Under denne lidt kryptiske overskrift skal vi omtale en ny forskningsartikel offentliggjort af ”97 % konsensus”-John Cook og hans medforfattere. I artiklen har de defineret en forfærdelig masse udsagn, der er tegn på klimabenægteri. Udsagnene er opdelt i kategorier og derefter er det hele blevet fodret ind i en computer. Den har så med kunstig intelligens tygget på ikke færre end 250.000 benægter-artikler og opslag dels fra nogle konservative tænketanke, dels på en række klimabenægter-hjemmesider, som f.eks. Watts Up With That?, No Tricks Zone, Climate Audit, Real Climate Science, osv. Alle artiklerne er, hvor muligt, indpasset i de definerede kategorier, hvorefter man kunne udføre statistik på dem.
De fem hovedkategorier er følgende:
- Global opvarmning sker ikke
- Menneskets drivhusgasser er ikke skyld i opvarmningen
- Klimaforandringerne fører ikke til noget dårligt
- Løsningerne på klimakrisen virker ikke
- Klimasagen og klimavidenskaben er upålidelige
Disse fem er derefter opdelt i en masse underpunkter med konkrete udsagn, se fig. 1. Mange af disse udsagn kan man sagtens stille spørgsmål ved. Er de overhovedet et symptom på benægteri? Fra artiklens eksempelsamling (der blev brugt til at træne medarbejderne) kan vi nævne følgende:
”Der har kun været 3 store orkaner i maj måned i Atlanterhavet. De fandt sted i 1908, 1951 og 1970”. Dette udsagn hører til hovedkategori 1, bl.a. fordi der tales om ekstreme vejrbegivenheder i fortiden. Klart klimabenægteri!
”En anden rekord blev slået i Vladivostok, som registrerede den laveste absolutte minimumlufttemperatur i mere end 130 års observationer af vejret.” Snak om koldt vejr eller sne skal kodes i hovedkategori 1 (gruppe 1.3).
”Både sommer- og vintertemperaturer i en stor den af Den Middelalderlige Varmeperiode i mange områder af Finland var betydeligt varmere, end de er nu.” Omtale af klimaforandringer i fortiden eller varmere perioder før den moderne globale opvarmning hører til hovedkategori 2 (gruppe 2.1.4).
Artiklen nøjes, efter at have analyseret de 250.000 artikler, med at offentliggøre nogle kurver over tendenser over tid. Fig. 2 og 3 viser eksempler. Her er der tale om hvordan de 5 hovedkategorier har udviklet sig i forhold til hinanden over de seneste 20 år, dels for hjemmesider (fig. 2) og dels for de konservative tænketanke (fig. 3).
I fig. 2 er der to ting, der er bemærkelsesværdige. Den ene er, at udsagn, der betegner klimavidenskaben som utroværdig, ligger væsentligt over de andre i hyppighed. Den anden er, at der er den mest signifikante stigning i udsagn, der går ud på at løsningerne, dvs. ”den grønne omstilling”, ikke duer.
Situationen er stort set den samme for tænketankene (fig. 3), en generelt stor mistro til klimavidenskaben og en faldende tiltro til grøn omstilling.
Dette er i store træk den videnskabelige artikels konklusioner. Ikke et sekund overvejes det, om ”benægterne” måske har en seriøs baggrund for deres tilkendegivelser. Klimavidenskaben er på mange måder i vanskeligheder, tænk bare på klimamodellerne, der er stærkt indbyrdes uenige og giver alle tænkelige bud på fremtidens udvikling. Deres forudsigelser ind til nu har ikke været imponerende, for at sige det mildt. Vedrørende ”den grønne omstilling” er det så småt ved at gå op for offentligheden, hvor umulig den er. Ustabil sol og vind kan ikke være hovedelementet i en moderne energiforsyning, og de steder, hvor man er kommet længst (f.eks. Californien eller Tyskland), er det gået rigtigt galt. Det emne er vel nok en åben diskussion værd og kan ikke med nogen rimelighed betragtes som ”afgjort”.
Man kunne affærdige hele øvelsen her som det smukkeste – skatteyderbetalte – spild af tid. Men bagmanden, John Cook, røber i interviews, at han har meget større ambitioner. Værktøjet her kunne bruges til i real tid at tjekke alt, hvad der offentliggøres, f.eks. på Facebook, og hvis en sætning rammer en af kategorierne i fig. 1, kunne der straks skrides ind med censur, blokering, eller hvad man nu kunne finde på.
Nu bliver det mere alvorligt. De tre sætninger nævnt som eksempler ovenfor er jo på ingen måde faktuelt forkerte, og de kunne optræde i selv den mest seriøse videnskabelige artikel. Alligevel ville øksen falde, de ville blive stemplet som ”benægteri”, med alt, hvad det indebærer.
Det ville jo gøre enhver diskussion umulig. Ingen ville kunne vide sig sikker på, om man havnede i én eller anden censurklemme eller ej.
Det er den ene side. Den anden side er det fuldstændigt forkvaklede syn på videnskab, som Cook og medforfattere lægger for dagen. For at vi skal blive klogere, skal videnskaben flytte sig fremad, og det gør den kun i en proces med teorier, modteorier, diskussioner og en fælles afklaring mod det næste lille skridt. Der er aldrig noget, der er ”afgjort”. Ny viden dukker op hele tiden, og den skal der tages stilling til i åben dialog.
Det er jo betegnende, at når klimaforskere endeligt tager til genmæle mod ”benægterne” er det som oftest i form af personangreb, inkl. beskyldninger om urent trav med finansiering fra onde olieselskaber eller lignende. Der er reelt slet ikke nogen åben debat.
Hvordan er vi dog kommet så langt ud?
https://wattsupwiththat.com/2021/12/11/artificial-intelligence-implies-artificial-stupidity/
Danish
Meget foruroligende. Takk for at du gjør oppmerksom på dette.
Lenke med referanse til Nature blir av meg sendt til noen norske politikere