Klimapolitik, Klimarealisme i medierne

Klimakolonialisme

Uganda, som bestemt ikke er et af Verdens rige lande, har fundet betydelige olieforekomster og ønsker naturligvis at udnytte disse. Der er planer om at investere mindst 10 milliarder US$ i at få gang i produktionen, der forventes at starte i 2025. I den forbindelse er det påtænkt at anlægge en olierørledning ud til en havn i Tanzania. Det er den eneste måde, hvorpå Uganda, der jo ikke ligger ud til havet, kan få eksporteret sin olie og generere nogle stærkt tiltrængte indtægter i fremmed valuta.

Olien findes omkring byen Hoima ved Lake Alberta og skal transporteres til Tanga i Tanzania, en strækning på godt 1400 km. Ledningen skal kunne transportere 216.000 tønder olie pr. dag.

Uganda forventer, at projektet vil skabe en masse beskæftigelse, både i byggefasen, men også bagefter under driften. Det er både ansatte i selve projektet, men også afledte jobs i serviceerhvervene omkring. Hele projektet er således en kærkommen lejlighed til at udvikle Ugandas økonomi.

Nu har lokale klimaaktivister imidlertid blandet sig og gør en helhjertet indsats for at få stoppet projektet. De har truet med, at Uganda vil lide under klimaforandringerne som følge af projektet. En af dem fik i den forbindelse udtalt følgende:

Det er åbenlyst, at der ikke er nogen fremtid for den fossile industri … vi kender konsekvenserne for vores føde, vi kender konsekvenserne for vores vand. Vi kender konsekvenserne for vores levebrød …. klimakrisen har allerede berørt så mange mennesker, ikke bare i Uganda men på hele det afrikanske kontinent.

Dette er naturligvis det rene vås. Ingen, heller ikke i Afrika, har indtil nu mærket noget til ”klimaforandringer” forårsaget af CO2-udledningerne fra de fossile brændstoffer. Selv IPCC erkender i sin seneste rapport, at vi indtil nu ikke har set nogle definitive ændringer af klimaet, hverken i den ene eller den anden retning.

Tværtimod har der aldrig før i Jordens historie været så mange mennesker, der har det så godt mht. ernæring og levestandard i øvrigt. Temperaturen og det forhøjede CO2-indhold har medført stigende høstudbytter de fleste steder i Verden.

Et forsøg på ”grøn omstilling” vil kun gøre det hele meget værre, og i sidste ende vil resultatet af klimaaktivisternes indsats være, at lande som Uganda kan fortsætte i fattigdom og manglende elementær velfærd. Er det det vi vil?

https://wattsupwiththat.com/2022/04/29/climate-colonialists-disrupt-african-pipeline-perpetuate-poverty/

Del på de sociale medier

4 Comments

  1. Knud Larsen

    Ak ja. Som Peter P. Rohde sagde: Idealisterne er de farligste samfundsreformatorer.

    Idealister i den rige verden vil p.t. også udbrede ”økologisk” landbrug til den fattigere verden under påskud af ”klima”, ”biodiversitet” o.s.v. Også selvom især dets forbud mod ”kunstgødning” stort set halverer udbytterne, og dermed kræver det dobbelte areal (øget skovrydning, mindre ”natur”, mere ørkendannelse o.s.v.).

    Sri Lankas regering lod sig overtale og påbød i 2021 total omlægning til ”økologi”, forbud mod import af ”kunst”gødning, ”økologer” som landbrugskonsulenter. Fødevareproduktionen faldt omgående, priserne steg til op mod det femdobbelte. Fra at have været selvforsynende måtte der importeres ris for 450 mio. $, og tabet på the var af samme størrelsesorden.
    Som IMF påpegede, ramte dette også produktion og eksport af bl.a. gummi. Importforbud(d)et er nu ophævet, men landet gik teknisk set fallit:
    Økologisk landbrug har udløst vold og kaos i Sri Lanka (jyllands-posten.dk)
    Verden har ikke råd til økologisk landbrugsproduktion, hvis maden skal være så billig, at alle har råd til den (jyllands-posten.dk)

    PS: Noget andet er, at den almindelige ugander næppe vil nyde godt af den nye olieudvinding. De sørgelige fakta er, at stort set ingen af Afrikas mange rige forekomster af mineraler o.s.v. kommer den almindelige befolkning til gode: Det hele bliver opsuget af korrupte ledere med tilknyttede oligarker, som overfører indtægterne til skattely. Se bare til Nigeria.

  2. Claus Beyer

    216.000 tønder olie per dag er næsten ligeså meget, som Danmark producerede fra Nordsøen, hvilket i løbet af årene gav os en indtægt på 550 milliarder kroner, som alle danskere har nydt godt af. Danmark var den tredjestørste olieproducent i EU og kunne stadig være det. Men den nuværende regering fandt desværre på at stoppe efterforskningen og produktionen for et par år siden. Derfor har vi nu enorme uudnyttede gas og oliefelter liggende uden at få gavn af dem. Det er ikke særlig økonomisk. Og nu, hvor Europa mangler gas på grund af begrænsning, muligvis helt stop, for import af olie og gas fra Rusland, kan det heller ikke kaldes særlig solidarisk, at vores regering ikke vil udnytte vore store gasressourcer til gavn for ikke bare os selv, men for mange lande i Europa, som vi burde eksportere til. Denne tåbelige beslutning gør også danskerne fattigere, hvilket vores regering synes temmelig ligeglad med, – desværre.

  3. Claus Beyer

    Det er godt, at der er mennesker, som sørger for at finde olie til gavn for menneskeheden. Vi i Vesten har nydt godt af den industrielle revolution, som begyndte med fund af olie i boringer i Pennsylvania og hurtigt bredte sig over hele den vestlige verden, idet energi i form af olie var – og er – let transportabel. Den kunne enkelt tranporteres i tønder, med hestevogne, senere med biler, tog og skib. På den måde kunne alverden nyde godt af den udvikling, som tog fart takket være den transportable energi. I dag lever mennesker i Vesten næsten dobbelt så længe som for 170 år siden. Denne formidable stigning i middel levetid skyldes den industrielle revolution som den kommercielle olie efterforskning i Pennsylvania var ophav til. At nogle aktivister vil nægte mennesker i fjerne lande de samme goder, som vi har nydt godt af, er uforståeligt og kan vanskeligt ses som en god og meningsfuld gerning. Tværtimod.

  4. Hans G Petersen

    Det er sygt og sørgeligt. Selvfølgelig skal de have olie og indtægter derfra og fra bygning af ledningen. Vi andre fra ‘vesten’ skal indse, at al langsigtet aktivitet, der fremmer jobs er godt i Afrika. Nu og mange tiår frem.

    Så Uganda: bare mas på. Glem de aktivister. De må aktivere andetsteds, feks i Moskva, St Petersborg, Murmansk.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*