Grønt tosseri

I Berlingske tirsdag bliver lidt af sløret løftet for organisationen Green Power Denmarks store planer for nationens energiforsyning. Green Power Denmark (GPD) har netop ansat Kristian Jensen, tidligere stjerne i ”Vild med Dans”, som ny direktør.

Den store plan skal først præsenteres officielt fredag d. 22. april, men på basis af Berlingskes artikler er det allerede nu muligt at kigge lidt på tankerne.

Ambitionerne fejler ikke noget hos GPD. Vi skal have grøn omstilling på fuldt tryk, hele samfundet skal elektrificeres og det årlige strømforbrug skal stige fra de nuværende ca. 37 TWh (terawatt-timer) til 104 TWh allerede i 2030.

Al den ekstra elektricitet skal produceres af vindmøller og solceller. Der skal, udover den kommende Thor-vindmølle park, opstilles yderligere 10 GW havvind – eller ca. 700 møller. Hertil kommer, at man vil bygge 1050 nye landvindmøller, samt ikke færre end 160 km² solceller. Alt sammen inden 2030.

Der skal investeres i Power to X-anlæg, der kan forsyne den tunge transport og flytrafikken med ”grønt” brændstof.

GPD er godt klar over, at planerne kan give nogle komplikationer. Der er megen modstand mod opstilling af nye landvindmøller, og her skal lovgivningen smidiggøres, så man kan få verfet alle de lokale brokkehoveder til side. Sagen er jo alt for vigtig til den slags fnadder.

Det samme er Regeringen inde på i sin nye plan ”Danmark kan mere II”, så det lover ikke godt for naboer til potentielle vindmølleprojekter.

Et andet problem er selvfølgeligt, at elnettet slet ikke kan klare at fordele disse uhyrlige mængder af strøm. Der skal derfor gennemføres en omfattende udbygning af nettet, primært formentligt ved nedgravning af mange tusinde kilometer kabler.

Sol og vind er jo kendt for at være noget variable og ustabile, men det problem vil GPD løse:

”Vi vil også sørge for at lave et system, så der altid er strøm i ledningerne, når der er brug for det,” udtaler Kristian Jensen. Så er vi mere rolige!

Planen er jo topaktuel, fordi den netop er vejen til, at vi kan blive frigjort fra russisk gas. Det er en meget besnærende tanke, at vi kan erstatte gassen med sol og vind, men her er Regeringen til gengæld lidt mere realistisk, da man godt vil kigge på en midlertidig forøgelse af vores gasudvinding i Nordsøen, men dog uden at droppe målet om et stop i 2050.

Lad os kigge lidt nærmere på GPD’s store plan. Regeringen har allerede talt om, at vi skal have 5 GW mere havvind i forbindelse med energiøerne. Hertil vil GPD lægge 5 GW, så vi i alt – inden 2030 – vil have udbygget med 10 GW havvind. Der skal så yderligere tilkomme 7,3 GW ”havvind-ækvivalenter” fordelt på landvind og solceller med halvdelen hver. Nu bliver det lidt mere tåget, men vi kan da prøve at få styr på tallene.

Havvind antages formentligt at have en effektivitet på 50 %, dvs. en GW havvind vil producere ca. 4400 GWh om året. Landvind ligger vel nede på ca. 30 % effektivitet. 3,6 GW havvind vil da svare til 6 GW landmøller, hvilket igen vil sige at de 1050 møller bliver på ca. 6 MW hver. De bliver pænt synlige i landskabet.

Solceller giver som tommelfingerregel 750 MWh pr. hektar. Med en effektivitet i Danmark på ca. 10 % over året svarer det til en effekt på 0,85 MW / hektar. De 160 km² svarer til 16.000 hektarer, hvorefter vi får en solcelleeffekt på 13.600 MW eller 13,6 GW.

I forvejen har Danmark ca. 7 GW vindmøller og godt 1,2 GW solceller. Ifølge GPD’s vision vil vi således i 2030 i alt have 23 GW vind og 15 GW sol.

Det betyder, at vi står med en elforsyning, der under optimale omstændigheder tilfører elnettet 38 GW strøm, og under mindre optimale vejrforhold vil levere ingenting.

Ud over Kristian Jensens ovennævnte besværgelse og så lidt Power to X er der ikke nogen gode forslag til, hvordan dette lille problem skal håndteres.

Her kommer professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen ind i billedet med følgende forslag:

Det er centralt, at man går væk fra at transportere al strøm over lange afstande, og i stedet går ind i et nyt regime, hvor man udnytter de fluktuationer, i strømforbruget, der er lokalt.

”Man skal hæve forbruget i Jylland voldsomt på tidspunkter, hvor der er meget strøm, og sænke forbruget voldsomt, når der ikke er meget grøn strøm. De store nye forbrug skal sættes sammen med de store nye produktioner, lokaliseringsmæssigt og tidsmæssigt,” siger Mathiesen.

Har jeg således en fabrik i nærheden af solcelleparken, skal jeg producere meget om dagen om sommeren – undtagen når det er overskyet – og ingenting om natten eller om vinteren. Det samme gælder de private husholdninger.

I øvrigt må der jo skulle transporteres en del strøm over længere afstande fra havmøllerne, ind på land og videre herfra. Eller skal vi alle sammen flytte til Esbjerg?

Kommentar

Hele projektet her er selvfølgeligt totalt løsrevet fra virkeligheden, og det eneste gode, man kan sige om det, er, at det aldrig vil – eller kan – realiseres. Som vi mange gange har nævnt her på siden, så er energiproduktionen fra vindmøller stærkt svingende, og man kan have perioder op til en uge eller mere, hvor de reelt ikke leverer noget. Der vil også være lange perioder, hvor de kun leverer en mindre del af deres effekt. Til gengæld vil vi få den fulde effekt i andre tidsrum med stærk blæst.

Solenergi er lidt mere forudsigelig, den giver meget på solrige sommerdage og meget lidt hele vinteren. Det er svært at forestille sig et samfund, der skal kunne køre på en sådan energikilde uden massiv backup.

Og backup taler man ikke om i GPD.

Hertil kommer udbygningen af elnettet. Det bliver i en skala, som er helt uden fortilfælde i landet. Man tænker på, hvor lang tid det tager at gennemføre selv en lille udskiftning af et elkabel. Gaden eller vejen er som oftest gravet op i månedsvis. Og nu skal vi til at lægge højspændingskabler på kryds og tværs og alle de nye forsyningskabler, der skal underbygge den voldsomme elektrificering af hele samfundet. Og alt sammen på otte år!

Er der en voksen til stede i GPD?