Den gode Willis Eschenbach er en utrættelig person, selvom han har rundet de 75 år. Han bor i Californien og fortæller, at når han ikke skriver artikler om klimaet, har han travlt med at højtryksspule sit store hus og ikke mindst taget. Her er så hans opsummering om havstigningerne, let forkortet, hvor udgangspunktet er historien fra IPCC, at de er accelererende og at katastrofen lurer lige rundt om hjørnet:
I de seneste 40 år er vi blevet udsat for endeløse skræmmende påstande om at havstigningerne accelererer, og at byerne ved kysten alle vil drukne. Jeg har tidligere vist, at en del af dette hysteri skyldes en fejlagtig sammensætning af de fire temperaturkurver fra de satellitter, der afløste hinanden. Her er de fire kurver, med deres tilhørende rette hældninger.
Som I kan se, er de to første satellitter (Topex & Jason-1) i overensstemmelse, ligesom det næste par (Jason-2 og Jason-3). Men de to par er ikke enige med hinanden.
Som svar på denne uoverensstemmelse mellem satellitterne har ”forskerne” bare sat alle fire kurver sammen uden at tage hensyn til forskellen i hældning mellem de første og de seneste satellitter og erklæret, at stigningen i havniveauet er accelererende. Her er vist det lille videnskabelige fupnummer:
For et stykke tid siden kiggede jeg på spørgsmålet om accelerationen på en anden måde. Jeg tog de tre globale historiske havniveau-rekonstruktioner, der findes, og jeg så på deres 30 års-udviklingstendenser. Med ”udviklingstendens” mener jeg, at man udvælger et tidspunkt og så kigger man på accelerationen (eller opbremsningen) over de foregående 30 år. Jeg gentog proceduren for hvert år i materialet. Her er resultatet [de tre rekonstruktioner er hhv. den blå, gule og orange kurve]:
Her ser vi noget ganske ejendommeligt. I stedet for en jævn acceleration eller opbremsning så har hastigheden af havniveau-stigningen ændret sig både i opadgående og i nedadgående retning flere gange i løbet af perioden.
I dag gik det op for mig, at der er en anden vej til at tackle denne problemstilling. For at forklare det, må jeg lige gøre et lille sidespring.
Det store problem med at fastslå havniveaustigninger er, at faste målestationer ikke korrigerer for stigninger eller sænkninger af landjorden. Her er nogle eksempler:
Hmm, kan I se udfordringen? I nogle områder, f.eks. regionen rundt om Nordsøen (de første 4 kurver i den venstre spalte), er landjorden blevet befriet for en gigantisk vægt af indlandsis siden sidste istid. Resultatet er, at landet her stiger hurtigere end havet. Og det betyder, at det relative havniveau falder. Og langs USA’s østkyst sker der det modsatte – landet synker, så den relative havniveaustigning bliver overdrevet. Og endeligt, i en række områder får oppumpning af vand eller olie fra undergrunden jordoverfladen til at synke. Resultatet er, at I ikke kan stole på tidevandsmålerne. De kan kun give jer de relative ændringer, ikke den absolutte ændring.
Den anden udfordring er, at de fleste måleserier af havniveauet er forholdsvis korte. Her er en oversigt over måleserierne sorteret efter længde (totale antal år med målinger).
Min idé i dag var, at jeg først kunne fjerne tendenslinjerne fra alle de lange serier. Derefter kunne jeg beregne deres 30-års udviklingstendenser, og ud fra alle disse kunne jeg så finde hele havets 30-årige udviklings-acceleration.
Så det gjorde jeg. Ud af i alt 1544 tidevandsmåleserier er der kun 135, der strækker sig over 75 år eller mere. Jeg tog disse, fjernede tendenslinjerne og beregnede deres gennemsnitlige 30-års udviklingstendens.
Som I kan se, har tendenserne gået op og ned, men der er ikke nogen generel stigning synlig. Den største acceleration lå tilbage omkring 1915.
…..
Nogle få kommentarer. Først og fremmest viser resultaterne, at der ikke er nogen jævn acceleration af stigningen i havniveauet, som vi ellers i årevis er blevet advaret om snart vil komme. Havniveauet er steget ret ujævnt, accelererende i nogle årtier og opbremsende i andre.
Dernæst, da vi kun har sparsomme oplysninger om stigninger eller fald af landjorden de 1544 steder, hvor tidevandsmålingerne er foretaget, ligner udregningen af et absolut globalt gennemsnit (ikke relativt til landjorden) meget et gætværk. Som belæg for det kan man kigge på den gennemsnitlige havstigning angivet af de tre ovennævnte globale rekonstruktioner:
Fra 1900-1990 (jeg undgår de seneste år, fordi her bliver satellitmålingerne ofte splejset på) kan man se, at de tre serier anslår stigningen i havniveauet pr. århundrede til at være hhv. 125, 165 og 200 mm.
Min konklusion? Kammerat Obamas to ejendomme ved stranden – en i Hawaii og en ved USA’s østkyst, såvel som Bill Gates’ 43 millioner-dollars-palads i Californien … er ikke i nogen fare for at komme til at stå under vand, uanset hvor højt de skriger om den såkaldte KLIMA-NØDSITUATION.
Et lille tip: Med hensyn til klimaet kan I slappe af og nyde livet, indtil der på ét eller andet tidspunkt i den tågede fremtid sker det, at de mennesker, der aggressivt belærer jer om jeres ”CO2-belastning” selv holder op med at købe store ejendomme ved stranden og stopper med at bruge privatfly.
Danish