennemsnitsværdi har de antaget, hvordan er den beregnet? Er den historisk, eller er det gennemsnittet for de viste 15 år? Desværre kan man ikke bruge figuren til at sætte den sammen med VISHOP eller NSIDC. Analysemetoderne og instrumenterne er jo anderledes fra organisation til organisation, man kan se for eks. ligger VISHOP konstant ca. 0,3 til 0,9 mio. kvadratkilometer under NSIDC’s daglige opgørelse. Og hvis der er forskel på instrumenterne også, så skal de kalibreres, ellers sammenligner du broccoli med pølse 😉
“Desværre kan man ikke bruge figuren til at sætte den sammen med VISHOP eller NSIDC”
– måske ikke(?) Men man kan da ‘bruge den’ til at vise variationen:
Det er da bemærkelsesværdigt, at ‘den nordlige’ havisudbredelse viser et lokalt maksimum i netop 1979: Året, der normalt regnes som begyndelsen for satellitmålingerne.
Også bemærkelseværdigt at ‘nordlig’ og ‘sydlig’ havisudbredelse ser ud til at være i modfase (‘den bipolare vippe’?).
Hvilken gennemsnitsværdi har de antaget, hvordan er den beregnet? Er den historisk, eller er det gennemsnittet for de viste 15 år?
Her nogle oplysninger om data(indhentning/-bearbejdning):
“Sea-ice conditions are now reported regularly in marine synoptic observations, as well as by special reconnaissance flights, and coastal radar. Especially importantly, satellite observations have been used to map sea-ice extent routinely since the early 1970s. The American Navy Joint Ice Center has produced weekly charts which have been digitised by NOAA. These data are summarized in Figure 7.20 which is based on analyses carried out on a 1° latitude x 2.5° longitude grid. Sea-ice is defined to be present when its concentration exceeds 10% (Ropelewski, 1983). Since about 1976 the areal extent of sea-ice in the Northern Hemisphere has varied about a constant climatological level but in 1972-1975 sea-ice extent was significantly less. In the Southern Hemisphere since about 1981, sea-ice extent has also varied about a constant level. Between 1973 and 1980 there were periods of several years when Southern Hemisphere sea-ice extent was either appreciably more than or less than that typical in the 1980s”.