Thwaites-gletsjeren

Thwaites-gletsjeren på Vestantarktis (fig. 1) kom i medierne i november sidste år. Det har den været mange gange før, og hver gang lyder historien, at den truer med at smelte så meget, at den vil kollapse, og uanede mængder af is fra hele Vestantarktis vil vælte ud i havet og føre til havstigninger på mange meter i løbet af få år.

Den skræmmende historie fra november gik på, at der var opstået store revner i overfladen af gletsjeren, de måtte være tegn på, at dele af den var ved at løsrive sig og bevæge sig mod havet.

Den forreste del af gletsjeren flyder allerede på havet, og selvom den skulle løsrive sig – hvad den gør i mindre stykker ret ofte – ville det naturligvis ikke have nogen indflydelse på havniveauet, dér virker den lige som havisen rundt om. Men frygten er, at hvis hele den flydende del er væk, så virker den ikke længere som en ”prop”, der holder resten af gletsjeren tilbage.

Thwaites hviler på vandet et godt stykke ind, som vist på fig. 2. Her kan ”varmt” havvand trænge ind under gletsjeren og smelte den nedefra og derved undergrave den helt ind til det sted, hvor den begynder at hvile direkte på klipperne. Når først hele det undergravede område er løsrevet, vil det drive mod havet og ikke længere holde isen på fastlandet tilbage, og så har vi kalamiteten.

Fig. 3 viser et satellitbillede af gletsjeren med overgangen fra fast til flydende underlag indikeret med den røde bugtende linje. Man ser også revnerne i toppen af gletsjeren, både på tværs og på langs.

Nu er det ikke nogen hemmelighed, at nogle af disse revner og kløfter dannes pga. den vulkanske aktivitet under gletsjeren. Her bliver tilført betydelige mængder af varme nedefra, og det er en proces, der har stået på i mange tusinder af år.

Geologen Don Easterbrook, der har været involveret i IPCC’s rapporter, har nu påpeget, at den flydende del af en gletsjer reelt ikke spiller nogen rolle, når det drejer sig om at holde den fastlandsbaserede del tilbage. Kortet på fig. 3 til højre viser med mørkegrønt det område, hvorfra is tilføres til Thwaites-gletsjeren, det er jo kun en meget lille del af Vestantarktis.

Af større betydning er det faktum, at klipperne under Vestantarktis varierer meget i højden og flere steder vil fungere som en bremse på isens muligheder for at skride ud mod havet, se fig. 4. Faktisk hviler isen over store områder på klipper under havniveauet, men ind imellem kommer de toppe, der effektivt vil bremse et skred. Selvom der skulle trænge vand ind her fra havet, er iskappen så tyk og tung, at den ikke kan begynde at flyde på vandet.

Så isen på Vestantarktis bliver nok, hvor den er, inden for en overskuelig fremtid.

https://www.scienceunderattack.com/blog/2022/1/10/no-evidence-that-thwaites-glacier-in-antarctica-is-about-to-collapse-94