Pakistan har været ramt af voldsomme oversvømmelser i år, store dele af landet har stået under vand, mange er døde og de økonomiske tab er enorme. Pakistanske politikere med præmiereministeren i spidsen har ikke været sene til at gribe historien om, at hændelsen skyldes ”klimaforandringerne”, en forklaring, der passer godt ind i klimakredses fortælling. Men de pakistanske ledere er så gået skridtet videre og forlanger erstatning fra alle de rige lande, der i gennem de seneste 100 år har udledt store dele af den CO2, der nu hævdes at have ført til oversvømmelserne. Danske medier har naturligvis slugt denne årsagssammenhæng råt, men er der noget om snakken?
Her har forskeren Jim Steele udsendt en forklarende video og en afskrift af teksten kan findes på WUWT.
Først og fremmest skal det understreges, at Pakistan er et ekstremt korrupt og dårligt ledet land, hvor særinteresser hele tiden kommer til at overtrumfe hensynet til almenvellet. Pakistan har bygget dæmninger ved nogle af floderne, men vandet bruges til at fremme lokale lederes interesser i vanding og andre aktiviteter og ikke som et middel til at undgå oversvømmelser ovenfor eller nedenfor dæmningen.
Pakistans floder får deres vand fra Himalayabjergene og det har gennem århundreder været velkendt at vandmængderne i floderne svinger kolossalt fra år til år. Siden 1850 har Pakistan således oplevet 7 tilfælde af alvorlig tørke og 6 enorme oversvømmelser. Og det er velkendt, at sommerens monsunregn altid giver lokale oversvømmelser ét eller andet sted i landet hvert år.
Fig. 1 viser de årlige afvigelser i regnmængden i Pakistan fra middeltallet, i perioden fra 1840 og frem. Man ser, at der er store variationer fra år til år, men ingen tendens over lang tid.
I 2010 var der en meget alvorlig oversvømmelse, af samme størrelsesorden som den her i 2022, der således ikke sætter rekord på nogen måde. Den blev fremkaldt af en meget voldsom monsunregn over hele den Indiske Halvø, og var forårsaget af et skift i klimaet fra en El Niño til en La Niña situation over Stillehavet. Netop ENSO-svingningerne mellem El Niño og La Niña har generelt en meget stor indflydelse på monsunregnen.
Fig. 2 viser forekomsten af hhv. for lidt (= tørke) eller for meget monsunregn over Pakistan fra 1870 og fremefter. Der er ikke noget i tallene her, der tyder på nogen langtidsudvikling i oversvømmelser, men man kan påvise at variationerne netop følger svingninger i ENSO.
Den klima-alarmistiske teori er naturligvis, at en højere lufttemperatur giver mere vanddamp i atmosfæren og dermed mere regn. Derfor får Pakistan større oversvømmelser. Steele demonstrerer, at så simpelt er det selvfølgeligt ikke. Havstrømmene, beliggenhed af de zoner oppe i atmosfæren, der udløser regnvejret og andre faktorer spiller en meget større rolle og forklarer forskellene fra år til år.
Zonernes beliggenhed afhænger af temperaturen, og f.eks. under Den Lille Istid var de længere sydpå. I kombination med en El Niño bevirkede det at Indien blev ramt af tørke i årene 1876-78 og 7 millioner mennesker døde.
Udviklingen af nedbør i Indien viser ikke nogen klar tendens, hverken i den ene eller den anden retning. 3 delområder har således set en mindre nedgang, mens andre 2 har haft en stigning, se fig. 3.
I sommeren 2022 var forholdet mellem de forskellige faktorer sådan, at det gav meget regn i de vestlige dele af den Indiske Halvø, hvor Pakistan ligger. Til gengæld fik de nordøstlige indiske områder og Bangladesh meget lidt regn, se fig. 4. Et sådant vejrmønster har naturligvis ikke noget at gøre med en eventuel større fordampning pga. højere temperaturer. Det er en følge af midlertidige ændringer i atmosfærens cirkulation.
Det er også blevet hævdet, at accelererende afsmeltning af gletsjere oven for Indusfloden har medvirket til oversvømmelsen i år. Det er der dog ikke meget, der tyder på, gletsjerne flytter sig ikke ret meget i Himalayabjergene ovenfor floden, og gennemstrømningen af vand har ikke vist nogen stigende tendens de senere år, tvært i mod, jfr. fig. 5.
Steele kommer med mange flere meteorologiske detaljer, hvor vi må henvise læseren til referencen. Men hans konklusion er klar: Oversvømmelsen har intet at gøre med den globale opvarmning og menneskeskabte drivhusgasser. Så de vestlige lande skylder ikke Pakistan penge på nogen måde – andet end dem, som man normalt vil give i nødhjælp til nationer, der er ramt af naturkatastrofer.
Danish