Det følgende er en oversættelse af en artikel skrevet af Vijay Jayarai, der regelmæssigt skriver artikler om klimasagen, ikke mindst ud fra u-landendes perspektiv.
Klimaforandringer dominerer ofte mediedækningen og den politiske samtale. Hvorfor skulle den ikke det, når de mennesker, der fremmer den faretruende dagsorden, samtidigt taler om at redde Verden? Klimaets tilstand er intet mindre end en ”eksistentiel trussel”, som det siges.
Lad os, for argumentationens skyld, antage, at klima-alarmisternes motiver er lige så rene, som det miljø, de drømmer om. At de virkeligt ser sig selv som redningsmænd. Selv da, er der en meget stor elefant tilstede i rummet, hvilket er, at de forsøger at redde planeten ved at aflive dens beboere – med fuldt overlæg eller ej.
Ikke nok med at klima-entusiaster nægter at anerkende problemet med den fortsatte energi-fattigdom for milliarder af mennesker på Jorden, men de fremmer løsninger, der vil gøre situationen med manglende adgang til billig og pålidelig elektricitet endnu værre. De sociale og økonomiske livsbetingelser i forbindelse med energi-fattigdom, som kun bliver værre, når man gennemtvinger en omstilling fra fossile brændstoffer til sol og vind, bidrager til mere sygelighed og større overdødelighed.
Manglende adgang til gas til madlavning og opvarmning er hovedårsagen til dødsfald pga. indendørs luftforurening i Verden. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anfører: ”Omkring 2,6 milliarder mennesker tilbereder mad over forurenende åben ild, baseret på petroleum eller biomasse (træ, husdyrgødning og planteaffald).” Omkring 4 millioner af dem dør årligt og mange flere har alvorlige helbredsproblemer i mange år.
Når hele samfund er offer for energi-fattigdom, har det en indflydelse på større befolkningsgrupper. Nogle regioner i Afrika og Asien, hvor flere hundrede millioner mennesker bor, har ingen adgang til elektricitet. Blandt dem, der har adgang til strøm, er forsyningen meget ustabil. Af årsager lige fra utilstrækkelige forsyninger af drikkevand til svingende strøm i lokale lægeklinikker, vil energi-fattigdommen være en trussel på livet for disse mennesker.
Dødsfald forårsaget af strømsvigt i hospitaler er blevet et almindeligt fænomen. Et videnskabeligt studie fra 2020 har vist, at der er en mulighed for mellem 3 og 105 ekstra dødsfald pr. 1000 patienter i områder med hyppige strømsvigt. Problemerne kan ifølge forskerne strække sig fra udsatte operationer, udsatte præcise diagnoser før nødvendig kirurgi, permanent invaliditet og endda dødsfald under operationerne pga. svigt af diverse hjælpeudstyr.
Klima-alarmister er åbenbart ikke opmærksomme på de milliarder af mennesker, som ikke vil få lejlighed til at opleve fremtiden, hvis deres nuværende energibehov ikke bliver dækket af billige og tilgængelige fossile brændstoffer. For folk, der befinder sig i ekstrem energi-fattigdom, er drømmen om at klatre op ad den socioøkonomiske stige umulig at realisere uden kul, olie og naturgas. Snak om ”grøn energi”, der skulle dække disse behov, ignorerer den hårde fysiske realitet, at vind og sol kun kan producere en lille brøkdel af, hvad de traditionelle energikilder præsterer.
Selv hvis regeringer i den Tredje Verden – med opbakning fra ulandsstøtte – installerer kostbar mikro-skala vedvarende energi-teknologi, der ikke er tilsluttet et nationalt forsyningsnet, så vil sådanne systemer være ude af stand til at opfylde behovet for en stor stabil grundlast, enten til husholdningerne eller virksomhederne. De vedvarende kilder er intet eller meget lidt værd, når solen ikke skinner og vinden ikke blæser.
Valget af energiløsninger i de fattigste områder er er spørgsmål om liv eller død i mange tilfælde. Uanset hvordan man stiller sig til klimaforandringerne og den påståede politiske evne til at undgå global opvarmning, er det nødvendigt, at alle bliver enige om det umiddelbare behov for billig og pålidelig energi til dem, der ikke har det i dag.
Danish