Klimarealisme i medierne, PM, Storme, Oversvømmelser og Tornadoer, Tørke og Skovbrande

Ekstremvejr, mere eller mindre?

Der går ikke en dag uden, at vi i medierne kan læse om klimaforandringerne, der allerede nu hjemsøger Jorden med storme, oversvømmelser, hedebølger og skovbrande. Nogle skribenter får endda svunget sig op til at tale om hungersnød og klimaflygtninge.

Fælles for alle disse indslag er tilsyneladende, at ophavsfolkene ikke selv har orket at sætte sig ind i sagen, men bare kopierer noget, de har hørt fra andre, og så liiige givet den en tand ekstra. Om den nye IPCC-rapport bliver det endda hævdet, at den omtaler alle klimaforandringerne og nævner, at det er sidste udkald for menneskeheden.

De trofaste læsere på denne hjemmeside ved imidlertid, at disse dystre udsagn om en nuværende klimakrise kan man ikke finde i IPCC’s rapport. På basis af klimamodellerne kommer IPCC rigtigt nok med nogle alvorlige forudsigelser om fremtidens klima, men det er jo noget andet, og straks meget mere usikkert (det er baseret på modelberegninger), end hvad vi rent faktisk ser og oplever lige nu.

Nu har et hold forskere sat sig for at undersøge sagen en gang til, baseret på en grundig gennemgang af data og materiale fra andre artikler.

Konklusionen er klar. Jordens temperatur er steget ca. 1 grad, og det har givet flere dage med hedebølger rundt omkring. De er dog generelt ikke blevet varmere, men varer blot længere.

Orkaner og storme er vist på fig. 1a og 1b. Her er ikke nogen klar tendens siden 1970.

Fig. 1a: Årlige globale antal af hhv. tropiske storme og orkaner (nederst) i perioden 1970-2021
Fig. 1b: Den samlede energi afsat årligt af orkaner og tyfoner. Øverst, Globalt, Nederst: Nordlige halvkugle. Perioden 1970-2021

Fig. 2 viser specielt orkaner i Atlanterhavet, her er medtaget forskellige statistikker, men ingen af dem dokumenterer en forøget intensitet af orkanerne, og dette uagtet stigningen i den globale temperatur og stigningen i Atlanterhavets overfladetemperatur.

Fig. 2: Orkaner i det nordlige Atlanterhav, 1880-2008. Grøn øverst, globale temperatur, dernæst atlantiske havoverflade-temperatur, blå: De rå tal for orkaner, rød er de justerede orkantal, gul antallet af orkaner, der gik i land i USA, grøn (i bunden) forholdet mellem Atlanterhavets overfladetemperatur og den tropiske ditto.

Fig. 3 viser udviklingen i tornadoer, der næsten udelukkende er et nordamerikansk fænomen. Heller ikke her er der nogen udvikling af betydning at spore. 

Fig. 3: Øverst udviklingen i antallet af tornadoer i USA, 1950-2018, opdelt på de 6 styrkekategorier, hvor 5 er voldsomst. Nederst, en tilsvarende kurve, men kun med de tre kraftigste kategorier.

På fig. 4 er vist udviklingen i den globale nedbør siden år 1900. Her ser man en svag stigning på omkring 60 mm. Spørgsmålet er nu, hvorvidt denne stigning har manifesteret sig ved et øget antal tilfælde med ekstrem regn. En undersøgelse af data fra 8730 vejrstationer viser, at 12,9 % viser mere intens regn, 9,8 % viser mindre regn, mens resten, 77 % ikke viser nogen forskel over årene.

Fig. 4: Udviklingen i globalt gennemsnitsnedbør, anomali i forhold til perioden1961-1990

Den generelle konklusion vedr. regn er at der er en lille stigning i den totale mængde, men ingen signifikante ændringer i tilfældene af ekstremregn. Fig. 5 viser de regionale udviklinger over perioden 1950-2018. Med få undtagelser er der meget lidt forandring at se.

Fig. 5: Udviklingen i nedbør i forskellige egne af Verden, 1950-2018. Grøn: Uforandret, rød: Stigning, blå: Fald.

Oversvømmelser er hverken blevet hyppigere eller større i omfang over de sidste mange år. Så 2021’s oversvømmelser i Tyskland og Kina var bestemt ikke noget udtryk for ”klimaforandringer”. Der er heller ikke nogen forøget tendens til tørke, se fig. 6. Hvert år bliver udvalgte områder ramt af tørke, der i nogle tilfælde kan vare i flere år, men det ender altid før eller siden med, at regnen kommer tilbage. Skiftene mellem regn- og tørkeperioder hænger ofte sammen med de store klimasvingninger her på Jorden, NAO, PDO, og hvad de hedder.

Fig. 6: Andel af Verden, der er ramt af tørke 1982-2012. D0: Usædvanligt tørt, D1: Moderat tørke, D2: Alvorlig tørke, D3: Ekstrem tørke, D4: Helt usædvanlig tørke

Artiklen går derefter over til at kigge på høstudbytter og den grønnere jord, pga. de højere CO2-indhold i atmosfæren. Det medgives ofte af klimavidenskaben, at den højere CO2-koncentration fremmer planternes vækst, men det hævdes så i samme omgang, at de oftere bliver ramt af tørke eller ekstremregn, så de to effekter ophæver hinanden. Artiklen her er dog ikke enig i den betragtning, dels fordi der ikke er tale om så meget tørke og ekstremvejr, og dels fordi de globale høstudbytter har været stigende i de sidste mange år. Man overser let, at landmændene jo ikke bare lader stå til, hvis de udfordres af lokale klimaforandringer, men derimod tilpasser sig og sikrer høsten alligevel.

Til sidst kommer artiklen ind på det årlige antal af naturkatastrofer og de skader som de forvolder. Her gentages det ofte fremførte faktum, at hændelserne ganske vist giver stigninger i omkostningerne, men målt i forhold til det hurtigere stigende globale bruttonationalprodukt er der tale om en faldende tendens.

Der er måske ikke så meget nyt i denne artikel, men den er god at have som reference, næste gang man skal tage kampen op mod udsagn om ”klimakrisen, der allerede nu er katastrofal”. Det er den ikke, der er slet ikke nogen klimakrise.

https://link.springer.com/article/10.1140/epjp/s13360-021-02243-9

Del på de sociale medier

En kommentar

  1. Karin Egede

    Rigtig gode oplysninger, som jeg vil linke til, når muligt!!
    Fordi Klimaet er jo en naturlig Evolution og nu har der været flere Jordskælv hist og pist, så selv vulkanen Etna er i udbrud igen – samtidig med at Rusland netop angriber Ukraine på en menneskeskabt ondskabsfuld Destruktiv måde…… så det bliver lidt spændende at se, hvordan vi mennesker kan tilpasse os, når Moder Jord sparker tilbage i anno 2022!?!?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*