Vi har tidligere her på siden gengivet et essay eller to af Kip Hansen. Her følger hans omtale af et enkelt kapitel i den store nye IPCC-rapport fra Arbejdsgruppe nr. 2 (Working Group II). Hold på hat og briller, nu går det løs:
IPCC har i al hast udsendt en ny del af deres sjette store rapport (AR6) med titlen: ”Klimaforandringer 2022: Påvirkninger, tilpasning og sårbarhed”. Rapporten selv og alle dens sammendrag og kapitler kan downloades fra IPCC’s hjemmeside. Jeg siger i al hast, fordi da jeg hentede rapporten i slutningen af februar, var den stadigvæk mærket med ”Godkendt Version På Nær Endelig Redigering” og videre stod der ”Undlad at henvise, citere eller viderebringe”.
De gør helt rigtigt i at markere rapporten med ”Undlad at henvise, citere eller viderebringe” – jeg ville have foreslået, at de skrev ”Undlad at henvise, citere, viderebringe eller læse”. Jeg er i øvrigt bange for, at jeg ikke fulgte mit eget gode råd og har begået den fejl at læse Kapitel 15: ”Små Øer”. Så, da jeg ikke har undladt at læse, vil jeg følge op med ikke at undlade at henvise, citere eller viderebringe dele af kapitlet.
Efter at være blevet opfordret til at skrive om den nye rapport var min første reaktion ved endt læsning af kapitel 15: ”Denne rapport synes at være skrevet af folk, der er indlagt på en psykiatrisk anstalt. Eller måske af væsener fra en fjern planet, der skriver om den tredje exoplanet kredsende om stjernen kendt som Solen.
Jeg ønsker ikke at være overdrevent dramatisk, i modsætning til forfatterne (hvis der var nogen) til IPCC-rapporten, men jeg kunne ikke finde noget som helst i uddragene (de små nummererede afsnit med etiketter som “15.3.1.2” eller lignende), som var:
1) ikke-indlysende – som f.eks. noget der var, er eller vil være åbenbart eller ”simpelt, gennemskueligt og giver sig selv”.
2) sandt i den virkelige verden, som vi kender den
3) hvis forudset eller fremskrevet, faktisk sandsynligt, i hvert fald på denne planet i den forudsigelige fremtid.
Det kan se ud som en hård dom, men tro mig, den er mild, når man kigger på realiteterne, som netop er det, der mangler i IPCC’s rapports kapitel om De Små Øer. Åh ja, jeg må indrømme, at nogen ting har de ret i, f.eks. ideen om at alle små øer er omgivet, på alle sider, af havet. Eller, hvis jeg nu skal forbryde mig mod citat-forbuddet: ”Kystbyer og landsbysamfund på små øer er allerede ramt af havstigningerne, voldsom nedbør, tropiske orkaner og kraftig blæst.” I denne sammenhæng betyder allerede hele den historiske periode, eller har altid været, så vidt vi kan se.
”I 2017 lever anslået 22 millioner mennesker i Det Karibiske Hav under 6 meter over havet og 50% af Stillehavets indbyggere lever mindre end 10 km fra kysten sammen med ≥50% af deres infrastruktur, der er koncentreret mindre end 500 meter fra kysten.”
Du godeste, det meste af det er sandt, og det hele er ganske uinteressant, bortset fra de 22 millioner mennesker, indbyggertallet i Det Karibiske Hav er mere end fordoblet siden 1960 til 44 millioner. 33 millioner af disse mennesker bor i bare tre lande: Cuba, Haiti og Den Dominikanske Republik, og på kun to øer, Cuba og Hispaniola. Begge disse øer er bjergrige og er ikke lave tropiske øer. 6 millioner mere bor på Jamaica eller Puerto Rico, der ligeledes er bjergrige. Tilsyneladende har forfatterne til kapitel 15 aldrig besøgt Det Karibiske Hav, eller også har de kun siddet på en bar nede ved stranden på ferie. Der er noget alvorligt galt med IPCC’s matematik og højdemålinger. Der er selvfølgeligt ikke nogen henvisninger til underliggende litteratur i forbindelse med disse data; jeg har en mistanke om, at det er en gengivelse af en gengivelse af en gengivelse fra én eller anden obskur rapport. Det lykkedes mig at spore tanken, men ikke som et citat, til en propaganda-artikel, der er udgivet af ClimateCentral, der er et medlem af klimanyheds-logen Covering Climate Now, og naturligvis baseret på RCP8.5 scenariet: De faktiske videnskabelige data fra denne rapport er følgende:
”Lokale effekter og variationer er generelt beskedne i Det Karibiske Hav. For eksempel, i et scenarie med store udledninger af CO2, RCP8.5, forventes middel-havstigningen i det 21. århundrede at ligge mellem 0,74-0,83 m, målt på 12 forskellige stationer i området.”
”Samtidigt står Det Karibiske Hav også over for trusler fra hyppige mindre oversvømmelser, som forværres af stigning i havniveauet og til sidst permanent oversvømmelse på grund af det stadigt stigende havniveau.”
Kun IPCC-narkomanerne på ClimateCentral kan blæse RCP8.5-scenariet, der aldrig kommer til at ske, op til, at en havstigning på mindre end en meter vil medføre en permanent oversvømmelse af Det Karibiske Havs øer.
På trods af at der efterhånden er næsten fuldstændig konsensus om, at der ikke bliver noget RCP8.5 scenarie i den virkelige verden (i hvert fald ikke på denne planet) så refererer IPCC-rapporten til RCP8.5 mindst 14 gange i dette kapitel alene.
Det er alt, hvad der behøves at blive sagt – IPCC-forfatterne er stadigvæk i RCP8.5 la-la-la-vi-skal-alle-dø-land. Velkommen til galeanstalten.
Danish