Her følger et indlæg, der oprindeligt blev sendt til Berlingske og efterfølgende til Weekendavisen. Berlingske sendte et standardafslag efter få timer. Weekendavisen skrev tilbage, at indlægget var sendt videre til redaktionen på en af deres sektioner, og derefter var der total tavshed.
Et forsøg på at komme i dialog med Berlingskes debatredaktør blev heller ikke til noget. Vi påpegede det mærkelige i, at vi altid omhyggeligt skal dokumentere alle udsagn, hvorimod indlæg af mere klimaalarmistisk tilsnit slipper igennem med påstande, der bevisligt er noget vrøvl. Men den diskussion ønskede Berlingske heller ikke at tage.
Her kommer så indlægget:
Dansk energi, en dag på kontoret
Forleden blev det offentliggjort, at den nye Thor-vindmøllepark på 1000 MW vil kunne forsyne en million husstande med strøm. Det er rigtigt på den måde, at over året vil møllerne levere den mængde strøm, som familierne bruger i samme periode, men den vil ikke dække deres behov fra time til time. Slet ikke. Den leverer jo, som vinden blæser. Når det blæser godt, vil der være strøm nok til, at hele millionen af husstande hver kan have en brødrister kørende samtidigt. Når det ikke blæser, vil de slet ikke få noget strøm, end ikke nok til en enkelt spot ude i entreen.
Elforsyning fungerer på den måde, at der sekund for sekund skal produceres og leveres nøjagtigt den mængde, der er brug for, hverken mere eller mindre. Kunsten for elværkerne er derfor at opretholde denne balance mellem produktion og forbrug. Det er en overkommelig opgave, så længe man har almindelige kraftværker kørende, de kan reguleres op og ned i takt med forbruget. Med vindmøller er det anderledes. De kan ikke reguleres, men vil hele tiden levere det, der svarer til blæsten omkring dem. Og den varierer meget.
Billedet her, fra Energinet, viser den danske energiforsyning d. 30. november i år. Vi får strøm fra nogle kraftvarmeværker, der er fyret med biomasse, gas eller kul. De lægger en forholdsvis stabil bund i forsyningen, og de kan reguleres noget, dog med skyldigt hensyn til at de skal levere energi til fjernvarmekunderne. Hertil kommer strømmen fra vindmøllerne og en sjat solenergi midt på dagen. Den røde kurve er så det danske forbrug samme dag.
Som sagt skal produktionen hele tiden nøjagtigt matche forbruget. Det gjorde den jo åbenlyst ikke d. 30. november – og det gør den stort set aldrig. På billedet kan vi se, at i morgentimerne kom der en masse strøm fra vindmøllerne, og vi havde meget mere, end der var brug for. Billedet vendte omkring kl. 9. Vindmøllernes produktion faldt i løbet af eftermiddagen, og om aftenen lå den på et meget lavt niveau. Kun på to tidspunkter i døgnet, kort efter midnat og derefter kl. ca. 9 passede produktionen med forbruget. Resten af tiden måtte vi ty til import eller eksport af strøm. Det betød i praksis, at om morgenen måtte vi sælge vores overskudsstrøm til en lav pris, eller måske forære den væk. Om eftermiddagen og aftenen måtte vi så købe strøm fra nabolandene; vandkraft fra Norge, atomkraft fra Sverige eller kulkraft fra Tyskland. Samarbejdet over landegrænserne gør, at balancen mellem forbrug og produktion kan opretholdes.
Hvad vil vi så få ud af den nye vindmøllepark? Hvis den havde stået der 30. november, ville vi have haft et endnu større overskud om morgenen, som ville være svært at komme af med. Om aftenen, hvor vores nuværende møller ikke leverede mere end godt 3 % af deres kapacitet, svarende til 5 % af forbruget, ville den nye park kun have bidraget med ganske lidt ekstra, og importbehovet ville have været næsten lige så stort som nu.
I de senere år har vi generelt haft underskud af strøm og har importeret meget. Når vinden f.eks. er på halv kraft, vil vi i dag have for lidt. Med den nye park vil dette underskud være mindre. Men hvis vi samtidigt lukker de sidste af vores stabile kulfyrede elværker, bliver situationen værre igen. De kan jo ikke erstattes af mere biomasse, fordi vores nuværende forbrug er alt for stort og ikke på nogen måde bæredygtigt. Så vi vil ende med mindre stabilitet og mere svingende produktion.
Der er jo planer om udbygning med meget mere vind, og så vil dage som 30. november udvikle sig til rene mareridt for elforsyningen. Om morgenen ville vi måske have dobbelt så meget strøm, som vi har brug for, og om aftenen stadigvæk kun ganske lidt. Nabolandene vil slet ikke kunne udligne disse variationer, specielt ikke fordi de også er i gang med at nedlægge deres stabile forsyninger og erstatte dem med vindmøller. Og desværre er det sådan, at når det blæser meget i Danmark, blæser det også meget i nabolandene, mens vindstille ofte dækker hele Nordeuropa samtidigt. Bare få år frem i tiden vil import/eksport ikke kunne redde os mere.
Alt det ved elbranchen jo godt, og derfor skal vi frelses af teknologier til lagring af strømmen. Der nævnes batterier, brint eller ”Power to X”, hvor man fremstiller brændstoffer ud fra elektrisk strøm. Disse teknologier skal etableres i stor skala allerede inden 2030.
Der er allerede almindelig enighed om, at batterier bliver for dyre, hvis de skal etableres i en skala, der svarer til Danmarks nationale behov.
Derfor er der mere tro på brint eller Power to X. Men ingen af disse løsninger er i nærheden af at være modne endnu. De er ikke eftervist i stor skala, og slet ikke hvis de skal køre på vindstrøm, der varierer stærkt og hurtigt. Allerede nu ved vi dog, at de indebærer meget store tab af energi, således at der skal uhyrligt mange vindmøller til, f.eks. omkring en energiø, før det for alvor kan dække Danmarks el-behov.
Den grønne omstilling skal gå hurtigt, men den er baseret på tekniske løsninger, vi slet ikke har endnu, og som måske aldrig vil komme til at fungere. Hvis vi i mellemtiden har nedlagt alle vores traditionelle kraftværker, ender vi let i et katastrofalt sammenbrud af vores energiforsyning, der i næste omgang vil være fatalt for vores samfunds velstand og velfærd.
Er det det, vi vil?
Danish
Hej Søren
Det er et godt indlæg i debatten om grøn omstilling – baseret på grafer fra Energinet.
Balancen mellem produktion og forbrug – nærmere udtrykt ved frekvensen 50 Hz – tror jeg dog ikke kommer i fare.
Danmark er koblet til det meget store og stabile europæiske net. Energinet køber frekvensstøtte fra de centrale kraftværker, men det er ikke noget stort bidrag. Der er faktisk ubalance døgnet rundt på elnettet men her snakker vi mHz. Ved større ubalancer skal de store vandkraftværker i syd nok reagere.
Etablering af vindmøller og andre “ustabile” elproducenter kommer ikke til at bringe frekvensen på det europæiske net i fare. Det lyder ikke sandsynligt.
Udbygning af vindmøllekapacitet må være mere religion/politik end fornuftigt.
Billedet fra energinet viser et for mig undringspunkt?
Jeg har flere gange set tilsvarende grafer fra Energinet, og i det øjeblik vindproduktionen er aftagende, bliver de centrale kraftværker reguleret op. De kompenserer dog ikke helt vindproduktionen idet man overgår til import af el til Nordpoolpriser på ca. kr. 2.00- pr. kWh.
Hvorfor regulerer man ikke de centrale kraftværker op til deres “bedstepunkt” og producerer til en langt billigere kWh pris?
Man har meget travlt med at udfase de centrale kraftværker – det er deres varmekunder nok lidt nervøse ved!
Er det alene a.h.t. CO2-udledningen eller baseret på aftaler med samarbejdspartnere?
Du mangler i din artikel at tage hensyn til de fleksibilitetsløsninger, som er under implementering flere steder, hvor selskabet Andel er længst fremme med at sætte den såkaldte ‘Flex Platform’ i drift. Flex platformen er i stand til i samarbejde med de – i første omgang – store el-brugere i nogen grad at tilpasse forbrug i forhold til produktionen af el. Det foregår naturligvis automatisk. Projekter på Bornholm (ECOGRID) har vist et stort potentiale for at eliminere en stor del ubalance problemet, når det først er fuldt implementeret (og det kommer til at tage lang tid) og Danmark forsynes 100% af vedvarende energi. Men det vil ikke løse hele problemet og der vil fortsat blive brug for supplerende teknologier, som du nævner – og et balanceringssamarbejde med landene omkring os.
“Fleksibilitetsløsninger” bruges allerede i Tyskland, hvor f.eks. aluminiumsværker uden – eller med meget kort – varsel får afbrudt strømmen. Det synes de faktisk ikke er særligt morsomt, specielt ikke når deres smeltede aluminium begynder at størkne i systemet. Fleksibilitet kan aldrig redde os, hvis vi får en periode på et par dage uden vind. Vi kan heller ikke blive ved med at satse på, at nabolandene hjælper os, når de også har fået plastret landskabet til med vindmøller, er de i samme situation som os, da vinden er meget ensartet over hele Nordeuropa. Kun massive lagre eller 100% backup (med hvad?) kan i teorien få variabel sol og vind til at fungere.
”Det kommercielle gennembrud for brintbilen ligger mindst 20 år ud i fremtiden – og det vil det altid gøre”
Ja, der er i tidens løb fremsat utroligt mange spådomme, som ikke kom til at passe.
Ikke mindst i forbindelse med klima.
Hvor kommer grafen om forbruget fra? Kan alle finde den?
Man kan kun finde forbruget som timetal, og ligesom resten kun for de seneste 14 dage. Jeg har taget forbrugstallene ud og lagt dem ind manuelt som den røde kurve.
Til Knud Larsen: Du bedes bemærke, at jeg taler om det kommercielle gennembrud for brintbilen. Med tilstrækkelige tilskud fra skatteyderne og pensionsfondene kan næsten alt jo lade sig gøre.
Til Erling Petersen: Men brintbilen ER her, og tankstationer kan hurtigt udbygges til også at betjene dem.
Den opreklamerede elbil er her også, men er allerede, helt forudsigeligt, ved at kvæles i sin egen “succes”, Se bare sidste nummer af FDM’s “Motor”:
Ud over problemer med rækkevidden, især om vinteren: Langsommelighed ved opladning, der mangler allerede ladestandere, egoister langtidsparkerer ved ladestanderne, der kan ikke etableres private ladestandere i byerne, o.s.v. o.s.v. Meget snart mangler der kapacitet i elnettet, udbygningen kan slet ikke følge med, bliver voldsomt dyr o.s.v. o.s.v.
Hej Søren
En rigtig god artikel.
Du skal nok ikke forvente at få sådanne fornuftige betragtninger ud i de store medier lige nu. Der er i befolkningen et meget stort fokus på grøn omstilling og en stolthed over den danske indsats på dette område. Hele spørgsmålet omkring import og eksport er alt for kompliceret og har alt for mange parametre til at kunne overskues på fælleseuropæisk plan uden virkelig at sætte sig ind i det. Det bliver for meget for redaktører, der jo heller ikke har lyst til at ødelægge den gode stemning.
Du slutter din artikel med
“Hvis vi i mellemtiden har nedlagt alle vores traditionelle kraftværker, ender vi let i et katastrofalt sammenbrud af vores energiforsyning”.
Det kommer selvfølgelig ikke til at ske. Men satsningen på vind og sol bliver stor – det er jeg overbevist om – og da vi næppe igen begynder at bygge kul- og oliekraftværker – hvad er der så tilbage til sikring af en stabil og regulerbar elproduktion?
På et eller andet tidspunkt går det op for ledende politiske kræfter at kernekraft netop giver den basis, som kan få de grønne løsninger til at hænge sammen.
Det spændende er hvornår?
“Nabolandene vil slet ikke kunne udligne disse variationer, specielt ikke fordi de også er i gang med at nedlægge deres stabile forsyninger og erstatte dem med vindmøller”
– Weekendavisen bragte for et par år siden en længere artikel om samme emne, hvori bla. stod:
“Men kan vi ikke eksportere vindkraft til Danmark, når det ikke blæser der, og importere vindkraft, når det blæser?
»Nej. Norge får nu kabler til Nordtyskland og Storbritannien. Vi har i forvejen kabler til Danmark og Holland. Hele dette område er en del af Nordsøbassinet, der går op langs Vestnorge, hvor meget af den norske vindkraft skal udbygges. I hele Nordsøbassinet blæser vinden samtidig. Norge har kunnet importere fra Danmark, fordi vores kraftnet har været uden vindkraft. Nu bliver vores net fuldt af norsk vindkraft, og så er der ikke længere plads til den danske.«
http://hansogoline.dk/WA_2019/norge.htm
Danmark ligger ikke længere – og specielt ikke i fremtiden – på ‘el-motorvejen mellem Norge og Kontinentet’, snarere ved siden af!
Tak for et meget fint indlæg, som glimrende beskriver vores kommende mareridt.
Tillad mig at citere en meget berømt amerikansk energi-guru, som jeg desværre ikke husker navnet på, som for ca 30 år siden udtalte: ”Det kommercielle gennembrud for brintbilen ligger mindst 20 år ud i fremtiden – og det vil det altid gøre”