Debatindlæg, Klimapolitik

CO2-metoden eller naturmetoden?

Når man hører politikerne og medierne tale om global opvarmning, klimaforandringer eller klimakrise, så får man indtryk af, at det hele bygger på politikere og mediers uvidenhed.

NOAA svarer i USA nærmest til DMI. NOAA har siden 1880 registreret den globale temperatur. 1880 er også året, hvor den globale opvarmning starter samtidig med industrialiseringen og menneskelig udledning af CO2.

Den globale temperatur 1880-2021

Global opvarmning starter i 1880 med en kuldeperiode, som varer i 60 år. Herefter følger en neutral periode, som varer 38 år. Endelig i 1978 efter et tilløb på 98 år starter global opvarmning, som kulminerer i 2016. Fra 1880 til i dag er den globale temperatur steget med 0,84 grad. Det er 0,06 grad pr. årti.

FN har i mange år advaret om, at stigende udledning af CO2 ville føre til øget global opvarmning.

For nogle måneder siden kom FN’s generalsekretær Antonio Guterres med en advarsel til verdens ledere: ”Vi er på vej mod en global opvarmning på mere end det dobbelte af den 1,5 graders grænse, som blev aftalt i Paris”.

Intet i den globale temperaturudvikling siden 1880 tyder på, at Antonio Guterres har ret, og der er i hvert fald ikke grund til panisk hastværk.

Antonio Guterres bygger sin alarmisme på klimamodellerne fra FN, som er enormt usikre. Det fortæller en af USA’s førende klimaforskere Tapio Schneider fra California Institute of Technology, som også fortæller, at modellerne undervurderer skyers kølende effekt. Grafikken nedenfor viser, at FN ikke aner, hvilken indflydelse CO2 har på temperaturen.

40 klimamodellers forudsigelser om opvarmningen ved en fordobling af atmosfærens CO2-indhold. Der er frit valg mellem 1,8 og 5,6 grader celsius.

FN aner ikke, hvilken model ud af de 40 modeller, som er den rigtige, eller om den rigtige overhovedet findes blandt de 40 forskellige klimamodeller.

Dan Jørgensen, regeringen og folketingets store flertal har tilsluttet sig Paris-aftalen, som bygger på klimamodellerne fra FN.

Dan Jørgensen, regeringen og folketingets store flertal har vedtaget at bruge CO2-metoden for at leve op til Paris-aftalen. CO2-metoden vil reducere Danmarks udledning af CO2. Det betyder, at Danmark vil investere hundredvis af milliarder til vindmøller, solceller, elnettet, ladestandere, tilskud til biogas, opfangning og lagring af CO2 og fremstilling af brint samt en energi ø i Nordsøen. Oven i kommer en CO2-skat. Det hele sker på baggrund af usikre klimamodeller fra FN.

Naturmetoden vil ikke plastre Danmark til med vindmøller og solceller. Naturmetoden vil i stedet plastre Danmark til med skove, træer og anden grøn beplantning.

Naturmetoden bygger på videnskaben og 4 klimastudier, bl.a. fra NASA, University of Virginia og ESA, som samstemmende og uafhængigt af hinanden fortæller, at skove, træer og anden grøn beplantning markant reducerer global opvarmning. Det fjerde studie er dansk, hvor professor ved Københavns Universitet, Riikka Rinnan dokumenterer, at øget plantevækst, selv i Grønland køler klimaet.

Riikka Rinnan fortæller, at øget plantevækst i Grønland har udløst store mængder BVOC-forbindelser (dampformige organiske forbindelser af biologisk oprindelse), som skaber skyer og regn og dermed et koldere klima.

Professor Riikka Rinnan er ekspert på området og vil kunne medvirke til at fastslå, hvor langt vi skal gå med naturmetoden for at undgå de værste ulemper ved CO2-metoden. CO2-metoden kræver ufattelige ressourcer og forringer befolkningens livskvalitet. Hvornår har naboer klaget over en skovrejsning?

Regeringen fører an med at fyre op under global opvarmning. Det er på grund af miljøminister Lea Wermelin’s forvaltning af natur-nationalparker.

Lea Wermelin ville vist gerne have uroksen tilbage i de danske skove

Lea Wermelin fjerner træer og anden grøn beplantning fra natur-nationalparkerne. Det øger den globale opvarmning. Lea Wermelin har specielt set sig gal på nåletræer. Nåletræer er ifølge forskningen fremragende til at skabe skyer, som køler klimaet. Herudover har Lea Wermelin indhegnet natur-nationalparkerne. Det er for at sætte kvæg og heste ud, som skal holde beplantningen nede. Det øger global opvarmning. Man må håbe, at Dan Jørgensen, regeringen og folketingets store flertal snart kommer til fornuft.

Del på de sociale medier

6 Comments

  1. Karin Egede

    Klimaet har jo altid ændret sig…..fra og imellem Istid til Istid, så jeg kunne godt tænke mig at vide, hvor meget eller lidt (?) de kæmpestore Sorte Solcelle-energianlæg i Sahara har haft af indflydelse på det faktum, at den tørre luft blev ophedet helt ekstraordinært af Solen, og som en Hedebølge, med vindens kraft er blevet ført op over Spanien, Portugal, Frankrig……helt op til vort lille Danmark, hvor, som det siges, vi har oplevet den næstvarmeste dag i mands minde……OBS: Farven Sort tiltrækker Solen, ganske som sorte tage og asfalt bliver glo hedt….. så jeg har tænkt på, om Solceller i det åbne landskab er mere til Skade end Gavn? Derfor måske hellere satse på at forske i Vind & Vand-Energi?!?!?

  2. Frederik Jørgensen

    “ Global opvarmning starter i 1880 med en kuldeperiode, som varer i 60 år. Herefter følger en neutral periode, som varer 38 år. Endelig i 1978 efter et tilløb på 98 år starter global opvarmning, som kulminerer i 2016. Fra 1880 til i dag er den globale temperatur steget med 0,84 grad. Det er 0,06 grad pr. årti.”

    Jeg er ikke helt klar over, hvad det er, du forsøger at sige med ovenstående?

    Det er korrekt, at der er en vis konsensus om, at global opvarmning startede med den industrielle tidsalders udledning af CO2, men kigger man på data for historiske CO2-niveauer, vil man se, at vi skal frem til ca. 1960, før det for alvor begynder at stige. Og dermed passer det jo rigtigt fint med din temperaturkurve – og med de fysiske love, der gælder for CO2 som klimagas.

    Og siden da er temperaturen steget med ca. 0,2 grad pr. årti – altså tre gange så meget, som du antyder. Og det er ikke “kulmineret” i 2016, præcist som det ikke kulminerede i 1998. Der vil altid være såkaldte outliers i sådanne serier, hvorfor man er nødt til at se på løbende gennemsnit.

    • Søren Hansen

      Temperaturen er vel ikke steget med 0,2 grader pr. årti i de seneste 60 år (fra 1960). Det skulle her alene give en stigning på 1,2 grader. IPCC skriver, at den er steget med 1,07 grader siden “førindustriel tid”, dvs. perioden omkring 1850. Og jævnt hen var der jo også en stigning fra 1850 til 1950, omend ikke så stor. Temperaturudviklingen siden årtusindskiftet har været meget beskeden, men de to El Ninoer i 2016 og 2019 pyntede lidt på billedet af en “opvarmning”. Siden er vi næsten tilbage, hvor vi kom fra.

      • Frederik Jørgensen

        Nej – det er IKKE 0,2 grad per. årti undskyld. Det var et for hurtigt estimat baseret på et hurtigt blik på Berkeley Universitys kurver over global temperatur – min fejl.

        Så lad os vende tilbage til NOAA, hvor Jørgens graf kommer fra. De skriver selv her:

        https://www.ncei.noaa.gov/access/monitoring/monthly-report/global/202113

        “The year culminated as the sixth warmest year on record for the globe with a temperature that was 0.84°C (1.51°F) above the 20th century average. The years 2013–2021 all rank among the ten warmest years on record. The year 2021 was also the 45th consecutive year (since 1977) with global temperatures, at least nominally, above the 20th century average. Of note, the year 2005, which was the first year to set a new global temperature record in the 21st century, currently ties with 2013 as the 10th warmest year on record and 2010 ranks as the ninth warmest on record. Overall, the global annual temperature has increased at an average rate of 0.08°C (0.14°F) per decade since 1880 and over twice that rate (0.18°C / 0.32°F) since 1981.”

        Så:
        1) Jørgens påstand om 0,06 grad pr. årti er åbenbart ikke helt korrekt
        2) Stigningen siden 1981 er på hele 1,8 grad pr. årti.

        At temperaturstigningen siden årtusindeskiftet skulle have været “meget beskeden” forstår jeg ikke? Hvis man kigger på NOAA’s kurve og indlægger løbende gennemsnitslinjer, vil man se at temperaturanomalien i 2000 er ca. 0.50 grader over, mens den i 2021 er ca. 0,95 grader over. Det giver en stigning i perioden på ca. 0,21 grad pr. årti – altså højere end gennemsnittet siden 1981! Det indikerer jo en accelererende temperaturstigning, hvilket vel ikke er “meget beskedent” – eller?

        At du kan finde på at skrive “opvarmning” i citationstegn med de til rådighed værende data og ikke mindst den viste graf, giver absolut ingen mening for mig. Der er helt indlysende koldt til venstre på grafen og varmt til højre = opvarmning.

        Yderligere skriver du “næsten tilbage, hvor vi kom fra”. Mener du, målingen fra 2021 – eventuelt kombineret med 2018 er en indikator for, at temperaturen er på vej nedad nu – og at vi blot skal se bort fra 2015, 2016, 2017, 2019 og 2020?

        Hvis skal lave tendenser på kurver, er vi nødt til at bruge alle de data, vi har. De siger mig, vi har et accelererende stigende temperaturforløb. Hvis du tolker det anderledes, vil jeg meget gerne høre din argumentation for dette.

        • Søren Hansen

          Kig på UAH’s temperaturkurve for de seneste 40 år. Den er uredigeret, satellitbaseret og ikke plaget af byvarmeø-effekter (urban heat island) som de jordbaserede kurver er. Så ved du, hvor jeg har mine tal fra. I følge Dr. Roy Spencer er temperaturen de seneste godt 40 år steget med 0,13 grader celsius pr. årti.

          • Frederik Jørgensen

            Jeg fandt denne med UAH data og Roy Spencer: https://wattsupwiththat.com/2022/06/01/uah-global-temperature-update-for-may-2022-0-17-deg-c/ og det giver ganske rigtigt en stigning på ca. 0,13 grad per. årti.

            Der er (tilsyneladende) delte meninger om, hvorvidt UAH er bedre end de øvrige data, der er tilgængelige online, men grunden til at jeg gik i detaljer med NOAA kurven, var jo blot, at det var den, Jørgen benyttede i sit indlæg. Han mente tilsyneladende, at kurven kunne bruges til at understrege hans synspunkt, og derfor kunne en respons fra ham på mine indsigelser da være interessant.

            Men uanset om vi siger 0,13 eller 0,18, vil det stadig medføre yderligere mindst 1,0 grad inden slutningen af dette århundrede. Det finder jeg stadig meget dårligt harmonerende med hhv. “opvarmning” i citationstegn og “beskeden udvikling siden årtusindeskiftet”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*