Klimaadfærd, Klimarealisme i medierne

Takt og tone

Forestil jer en ung person med et åbent sind, der overvejer en karriere i klimavidenskab. Han eller hun har virkelig lyst til at kigge nærmere på problemerne med usikkerheden omkring feedback-systemerne i klimaet og klimamodellerne. Vedkommende drømmer om at forøge vores indsigt i tingene under anvendelse af de højeste standarder indenfor videnskabelig forskning. Vise en professionel indstilling og respekt for kollegaerne og andre. Møde høflighed og sociale hensyn, givet i begge retninger.

Sådan indledes en artikel af Robert Bradley Jr. i WUWT om nogle af klimaforskningens koryfæer. Bradley havde foreslået et åbent debatmøde mellem Steven Koonin, forfatteren til ”Unsettled”, den klimakritiske bestseller fra sidste år, og en professor Andrew Dessler, der er stærkt overbevist om klimakrisen og Jordens økologiske sammenbrud.

Dessler havde bl.a. udtalt følgende om Koonin:

”Alle, der giver udtryk for, at videnskaben er for usikker, argumenterer ikke fra en legitim position. [Koonin] er en klima-fladjordstilhænger.”

”Er udtrykket ”stupide argumenter” for stærkt? Han er bare en gammel hvid mand, hvis’ enorme erfaring fra magtens korridorer giver ham en enestående evne til at udpege andre folks fejl? Nej!”

Desslers våbenbroder, Michael E. Mann, der vist ikke kræver nogen nærmere præsentation udtaler tilsvarende:

”Al larmen lige nu fra klimabenægter-maskinen, botterne og troldene, opfordringerne til falske ”debatter”, osv. Ignorér det hele. Benægtere er desperate efter ilt i et miljø af medier, der heldigvis ikke mere giver den til dem.

Rapportér, blokér, lad være med at diskutere.”

Michael Mann havde også for nogle år tilbage følgende kommentar om Judith Curry, der vist ligeledes er velkendt blandt læserne som et fyrtårn af fornuft:

”Jeg opgav Judith Curry for et stykke tid siden. Jeg ved ikke, hvad det er, hun tror, at hun har gang i, men det hjælper ikke sagen eller hendes professionelle troværdighed.”

Bradley foreslog som nævnt en åben debat mellem Koonin og Dessler. Forslaget var bl.a. et resultat af følgende tirader fra sidstnævnte:

”Jeg vil faktisk hade at udtale mig om Koonins bog …. Her er nogle få tanker. Først og fremmest har Koonin en lang historie med at komme med dumme, bindegale, overdrevne argumenter.”

”Dernæst er hans fakta omhyggeligt udvalgte for at præsentere en bestemt udlægning af historien. F.eks. siger han, at hedebølger i USA var mere alvorlige i 1930erne end i dag. OK, men USA dækker kun 2% af planeten. Globalt er hedebølger mere alvorlige i dag.”

”Ligeledes er hans tiltro til modellerne meget selektiv. Vi kan slet ikke stole på klimamodellerne overhovedet – klimaet er alt for kompliceret!! – men vi kan have 100 % tillid til absurde økonomiske modeller over væksten i bruttonationalproduktet.”

”Det er vigtigt at forstå, at stort set alle eksperterne på området ER overbeviste af data, der viser, at mennesket er ≈100 % ansvarlig for den moderne opvarmning. Så I kan tro på Koonin, eller I kan tro på 99,9% af forskerne.”

”Koonins argumenter er 1) udvælgelse (”kirsebærplukning”) af falske fakta, og 2) bedømmelser baseret på hans egen udlægning af data og hans fortolkning af risici. Hans bedømmelse af data er i uoverensstemmelse med stort set hele den videnskabelige opinion. Hans risikobedømmelse er baseret på hans egne værdier.”

”Jeg tror som regel ikke på konspirationsteorier, men det faktum, at Steve Koonin bliver ved med at få støtte fra højtstående personer til sine stupide argumenter, antyder, at der er nogle magtfulde medieledere, der har besluttet, at han er deres bedste bud på at drage klimavidenskaben i tvivl.”

Sagen endte med, at Dessler ikke turde stille op til et debatmøde med Koonin under rimelige betingelser.

Men vores unge håbefulde forskerspire skal nok tænke sig om to gange, inden han/hun melder sig under fanerne i klimaforskningen – også selvom pengene strømmer til i ubegribelige mængder.

– – – –

Sidste nyt: Det endte alligevel med en debat mellem Dessler & Koonin, i et andet forum, hvor resultatet af meningsmålinger blandt tilskuerne før og efter debatten klart udpegede en vinder. Mere herom i en kommende artikel.

Del på de sociale medier

En kommentar

  1. Hans Henrik Hansen

    “Det endte alligevel med en debat mellem Dessler & Koonin, i et andet forum, hvor resultatet af meningsmålinger blandt tilskuerne før og efter debatten klart udpegede en vinder. Mere herom i en kommende artikel”
    – der ser vi frem til! 🙂

    I ventetiden er her lidt ‘modgift’:

    “Professor Dr. Knut Loschke studied crystallography, chemistry, physics, mathematics and computer science. In the course of a long career he founded an IT company, and is an honorary professor at the University of Technology, Economics and Culture in Leipzig. As part of his work at the University, he deals with the energy industry and climate change. He served the German Bundestag as an expert in ‘Artificial Intelligence’. But Professor Loschke is annoyed, very annoyed, as he demonstrated in this recent Facebook post…”

    https://dailysceptic.org/2022/08/23/declaration-saying-there-is-no-climate-emergency-trends-on-twitter-greenies-have-meltdown/

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*