Klimakatastrofen hævdes af IPCC at være forårsaget af en temperaturstigning på præcist 1,09 grader siden ”førindustriel tid”, dvs. perioden 1850-1900. Som flere gange tidligere nævnt er dagens temperatur baseret på tusindvis af vejrstationers målinger og efterfølgende computerbehandlinger af resultaterne. Hertil kommer satellitmålinger, der dækker stort set hele kloden. Så vi har ikke nogen undskyldning for ikke at kende temperaturen ret nøjagtigt i dag, omend de forskellige udbydere af temperaturkurver nu ikke er helt enige om, hvor vi står.
Men hvordan så det ud i referenceperioden, dvs. fra 1850 og fremefter? Vi havde ikke nogen satellitter den gang og heller ikke nogen computere til at ”homogenisere” resultaterne fra vejrstationerne. Og vi havde forresten heller ikke ret mange målestationer. Men alligevel? Det har Willis Eschenbach skrevet en af sine sædvanligt underholdende artikler om, her er et let forkortet resumé:
Berkeley Earth står for en af de store anerkendte temperaturserier, og den er en af de få, der går helt tilbage til 1850. Hvordan så Verden ud dengang, rent temperaturmæssigt?
Fig. 1 viser Berkeleys version af temperaturerne over hele Jorden i januar 1850 (absolutte tal). Temperaturerne er angivet ved de sædvanlige farver, og de hvide områder markerer, hvor man ikke har nogen data. Det bemærkelsesværdige er nu den perfekte cirkel med centrum et stykke nordvest for New Zealand. Alle omgivelserne er hvide, men lige her er der en fin temperatur, der oven i købet ændrer sig med afstanden til Sydpolen. Radius af pletten er ca. 1600 km, arealet er godt 8 mio. km2, svarende til stort set hele USA.
Der er ingen tvivl om, at det drejer sig om en enkelt måling. Der er ingen øer i nærheden af cirklens centrum, så det må være fra et forbipasserende skib. Man kan i øvrigt se en tilsvarende halvcirkel hen over det nordøstlige Sydamerika, her må der igen være tale om blot en enkelt måling.
Tilbage til pletten over New Zealand. Hvordan er gradueringen fra syd til nord opstået? Her har Eschenbach plottet temperaturen ind i en graf og tilføjet alle de tilsvarende grafer for januar måned i alle årene 1850-2021, se fig. 2. Her har man efterfølgende valgt at lægge sig i bunden af kurverne – formentligt fordi det ikke skulle være for varmt i 1850.
Spørgsmålet er jo nu, om det overhovedet er videnskabeligt forsvarligt at ekstrapolere fra en enkelt måling på den måde? Temperaturer kan svinge meget over korte afstande, både på land og til havs, og ikke mindst det nordlige Sydamerika kan rumme meget store temperaturforskelle.
Der er mange hvide områder både på dette kort og på de efterfølgende, og man kan spørge sig selv, hvor tæt har dækningen egentligt været gennem tiden i Berkeleys temperaturdata? Det er vist på fig. 3, for hhv. landjorden og oceanerne.
Det er en interessant kurve, vi skal helt frem til efter Anden Verdenskrig, før hele landjorden er dækket. Havet udviser svingninger undervejs, specielt ved de store krige er der midlertidige dyk. Og man skal jo huske på, at frem til måske 1950 er mange af data for havet baseret på meget få målinger og cirkler, som vi så i 1850.
Alligevel kan Berkeley udsende meget detaljerede kurver over de sidste 170 års temperaturanomalier og fortælle os, om vi er tæt på den katastrofale opvarmning på 1,5 grader i forhold til 1850-1900 eller ej. I realiteten har de ingen anelse om, hvor vi er henne, og i virkeligheden er det jo også ret lige gyldigt.
Danish
Meget polemisk indlæg! Må jeg bede om saglighed!