Power to X fra overskydende strøm

I en artikel kiggede vi for nyligt på behovet for batterier ved en energiforsyning til Danmark baseret udelukkende på vores egen vind og sol. Det gav nogle meget store og helt urealistisk dyre investeringer i batterierne til lagring af strømmen.

En efterfølgende artikel drejede sig derpå om, hvordan man ved at installere en overkapacitet af sol og vind kunne spare betydeligt på batteristørrelserne. Ikke at det gjorde projektet mere realistisk, rent økonomisk, men der var dog alligevel en meget stor reduktion i den nødvendige investering. Men konceptet indebærer, at vi ”kasserer” noget strøm, dvs. den bliver ikke brugt til noget nyttigt, ud over måske en smule varme. I praksis kunne der blive tale om at standse de midlertidigt overflødige vindmøller, hvorved vi naturligvis går glip af deres produktion. Det samlede tab af energi vil være stort, og det er jo nærliggende at se på mulighederne for at udnytte den alligevel.

Her er intet mere oplagt end at bruge den til Power to X. Man kunne installere en stor brændstof-fabrik, der blev sat i produktion hver gang, der var overskud af energi i elnettet. Al strømmen ville således komme ud i form af flydende brændstoffer (bortset fra det tab, der følger med processen).

Situationen med overkapacitet af strøm ser f.eks. ud som vist på fig. 1. Her er der installeret sol og vind nok til i gennemsnit at kunne levere 5 GW strøm, hvor det antages, at forbruget ligger på det nuværende niveau, dvs. 4 GW. Det årlige spild var her godt 16 TWh strøm, hvilket kunne omdannes til f.eks. ca. 600.000 tons dieselolie. Det er dog en sjat.

På fig. 1 er perioderne med for stor produktion de vandrette dele af kurven. De ligger på det niveau, der svarer til vores batteriers totale kapacitet.

Nu kan vi så se på, hvordan den overskydende strøm ville se ud, hvis vi kunne sende den til vores Power to X-fabrik.

Kurven svarende til fig. 1 er vist på fig. 2. Den er noget uoverskuelig, men man noterer sig, at der vil være lange perioder, hvor Power to X-anlægget står stille, fordi der ikke er strøm til rådighed.

Fig. 3 viser et udsnit af kurven, fra en af de perioder, hvor der er meget strøm i overskud (de første 2000 timer af året 2020). Det ser ud som om, der er en voldsom variation fra dag til dag, og det kunne være interessant at se, hvor store fluktuationerne er fra time til time.

De er vist på fig. 4, hvor energiproduktionen er vist over 100 timer. Der er absolut ingen stabilitet, fra time til time varierer energiforsyningen voldsomt.

Power to X-fremstilling er en kemisk proces, og som det flere gange tidligere er nævnt, så kræver kemisk industri en meget stabil drift, dels for at sikre kvaliteten, men også for at få et nogenlunde fornuftigt udbytte. Ingen kemisk proces vil nogensinde fungere, hvis udgangspunktet er en strømforsyning som vist på fig. 4.

Skal vi redde vores Power to X-produktion, bliver vi nødt til at lade batterierne dække forsyningen til den og derved sikre stabiliteten. Men hvis vi gør det, går vi glip af fordelene ved at have et overskud af kapacitet på sol og vind – så er vi tilbage ved de gigantiske batterier.

Den grønne omstilling er ikke nogen skovtur!