Det er åbenbart gået op for EU-kommissionen, at det ikke bare nytter at lukke alle kernekraftværkerne og værker fyret med kul, olie eller gas. Om kommissionen er blevet yderligere inspireret af efterårets energikrise, eller om krisen overhovedet har bidraget til processen, er uvist. Men kommissionen er ikke kendt for at handle hurtigt, og som altid er dokumenterne tunge, komplicerede og foreskriver uhyrlige mængder af bureaukrati.
Men det epokegørende ved sagen her er et forslag fra kommissionen til et tillæg til et direktiv vedr. favorabel finansiering af nye energiprojekter. De skal jo helst være 100 % grønne, dvs. baseret på sol og vind, eller biomasse. I den første udgave havde man ikke været i stand til at tage stilling til kernekraften. Diskussionen fortsatte i efteråret angående hvorvidt kernekraft også kan betragtes som ”grøn”, i og med at selve driften af anlæggene jo ikke giver anledning til udslip af CO2. Nogle EU-lande går ind for den tanke, mens andre – bl.a. Tyskland og beklageligvis også Danmark – har ytret stærk modstand mod ideen.
Det nye direktiv lægger nu op til, at investeringer i kernekraft kan accepteres af kommissionen, selvfølgeligt under forudsætning af, at en lange række krav mht. sikkerhed, bortskaffelse af affald m.v. opfyldes.
Det hedder i forslaget, at kernekraften kan levere næsten CO2-fri energi. Den vil kunne stå for en grundforsyning, og dermed gøre det lettere at etablere de variable energikilder (sol og vind) og vil ikke modarbejde udviklingen af dem. Deri har kommissionen jo så evigt ret. Faktisk kan kernekraften helt erstatte sol og vind, men så langt går kommissionen naturligvis ikke.
Men inkluderingen af kernekraft er måske ikke så sensationel. Til gengæld er tillæggets anden hoveddel temmelig revolutionær. Her vil man tillade bygning af nye kraftværker med naturgas som brændstof. Naturgas, der ved forbrænding udleder farlige mængder af CO2 og bringer os nærmere klimakrisen?
Måske er kommissionen gået med på tanken, fordi bl.a. Tyskland allerede har annonceret, at man vil bygge en stribe nye naturgasfyrede kraftværker, som erstatning for den kernekraft, som man har travlt med at lukke ned. De gasfyrede værker skal også efterhånden erstatte noget af kulkraften og så i øvrigt fungere som backup, når landets utallige vindmøller står stille pga. manglende blæst.
Der er nogle yderligere betingelser, der skal opfyldes. De nye kernekraftværker skal være projekteret og have opnået en byggetilladelse inden 2045. Alle aktiviteter i forbindelse med driften af dem, dvs. hele deres livscyklus, må ikke forårsage et CO2-udslip på mere end 100 g/kWh.
For gaskraftværkerne er der endnu flere regler. De skal erstatte eksisterende kraftværker, der udleder mere CO2, dvs. typisk kulfyrede værker. De må i starten ikke udlede mere end 270 g CO2e/kWh. ”e” står her for ”ækvivalenter”, hvor man også skal medregne udslip af andre drivhusgasser, her metan, omregnet til CO2. Naturgas er jo næsten 100 % metan, og derfor er man bange for udslip af denne gas i forbindelse med lagringen og håndteringen. Metan anses jo for at være en meget kraftigere virkende drivhusgas end CO2.
Et nyt naturgasfyret værk skal have en godkendt byggetilladelse inden 2030. Det er således ikke i al fremtid, at vi kan bygge løs. Hen ad vejen skal det også tilstræbes gradvist at erstatte naturgassen med biogas eller andre biobrændsler. Denne udskiftning skal påbegyndes så tidligt som i 2026, være nået 55 % i 2030 og naturgassen skal være helt udfaset allerede i 2035.
De nye værker skal som nævnt erstatte eksisterende, og må ikke, værk for værk, være mere end 15 % større end det, der erstattes. Værkerne må på ingen måde stå i vejen for udbygningen med vedvarende energikilder.
Hele direktivet lægger således kraftigt op til, at dette her kun er midlertidige foranstaltninger, der skal afbøde energimangelen, indtil de vedvarende energikilder kan tage over 100 %. Man mærker tydeligt ulysten ved overhovedet at skulle tillade aktiviteter, der bringer klimaet i fare.
Det nye direktiv skal drøftes her i januar, og derefter kommer det til afstemning blandt alle EU-landene og Europa-Parlamentet. Det bliver spændende at se, hvordan det går.
Danish