– Gæste-indlæg
Den amerikanske filosofiprofessor og energiekspert Alex Epstein skrev i 2014 bogen “The moral case for fossil fuels”. Bogen solgte godt i hjemlandet og Alex Epstein har efterfølgende været en særdeles aktiv stemme imod en forceret udrulning af vedvarende energikilder. Her i Danmark har det dog været så som så med omtalen af såvel bog som forfatter. Jeg har f.eks. ikke kunnet finde nogle anmeldelser af bogen på dansk – selv ikke her på klimarealisme.dk
Nu har Alex Epstein udgivet endnu en bog om fossile brændstoffer. Det drejer sig om “Fossil Future – Why Global Human Flourishing Requires More Oil, Coal, and Natural Gas – Not Less”, hvori Epstein overbevisende argumenterer for, at menneskeheden har brug for langt mere billig, stabil energi i fremtiden, og at fossile brændstoffer i mange årtier endnu vil være eneste reelle bud på at løse denne opgave.
Epstein lægger ud med at præsentere et væsentligt problem ved den herskende fortælling om klimaspørgsmålet. Dette problem er den komplet unuancerede vurdering af fordele og ulemper ved brug af henholdsvis fossile brændstoffer og vedvarende enrgikilder. Hans pointe er, at den fortælling som befolkningen præsenteres for, overvejende baserer sig på en præmis om, at menneskelig aktivitet ikke må påvirke kloden. Dette kalder Epstein “the anti impact framework”: “Ingen-Påvirkning rammen”. Denne Ingen-Påvirkning fortælling bliver formidlet bredt via primære kilder som IPCC, medier og politikere, og forplanter sig derefter som afgjort videnskab (settled science) i befolkningerne. Forsamlingen af meningsdannere, som spreder dette budskab, kalder Epstein for “the knowledge system”, som jeg for nemheds skyld herefter vil kalde “Videnssystemet”.
Epstein understreger sin pointe ved det faktum, at der i fortællingen fra Videnssystemet ikke forligger en dybdegående risk-benefit analyse af henholdsvis en verden drevet af vedvarende energikilder og en verden drevet af fossile brændstoffer. Den analyse som Videnssystemet udbreder, vurderer udelukkende fordelene ved sol og vind og ulemperne ved fossile brændstoffer. Fortællingen, der når ud til befolkningen, er derfor styret af en halvfærdig analyse, der ikke medregner fordelene ved fossile brændstoffer og ulemperne ved vedvarende energikilder.
Epstein bruger derefter størstedelen af bogen på at udfylde hullerne i Videnssystemets skævvredne risk-benefit analyse for dermed at skabe et mere nuanceret billede.
Epstein laver en omfattende beskrivelse af de åbenlyse fordele som fossile brændstoffer har haft for menneskeheden. Det er naturligvis ikke disse brændstoffer i selv selv, der er vigtige, men derimod deres evne til at give mennesker let adgang til billig, pålidelig og transporterbar energi. Disse egenskaber er, skriver Epstein, fundamentet for menneskelig trivsel. Mennesket er en skrøbelig størrelse, og hvis vi ikke har mulighed for at udnytte energi til at tilpasse Verden efter vores behov, vil Verden være et yderst ugæstfrit sted. Jo mere pålidelig energi vi har til rådighed, jo bedre er vores tilpasningsevne og dermed vores mulighed for at sikre en beboelig klode for alle. Fossile brændstoffer er i denne sammenhæng helt unikke og det betyder, ifølge Epstein, at deres fordele langt overskrider udfordringerne ved stigende globale temperaturer. Verden er, ved de fossile brændstoffers hjælp, blevet et ufatteligt gæstfrit sted for mennesker. Dette kan vi bl.a. se ved det voldsomme fald i klimarelaterede dødsfald over de seneste 100 år.
Epstein argumenterer her for, at menneskets fremtidige trivsel hæmmes af den førnævnte Ingen-Påvirkning ramme. Han introducerer derfor alternativet, som han kalder “the human flourishing framework”: “Menneskets Trivselsramme”, hvor netop menneskelig tilpasning er forudsætningen for menneskelig trivsel. Her bliver tankerne uundgåeligt ledt til den engelske fysiker David Deutsch’ fantastiske bog “The Beginning of Infinity” hvor en af hovedpointerne er, at menneskelig ulykke overvejende er et spørgsmål om manglende viden. Menneskets muligheder er uendelige, så længe vi sikrer os, at mulighederne for at udvikle gode ideer tilgodeses. Problemer er, siger David Deutsch, uundgåelige, men alle problemer kan løses, hvis tilstrækkelig viden er tilgængelig. Denne tankegang passer perfekt i Epsteins Menneskelige Trivselsramme.
Herefter diskuterer Epstein de reelle konsekvenser af menneskelig udledning af CO2. Han tager her igen fat på Videnssystemets fortælling om katastrofale klimaforandringer og understreger, hvordan denne fortælling forvrænges af halve sandheder og komplet fravær af stillingtagen til negative konsekvenser ved udelukkelsen af fossile brændstoffer: Stigende energipriser, forsyningsusikkerhed, fattigdom, geopolitisk ustabilitet osv.
Derudover konstaterer Epstein, at de fossile brændstoffer ikke bare giver os fordele, der langt overskrider klimaforandringernes udfordringer. De sætter os samtidig i stand til at kontrollere disse udfordringer med, hvad Epstein kalder “Fossil-fueled Climate Mastery”: “Fossilt Brændstof-baseret Herredømme over Klimaet”. Vi kan altså ikke blot leve med problemerne, vi kan ligefrem neutralisere dem gennem fortsat brug af fossile brændstoffer.
Epstein kommer derefter ind på hvilke tiltag, vi bør tage, så den Menneskelige Trivselsramme kan komme i spil. Her taler Epstein bl.a.for en liberalisering af energisektoren, så enkelte energityper ikke bliver forfordelt, mens andre kriminaliseres og forbydes. Igen taler Epstein for, at det væsenligste er menneskets adgang til rigelig, pålidelig og billig energi, da det i sidste ende er forudsætningen for menneskelig trivsel. Her kommer emnet kernekraft på banen. Epstein betragter denne energikilde som de fossile brændstoffers naturlige efterfølger, og det er i særdeleshed denne energikilde Epstein hentyder til, når han taler om kriminalisering. Grunden til, at Epstein ser kernekraft som den oplagte efterfølger til fossile brændstoffer, er denne energikildes enorme, men uudnyttede, potentiale. At dette potentiale endnu ikke er bedre udnyttet, mener Epstein er et tydeligt bevis på, at det er Videnssystemets Ingen-Påvirkning rammen, som gennemsyrer beslutningsprocesser på klimaområdet.
Epsteins bog vil selvsagt blive genstand for en omfattende kritik. Som lægmand vil det være meget vanskeligt at vurdere om denne kritik er berettiget. Man kan jo finde umiddelbart troværdige data for snart sagt hvilket som helst synspunkt, men da det kun er de færreste, der har tid, lyst og evner til selv at gå i dybden med videnskaben omkring klimaforandringer, må vi sætte vores lid til det arbejde, andre udfører. Her vil den oprigtigt nysgerrige hurtigt støde på lige dele udfordringer og frustrationer. Ligesom al anden klimalitteratur underbygger Alex Epstein sine konklusioner med data. Problemet her, som ved al anden litteratur på området, er, at man med få klik på internettet kan finde personer, der beskylder forfatteren for cherry-picking, simplificeringer og løgne og dermed underkender pointerne i hans bog. Så hvad gør vi? Hvilke synspunkter bør vi have størst tiltro til? I sidste ende vil vi hver især være præget af de specifikke fordomme, vi er underlagt. Hvis vi skal blive i Epsteins terminologi, vil de fleste, der interesserer sig for klimaområdet, nok være solidt plantet i en af de to holdningsrammer (Ingen Påvirkning eller Menneskelig Trivsel). Dermed kan læsningen af denne bog og en hvilken som helst anden bog om klimaet jo så virke komplet omsonst, da vi pr. automatik anerkender eller afviser konklusioner baseret på vores baggrund.
Der er dog to elementer i Epsteins bog, som burde kunne løsrives fra de normale skyttegravslignende forhold i klimadebatten og dermed hæve den over den almene, dovne udskamning. For det første mener jeg, at Epsteins skelnen mellem de to nævnte holdninger bør sætte rammen for enhver seriøs klimadebat. I enhver konstruktiv debat bør fundamentet for debatten etableres, så alle ved hvilket udgangspunkt, der tales ud fra. Dette element er ofte fraværende i klimadebatten. Ved den gennemsnitlige dansker f.eks. hvilken holdning, der ligger bag, når en talsmand for organisationen Vedvarende Energi udtaler, at man sagtens kan klare sig med 100% vedvarende energi? Er de klar over, at dette bunder i en tænkning omkring en total omstrukturering af vores moderne liv med voldsomme reduktioner i energiforbrug? Hvis rammerne for diskussioner om klimaspørgsmålet tager udgangspunkt i deltagernes holdninger, vil det være langt lettere for tilhørere at forholde sig kritisk og nuanceret til de enkelte påstande og dermed give plads til alt det normalt usagte. Dette fører så direkte videre til det andet punkt: Alle burde kunne blive enige om, at vigtige beslutninger kræver rationel tænkning og solide, upartiske vurderinger af fordele og ulemper ved en given løsning. Kigger vi på klimaområdet er det meget tydeligt, at en reel risk-benefit analyse ikke bliver foretaget, og at vi derfor i praksis ikke er i stand til at træffe afgørende beslutninger på området. Dette illustrerer Epstein meget overbevisende.
Uanset om man er enig i Epsteins data og konklusioner, bør bogen derfor alligevel være vigtig læsning for alle, der interesserer sig for klimaområdet. Den minder os om vigtigheden af nuancerede analyser, der ikke udelukker forhold, som piller ved vores forudindtagethed.
Vi bør kunne forvente af Videnssystemet, at de er tydelige om deres ramme, at de går i dybden med deres analyser og ser på alle forhold. Vi bør holde dem op på deres påstande, og vi bør kunne få svar på kritiske spørgsmål. Måske kan Epsteins bog være en katalysator for flere kritiske spørgsmål til Videnssystemet, der unægteligt virker til at være rundet af en Ingen-Påvirkning ramme.
Man kunne håbe på, at bogen også herhjemme kunne sætte gang i en mere konstruktiv og nuanceret debat om energikilder.
Danish
Jeg er ikke i tvivl om, at solide, transparente beslutningsgrundlag er en mangelvare på klimaområdet. Det er ellers ikke så svært:
1) Behovsafklaring
2) Opstilling af løsningsalternativer, f.eks. fossil, sol, vind, akraft (nå nej) mv.
3) Konsekvensbeskrivelse (ift. økonomi, miljø, sociale forhold osv osv) af de respektive løsningsalternativer.
4) Helhedsvurdering af de respektive løsningsalternativer.
5) Sammenligning af løsningsalternativer.
6) Valg af løsning.
Ovenstående er naturligvis ekstremt forenklet! Men selv ved afsæt i dette meget forenklede “set-up” for en samlet beslutningsproces, er det tydeligt, at der ofte er gevaldige “huller i osten” – i særdeleshed på klimaområdet.
Ps: Forleden så/hørte jeg et indslag fra “Den Uafhængige” (DU), der havde Anne Paulin (AP), SocDem’s klimaordfører i studiet/telefonrøret. AP’s holdning (eller “indtryk”, som hun kaldte det) er åbenbart, at det er lettere at styre sol og vind (i praksis vejret) end det er at styre et akraft-værk. På trods af at DU havde konstateret ved et faktatjek (ved DK’s førende akraft-ekspert), at AP’s påstand er noget vrøvl, hvilket iøvrigt også understøttes af FN og EU, fastholdt AP hendes “indtryk” med henvisning til den “konsoliderede viden” bl.a. Energistyrelsen.
DU spurte AP, om hun mente, at beslutninger skulle tages på baggrund af 1) egne (givetvis politisk styrede) “indtryk” eller 2) fakta fra eksperter på området. Dette havde AP naturligvis intet godt svar på…..
AP blev med andre ord sat 100% til vægs af DU! Dette kunne DR og TV2 lære meget af…..
Gründlich rechnen und alle Seite vollständig zu Ende rechnen und abwägen ist ein Muss.
Australien friert sich gerade den Popo ab, weil die Sonne auch in Australien nachts nicht scheint.
“Igen taler Epstein for, at det væsenligste er menneskets adgang til rigelig, pålidelig og billig energi, da det i sidste ende er forudsætningen for menneskelig trivsel”
– emnet følges op med en interessant artikel i ‘Forbes’, under overskriften:
“The Revenge Of The Fossil Fuels”:
“In the incessant and often fawning mainstream media coverage of renewable energy technologies, in particular wind and solar power, the big picture in global energy affairs is left out. An estimated 3.5 billion people – the poor of the developing world, primarily in sub-Saharan Africa and South Asia — lack access to reasonably reliable and adequate electricity supply. In the five-year period to 2019 (prior to the onset of the pandemic), developing countries accounted for almost 90 per cent of global demand growth for primary energy; the Asian developing countries claimed nearly three-quarters. As the developing world, especially the rapidly-growing populous economies of Asia, emerge out of the pandemic lockdowns, access to affordable fossil fuels will be critical to their development prospects over the next several decades.
From this point of view, it is encouraging that “Giant global asset managers are still dumping tens of billions of dollars into new coal projects and hundreds of billions of dollars into major oil and gas companies,” according to a recent report from Reclaim Finance…”
https://www.forbes.com/sites/tilakdoshi/2022/06/10/the-revenge-of-the-fossil-fuels/
“emnet følges op med en interessant artikel i ‘Forbes’”
– og endnu en ganske læseværdig artikel i samme boldgade:
“An immediate ban on all new oil and gas projects would be absolutely catastrophic for global energy markets.
According to the anti-fossil fuel Global Witness, such a ban would quickly lead to substantial cuts in production. By 2030, it will have fallen by 40%
It does not take an Einstein to work out the effect this would have on markets, prices and consumers. Not least when world demand would have continued to rise, Paris Agreement or no Paris Agreement.
It would be impossible to predict how much prices would rise, as we would be in totally uncharted territory. What is certain though is that those who could not afford energy would have to go without…”
https://notalotofpeopleknowthat.wordpress.com/2022/06/11/energy-crisis-is-a-taste-of-what-the-iea-has-in-store-for-us/