Energistyrelsen på Mars

Energistyrelsen har netop udsendt sin årlige rapport, hvor man evaluerer, hvordan det går med udsigterne til at opfylde de ambitiøse klimamål, som Regeringen har sat sig. Man kigger frem til 2035.

Energistyrelsens udgangspunkt er de initiativer mht. ændringer i energiforsyningen, der på nuværende tidspunkt er vedtaget. Rapporten havde deadline i slutningen af 2021 så de nyeste flyvske tanker om, at vedvarende energi hurtigt skal afløse russernes gas, er ikke med, hvilket nok også er meget godt. Energiøernes eventuelle bidrag er heller ikke med, da de endnu ikke er vedtaget og først vil komme i drift efter 2030.

Set fra Energistyrelsens side er billedet ganske pænt. Fig. 1 viser udsigterne for CO₂-udslip frem til 2035 for de forskellige brancher. Man ser, at det kun er transport og så det grimme landbrug, der stadigvæk vil give udslip af drivhusgasser efter 2035. Elforsyningen er således for længst gået i nul mht. udledninger.

Fig. 2 viser det samlede energiforbrug fordelt på kilder. Kul er ude af billedet længe før 2035, hvor der kun er olie tilbage i betydelige mængder af fossile brændstoffer. Det er selvfølgeligt primært til transporten. Biomasse skal stadigvæk anvendes i meget store og i virkeligheden ikke-bæredygtige mængder, og så er der en kraftig udbygning af vind og sol.

Rapporten er meget lang og behandler alle energiforbrugende sektorer detaljeret. I det følgende vil vi her dog nøjes med at se nærmere på el- og fjernvarmeforsyningen.

Fig. 3 viser fjernvarmeforsyningen, hvor man igen ser det store forbrug af biomasse. Men elektriske varmepumper skal også spille en stigende rolle frem mod 2035. Om fjernvarme skriver rapporten følgende:

Fjernvarmeproduktion fra biomasse udgjorde 48 pct. af den samlede produktion i 2020 og den forventes at toppe i 2023 på 56 pct. Biomasseandelen i fjernvarmen forventes derefter at falde til 43 pct. i 2030 og 39 pct. i 2035, hvilket især skyldes større produktion fra varmepumper.

I disse tider lever vi højt på importen af elektricitet fra udlandet, hver gang vores vindmøller og solceller producerer for lidt. Over hele året har vi i de seneste år selv produceret for lidt strøm og haft en nettoimport. Fig. 4 viser Energistyrelsens fremskrivning, hvoraf det fremgår, at inden for et år eller to vil behovet for denne nettoimport forsvinde:

Fra 2026 og frem mod 2035 vil der være kraftig udbygning med VE [vedvarende energi, red.], og elproduktionen vil igen overstige det forventede elforbrug. Den kraftige udbygning med VE i 2030 sker bl.a. på baggrund af aftale fra Finansloven 2022 om 2 GW ekstra havvind. Da elforbruget ikke øges tilsvarende, resulterer det i en væsentlig eksport af el i perioden fra 2030 og frem.

Resultatet er dog forbundet med store usikkerheder og er især betinget af idriftsættelses-tidspunkter for kommende havvindmølleparker og store solcelleanlæg.

Rapporten kommer selvfølgeligt også ind på den stærkt fluktuerende produktion af strøm fra vindmøller og solceller. I første omgang kigger man dog kun på variationerne mellem årene, som jo har vist sig at være ganske betydelige. Det formuleres på følgende måde:

Historisk har den danske elproduktion svinget kraftigt afhængigt af forholdene på det nordiske elmarked. Populært sagt udgjorde de danske fossilfyrede kondensværker en ”energireserve” for Norden, som blev aktiveret i år med svigtende nedbør og dermed mindre vandkraftproduktion. Med udfasningen af de kulfyrede værker er dette fortid, men til gengæld betyder varierende vindforhold, at vindkraftproduktionen kan variere betydeligt fra år til år, typisk +/- 15 pct.

Klimafremskrivningen er baseret på normale år, dvs. at fremskrivningen ikke tager højde for svingende vindforhold og nedbør i fremtiden. For at illustrere betydning af varierende vejrforhold for el- og fjernvarmesektorens udledning er der lavet to følsomhedsberegninger. I den ene antages det, at vejrforhold er gunstige for elproduktion fra både vind (+15 pct) og vandkraftværker (+15 pct), mens der i den anden følsomhedsberegning antages en samtidig reduktion af elproduktion på vind (-15 pct) og på vandkraftværker (-15 pct).

Størrelsesorden på ændringen er bestemt ud fra statistiske data for Danmark og de øvrige nordiske lande. Følsomhedsberegningen viser, at udsving i nedbør og vind kan betyde et maksimalt udsving i sektorens udledning i størrelsesordenen – 0,1 mio. ton CO₂e til + 0,5 mio. ton CO₂e i 2030.

Tro mod opgaven fokuserer Energistyrelsen her kun på konsekvenserne for CO₂-udslippet, og ikke om elektricitetsforsyningen overhovedet vil fungere.

Det viser sig så, at situationen med korttidsvariationerne i sol- og vindenergien primært skal håndteres ved det fleksible forbrug af elektricitet.

Generelt om forbruget hedder det:

Det samlede danske elforbrug forventes at stige markant i fremskrivningsperioden frem mod 2035. Elforbruget forventes at stige fra ca. 35 TWh i 2019 til ca. 54 TWh i 2030, hvilket svarer til en stigning på 53 pct. Frem mod 2035 forventes elforbruget at stige yderligere til ca. 62 TWh, svarende til en stigning på 75 pct. ift. 2019.

Det stigende elforbrug bliver primært på elbiler (inkl. varebiler, busser og lastbiler), hvor der vil blive brugt 5,8 TWh i 2035, versus 0,05 TWh i 2019. Der skal installeres mange flere varmepumper, både i private hjem og i fjernvarmen. Industrien skal i vidt omfang bruge el til procesvarme og rumopvarmning.

Endeligt er der så udbygningen med store datacentre, her forventer man en stigning fra 0,2 TWh i 2019 til 9,6 TWh i 2035. Det interessante ved datacentrene er, at de skal have en kontinuerlig stabil strømforsyning, så her skal der være fuld backup for vindens og solens omskifteligheder.

Fig. 5 viser fordelingen af elforbruget på de forskellige sektorer, hvor man ser, at datacentre, transport og opvarmning vil udgøre en betydelig andel i 2035.

Om fleksibiliteten i forbruget har rapporten følgende passus:

En væsentlig del af stigningen i elforbruget sker således i elforbrug hos elbiler og varmepumper, som potentielt vil kunne agere mere fleksibelt end det klassiske elforbrug. En anden væsentlig del af stigningen i elforbruget skyldes datacentre, der er karakteriseret ved at have et forbrug, der er næsten konstant i alle årets timer. Det klassiske forbrug udgjorde ca. 90 pct. i 2019. Denne andel forventes reduceret til hhv. ca. 55 pct. og ca. 50 pct. i 2030 og 2035. Sammensætningen af elforbruget kommer således til at se markant anderledes ud frem mod 2030 og 2035. Elforbruget til elektrolyse og til dels fjernvarmeforsyning kan i højere grad end det klassiske forbrug spille sammen med den fluktuerende elproduktion fra vind og sol.

De 50 % i 2035 for ”fleksibelt” forbrug medregner datacentrene og det er vist en fejl. Datacentrene er stort set det mest ufleksible forbrug, der findes, endnu værre end det såkaldte ”klassiske” forbrug. Så reelt er det kun ca. 30 % af det samlede forbrug, der kan karakteriseres som ”fleksibelt”.

På fig. 6 er vist hvordan fordelingen af kilder til elproduktionen forventes at ændre sig over årene. I 2035 er sol og vind de altdominerende elementer i energiforsyningen og netto-importen er blevet til en netto-eksport.

Her er der tilsyneladende ikke tænkt nærmere over, hvordan man håndterer de enorme udsving i produktionen fra sol og vind over kortere perioder. Hvor får vi strøm fra, hvis vi har en uge uden vind og med tunge skyer på himlen? Sol og vind leverer ikke noget, og vi kan nok ikke regne med at nabolandene kan hjælpe os, da deres møller formentligt også står stille. Omvendt vil vi have en meget stor overproduktion af el, når det blæser godt, og solen skinner, og hvem vil aftage disse enorme overskydende mængder?

Det fleksible forbrug hjælper jo ikke ret meget. Vi kan stoppe med opladningen af elbilerne, men det kan ikke gøres over en hel uge, så går samfundet jo i stå. Tilsvarende kan folk heller ikke undvære varme og varmt vand i husene i dagevis. Og samtidigt har vi de forslugne datacentre, der kræver fuld effekt døgnet rundt uden afbrydelser.

Energistyrelsen har, som så mange andre, regnet på et scenarie, der simpelthen ikke er realistisk, og aldrig vil eller kan blive ført ud i livet. En rapport som denne tjener kun til at stikke blår i øjnene på politikerne og beslutningstagerne – og folk i almindelighed. Hvorfor skal der ofres tid og kræfter på noget, der ikke er nyttigt, og som kun gøres af rent politiske årsager?

Rapporten her kunne i princippet have være skrevet om energiforsyningen på Mars, dér passer den mindst lige så godt til forholdene.

https://ens.dk/service/fremskrivninger-analyser-modeller/klimastatus-og-fremskrivning-2022