I det vestlige Australien etablerede man, hvad der foreløbigt er Verdens største installation til opsamling og deponering af CO2. Projektet fik navnet Gorgon og ejes bl.a. af 3 store olieselskaber i fællesskab, Chevron, ExxonMobil og Shell. Der er tale om et anlæg til fremstilling af flydende naturgas, LNG. Gassen indeholder fra naturens hånd en del CO2, der skal skilles fra, og det var den CO2, man planlagde at udskille og deponere.
CO2-håndteringen var lagt ud til at kunne opsamle og deponere 4 millioner tons CO2 pr. år. LNG-anlægget startede driften i begyndelsen af 2016, men CO2-deponeringen kom først i gang 3 år senere. Der var ellers en forpligtelse over for regeringen til en bortskaffelse, svarende til 80 % af de 4 millioner tons hvert år. Det svarer til, at der frem til udgangen af 2021 skulle have været opsamlet og deponeret i alt godt 12 millioner tons. Det lykkedes, mildt sagt, ikke.
Fig. 1 viser resultatet i form af det akkumulerede (sammentalte) antal tons, der er blevet deponeret. Det er lykkedes at bortskaffe ca. 5 millioner tons. Årsagerne var primært en stribe tekniske problemer med udstyret, samt at geologien i slutdepotet ikke var som forventet.
Først i 2019 kom der for alvor gang i deponeringen, som man kan se af fig. 2. I finansåret 2019-2020 nåede man op på et pænt resultat, omend det stadigvæk lå under det specificerede. Allerede året efter faldt den deponerede mængde igen, det skyldtes bl.a. nye tekniske problemer med udstyret. Generelt lå man ca. 13 % under målet i begge finansår.
Gorgon har påkaldt sig myndighedernes vrede over disse dårlige resultater (klimaet er jo nu i yderste fare) og har accepteret at købe kulstofkreditter (aflad) i stedet for de manglende godt 5 millioner tons CO2 i femårs-perioden. Det anslås, at dette køb vil koste Gorgon et sted mellem 0,5 og 1,1 milliarder danske kroner.
Det er interessant at se, hvor svært man har haft det med projektet her. Selve CO2-opsamlingen fra skorstenen har været relativt uproblematisk, da den på nær vanddamp ellers var stort set ren. At skille vanddamp fra CO2 er simpelt nok, så hele opsamlingssiden af processen er en enkel sag. Alle problemerne har været i forbindelse med deponeringen, som man ellers ikke bekymrer sig så meget om.
Skulle man i stedet have samlet CO2-en op fra et kraftværks røggas (eller ditto fra en cementfabrik), ville det hele have været meget mere kompliceret.
I Danmark drømmer man om en årlig deponering af 4,5 millioner tons CO2, og på verdensplan taler IPCC om 5-10 milliarder tons/år. Det bliver vist ikke lige foreløbigt, at det lykkes, og de økonomiske omkostninger bliver astronomiske – og det hele til ingen verdens nytte.
Danish
CO2 an Gewächshausfirmen verkaufen, damit die Pflanzen besser wachsen