Vi er mange klimarealister, som ikke fatter, at Klimamyten er så sejlivet. (Jeg vil henvise til professor Johannes Krügers bog: 32 myter om klimaet du ikke skal hoppe på). Vi er i de seneste 30 år blevet tæppebombet med påstande i aviser, radio og TV om, at klimaet er på katastrofal kurs, og det er i absolut 11 time, hvis vi skal nå at redde kloden fra undergang. Men intet er sket. Temperaturen er inden for de seneste 100 år steget med ca. 1 grad, og det er der intet usædvanligt ved. Det er sket så mange gange før. Vi får at vide, at temperaturen vil løbe løbsk på grund af stigende CO2 i atmosfæren. Det er derfor aldeles nødvendigt, at vi ophører med at afbrænde fossile brændsler. Og at vi endda må fjerne CO2 fra atmosfæren. Det er der blevet fortalt og skrevet utroligt meget om gennem de seneste 30 år.
De nøgne kendsgerninger er, at fra 1990 til 2020 er den globale produktion af CO2 fra energiproduktion forøget med 53% og den danske er reduceret med 51%, (Se http://www.globalcarbonatlas.org/en/ ), så den danske nu udgør 0,75 promille af den globale, og er aldeles uden betydning for det globale klima. Alligevel får vi slidt øregangene hudløse med påstande om, hvor nødvendigt det er, at Danmark går foran. Et samlet Folketing (bortset fra NyeBorgerlige) kunne meget hurtigt blive enige om, at Danmark skal bygge to Energiøer til en samlet pris på minimum 210 milliarder kr., og som skal stå færdig senest 2033. De fleste penge skal betales af staten og pensionskasserne. Altså har Folketinget besluttet, at skatteyderne og pensionisterne skal være investorer i projektet. Til sammenligning er det først muligt for Folketinget at finde 2% af BNP til det nødvendige forsvar mod Putins Rusland fra 2032. Jamen, hvordan hænger det sammen?
For mange år siden lærte jeg, at hvis man gerne vil finde forbryderen i en kriminalroman eller i en lidt suspekt sag i det virkelige liv, så var det en god ide at ”følge pengene”. Hvis man havde fundet ud af, hvem det var, som scorede kassen, så havde man nok også fundet skurken. Hvem er det så, som scorer kassen på grund af klimamyten? Det er der mange magtfulde grupper, der gør. De har næppe koordineret deres propagandaindsats, men de trækker i samme retning.
Første gruppe som springer i øjnene er alle de såkaldte ”klimaforskere” og ”klimaadministratorer”. Der bliver jo løbende skrevet metervis af rapporter om klimaet før, nu, og i fremtiden og hvilken indvirkning på stort set alt mellem himmel og jord en marginal ændring af atmosfærens indhold af CO2 kan få. Enhver provinsby med respekt for sig selv skal også være CO2-neutral. Det skaber beskæftigelse for et utal af forskere, planlæggere og administratorer.
Skal hele den såkaldte ”grønne omstilling” gennemføres, vil det koste historiske investeringer i hardware. Alt fra vindmøller, solceller, el-distribution, isoleringsmateriale, termoruder, varmepumper, elbiler. Ikke underligt at Rockwool, Velux, Vestas og Volvo synger med på klimamyten. Eller at Dansk Industri taler så varmt for den grønne omstilling.
Klimamyten har flyttet historiske dimensioner af magt fra borgerne og over til politikerne og embedsværket. Vi kan jo ikke overlade det til den lille funktionær eller skolelærer selv af bestemme, om de skal køre i benzinbil, dieselbil eller elbil, eller måske køre med tog. Eller hvor meget isolering parcelhusejeren skal have på sit loft. Det bliver vi nødt til at lade politikerne afgøre for os. Og forstår borgerne ikke en pæn henstilling, så kommer der et pålæg eller en afgift så høj, at vi nok skal følge politikernes anvisninger. Det er også for farligt at lade bondemanden selv afgøre, hvordan han skal udnytte sine engarealer, blot fordi han er ejer – hvis han overhovedet skal have lov til at udnytte dem. Den største kulturelle udvikling, der er sket i Vesteuropa i de seneste 50 år, er nok den centralisering af magten, der er sket hos den politiske og administrative elite og umyndiggørelse af borgerne. Alt sammen begrundet med klimamyten.
Som det fremgår, er der mange der ”scorer kassen” med baggrund i klimamyten. Det er nok det politiske system, som er topscorer. Det er frustrerende, da de fleste borgere har – eller havde – en forestilling om, at vores demokratiske system arbejder for den optimale udvikling for samfundet og borgerne. Men desværre viser erfaringen, at de politiske partier går mere op i at tilkæmpe sig mere magt over borgerne. Først var det venstrefløjen som brugte klimamyten som begrundelse for en formynderstat. Så kom Det Konservative Folkeparti og tilbød sig som frelser af klimaet. Derefter fulgte Venstre. I dag er det kun NyeBorgerlige der klart afviser klimamyten. Så skal vi pege på en ”overskurk” må det være de politiske partier. Det er meget foruroligende for den folkelige opbakning til det politiske system i Danmark – og EU.
Danish
Allan Astrup Jensen:
Tak for din kommentar. Jeg er naturligvis enig i, at fortællingen om de stakkels indfødte, som lider allermest under de rige landes hæmningsløse ødelæggelse af klimaet, fylder kolossal meget i klimamyten. Men jeg ser ikke udviklingslandene som de store skurke.
Når lægerne, lærerne og organisationerne i bekymringsindustrien argumenterer for flere penge, er det jo ikke for deres egen skyld. Det er jo for at hjælpe patienterne, eleverne og de stakkels fattige i Afrika. Og når Vestens politikere argumenterer for mere magt og detailstyring af hele vores samfund, er det jo ikke for deres egen skyld, men for at hjælpe de stakkels underudviklede. At udviklingslandenes ledelse siger ja tak, når de bliver tilbudt flere penge, kan man vel ikke undre sig over.
Jeg synes, det ellers fine indlæg, mangler det internationale økonomiske pres fra udviklingslande og øriger, der ønsker kompensation for de klimaskader industrilandene tilsyneladende forårsager ved udledning af CO2. Der er også mange internationale organisationer, udover WMO og EU, som kan bruge klimaet som indtægtskilde.
“Temperaturen er inden for de seneste 100 år steget med ca. 1 grad, og det er der intet usædvanligt ved. Det er sket så mange gange før”
– og måske endda betydeligt mere end dét?:
DR ‘Deadline’ bragte i går et interview med professor Dorthe Dahl-Jensen (DD-J) om iskerneboringerne på Grønland (og Antarktis).
En af pointerne var, at der gennem de seneste 100.000+ år er påvist adskillige (og ganske ‘bratte’) temperaturudsving på Grønland: 10 – 16 graders opvarmning i løbet af ca. 100 år – efterfulgt af tilbagevenden til oprindeligt temperaturniveau i løbet af nogle årtusinder.
Der blev ikke peget på nogen direkte årsag til udsvingene, som blev tilskrevet ‘energiforskydninger’ fra syd mod nord (‘bipolar vippe’?).
Iflg. DD-J kunne sådanne klimabegivenheder medføre større oceaniske vandstandsændringer i år 2100 end hidtil modelleret af IPCC (op til to meter), så pointen var (vist?), at vi skulle ‘passe endnu bedre på klimaet’(?).
Det virker lidt svært at se rationalen her – al den stund de omtalte temperaturudsving tilsyneladende ikke har været afstedkommet af øget atmosfærisk indhold af ‘drivhusgasser’! 😉
https://www.dr.dk/drtv/se/deadline_-hvordan-ser-klodens-geologiske-fremtid-ud_310415
(ca. 15 minutter fra start)
“Som det fremgår, er der mange der ”scorer kassen” med baggrund i klimamyten. Det er nok det politiske system, som er topscorer. Det er frustrerende, da de fleste borgere har – eller havde – en forestilling om, at vores demokratiske system arbejder for den optimale udvikling for samfundet og borgerne. Men desværre viser erfaringen, at de politiske partier går mere op i at tilkæmpe sig mere magt over borgerne”
– det synes i bund og grund at dreje sig om ‘rent seeking’:
“Inden for økonomisk teori betegner rent-seeking forsøg på at skaffe en gevinst (på engelsk kaldt economic rent) på bekostning af andre i stedet for ved at skabe egentlige nye værdier. Et eksempel er at bruge ressourcer på politisk lobbyisme for at fremme en bestemt lovgivning, der tjener egne interesser. Et berømt eksempel på resultatet af rent-seeking er begrænsning af adgangen til lukrative beskæftigelser som eksempelvis middelalderens lav eller moderne restriktioner i den fri næringsret i form af licenser og monopoler…”
https://da.wikipedia.org/wiki/Rent-seeking
I sin grund er klimahysteriet funderet i bekæmpelse af kapitalismen. Efter kommunismens fald har ny-marxisterne videreført den faldne ideologi under nye navne: klimakatastrofe, overforbrug, mere forurening, mindre biodiversitet (masseuddøen), kønskonstruktivisme, woke-isme og raceteorier. Alle falske, fordi de ikke afspejler virkeligheden; men effektive til at nedbryde de rige vestlige demokratier.