Klimarealisme i medierne, PM, Tørke og Skovbrande

Tørke i USA

Vi har alle læst og hørt om tørken i USA, hvor bl.a. den store sø Lake Mead i Nevada & Arizona har nået en faretruende lav vandstand. Klimaforandringerne er over os, og vi må se at gennemføre den grønne omstilling hurtigst muligt. Lake Mead er skabt af den store Hoover-dæmning og er en meget vigtig kilde til vand i flere stater, ikke mindst Californien.

Fig. 1: Eksempel fra medierne om emnet

Men er den lave vandstand en følge af tørke, eller er der andre årsager? Det har Dr. Roy Spencer kigget nærmere på. Fig. 2 viser vandstanden i Lake Mead siden 1940. Man ser klart en nedgang efter en sidste top omkring år 2000. Vandet er faldet knap 50 meter (150 fod) siden da.

Fig. 2: Vandstanden i Lake Mead, 1940-2022. I fod over havet.

Hovedkilden til vandet i Lake Mead er Coloradofloden. Er den blevet ramt af tørke? Det er der ikke noget, der tyder på, fig. 3 viser gennemstrømningen af vand i floden. Den svinger meget fra år til år, men der er ikke nogen klar tendens, hverken op eller ned.

Fig. 3: Strømningen af vand fra Coloradofloden ind i Lake Mead, 1930-2019

Roy Spencer har derefter kigget på IPCC’s klimamodeller, og de forudser faktisk ikke øget tørke i området, den seneste statusrapport nævnte jo også, at der mht. tørke ikke var nogen entydig udvikling, hverken i den ene eller den anden retning.

Coloradofloden får primært sit vand fra smeltende sne i bjergene længere inde i landet. Heller ikke her er der nogen tendens i retning af mindre snefald eller -dække, se fig. 4.

Fig. 4: De årlige snemængder i bjergene, hvorfra Coloradofloden får sit vand, 1938-2022.

Så hvad er så forklaringen på det lave vandniveau? Roy Spencer nævner lidt om forøget fordampning fra søen pga. det varmere vejr, men han skriver ikke noget om, at det skulle være en væsentlig faktor, hvilket medierne ellers går meget op i. Det har nok heller ikke nogen afgørende effekt. Hvad der derimod er sket er, at der bliver brugt mere og mere vand fra søen. Fig. 5 viser balancen mellem tilstrømning og forbrug, og man ser, hvordan de to kurver krydser hinanden omkring år 2000. Figuren er fra 2012, men der er forudsigelser (fra den gang) for de følgende år, og de er nok ikke helt ved siden af.

Fig. 5: Tilførsel af vand (blå kurve) og forbrug (rød kurve). Kurverne efter 2012 er prognoser fra den gang, men passer ganske godt.

Der er dog yderligere en faktor med i spillet, og det er de store havsvingninger, her især PDO, Stillehavets ti-års-svingning. Den medfører en større eller mindre vandmængde i Coloradofloden. Fig. 6 viser resultatet i form af den akkumulerede gennemstrømning i floden år for år siden 1930, se fig. 6. Fra 1980 til 2000 var der en øget tilstrømning, der kunne holde trit med det støt stigende vandforbrug. Men efter 2000 vendte PDO og derefter begyndte vandet i søen at falde.

Fig. 6: Tilstrømningen af vand til Lake Mead, samme tal som på fig. 3, men lagt sammen år for år og dermed udtryk for overskud og underskud i beholdningen over tid.

Roy Spencer konkluderer, at det nuværende lave niveau i Lake Mead ikke har noget med varige klimaforandringer at gøre, men derimod skyldes et kraftigt forøget forbrug af vand neden for søen og PDO, svingningerne over Stillehavet.

Del på de sociale medier

En kommentar

  1. allan astrup jensen

    God artikel!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*