Tornadoer, er de blevet værre?

I klimakredse vil man så gerne have, at der kommer mere ekstremvejr. Den globale opvarmning og de tilhørende klimaforandringer skal være til det værre. Ellers kan man ikke få folk med på klimasagen og ”benægterne” får alt for let spil. I december blev USA ramt af en flok kraftige tornadoer, der smadrede en masse huse og forvoldte megen anden skade.

Det fik Michael Mann på banen, han gør det godt på Twitter og fik her skrevet om den forfærdelige udvikling inden for tornadoer, med en henvisning til en artikel fra 2019.

Det fik en Robert Vislocky til at blive nysgerrig, fordi Manns udsagn syntes at stride mod den normale statistik for tornadoer. Vislocky fik fat i den refererede artikel og fandt her følgende graf (fig. 1), der beviste, at tornadoerne siden 1995 er blevet værre. Metoden består i at måle hver enkelt tornados intensitet, hvilket vil sige dens vindhastighed ganget med det areal, den dækker, hvilket igen er udregnet som bredden ganget med længden af dens spor gennem landskabet. Nu taber alle tornadoer hurtigt vindhastigheden, så der blev taget højde for den tid, tornadoen tilbragte på hvert trin i skalaen over voldsomhed. En kategori 3 tornado vil således normalt kun være på fuld styrke i 7 % af sin levetid, derefter ryger den ned i kategori 2 og trinvist videre ned til nul.

Det fremgår klart af grafen på fig. 1, at tornadoerne løbende er blevet værre de sidste 25 år, stigningen år for år ligger i gennemsnit på 5,5 %.

Vislocky brugte nu tid på at finde de originale data, som artiklen byggede sine beregninger og konklusioner på. Her var optegnet længden og bredden af tornadoens spor, samt kategori for hver eneste tilfælde, der var registreret. Vislocky studsede nu over, at så mange af de ældre tornadoers spor tilsyneladende alle sammen havde en bredde på 10 yards (9 meter) og en længde på 0,1 mile (ca. 160 m). En oversigt over alle tornadoerne er vist i tabel 1, hvor procentdelen, der netop har disse tal, er vist.

Man bemærker, at antallet af tornadoer med disse dimensioner er faldende siden 1955, og der er en markant forskel på perioden 1994-2006 og 2007-2019. Dette store spring falder sammen med, at man i 2007 skiftede målemetode og begyndte at bruge nye definitioner.

Sammenligner man nu fordelingen af sporenes længder og bredder i de to seneste perioder, får man resultatet vist i tabel 2, her vist som 25 og 50% kvartiler. Både længden og bredden af tornado-sporene er signifikant større i perioden 2007-2019 end i det foregående tidsrum. Det kan ikke være nogen meteorologisk ændring, så hurtigt og så pludseligt ville det aldrig ske, og slet ikke som følge af klimaforandringer.

Forklaringen er enkel nok. Tilbage i tiden skete det ofte, at man ikke fik målt de faktiske data for tornadoerne, og så lagde man bare standardværdier ind, 160 m lang og 9 meter bred. Derfor optræder disse mål så hyppigt, helt frem til 2006. Det er åbenlyst lave værdier i forhold til virkeligheden, og det betyder selvfølgeligt, at man ikke bare kan tage summerne af tallene fra de enkelte perioder og sammenligne dem. Det vil give for lave tal i fortiden.

Igen har vi et eksempel på at simple målefejl og misbrug af statistik bruges til at udråbe klimaforandringer, hvor der ingen er. Fig. 2 viser tal for den seneste periode, hvor tallene er mere retvisende. Her ser det ud til, at der faktisk er en svag nedadgående tendens i styrken af tornadoer siden 2007, men perioden er selvfølgeligt alt for kort til at kunne konkludere noget som helst.

https://wattsupwiththat.com/2021/12/29/increasingly-powerful-tornadoes/