I slutningen af året vil Tyskland lukke tre kernekraftværker permanent. De repræsenterer ellers en superstabil strømforsyning på godt 4 GW, mere end nok til at dække Danmarks gennemsnitlige behov. Ved udgangen af 2022 lukker Tyskland så sine sidste 3 kernekraftværker og mister yderligere 4,5 GW. Der er ellers tale om relativt nye værker, der kunne fortsætte med at køre i 40-50 år.
Tyskerne har ind til nu haft stor glæde af deres kernekraft, som man ser på fig. 1. Grafen viser hvor tyskernes strøm kommer fra, i bunden ser man en fuldstændigt stabil forsyning fra kernekraften på godt 8 GW over 10 dage i november. Længere oppe viser grafen de stærkt svingende resultater fra vindkraft + en sjat solenergi nogle få timer hver dag.
Specielt i 2021 faldt atomenergien på et tørt sted, da vinden generelt har været svag i år, hvilket gav en mærkbart lavere produktion fra vindmøllerne.
Der er ingen tvivl om, at Tyskland kommer til at savne sin kernekraft. I første omgang ”løses” problemet ved at fyre op for kulkraften, både brunkul og stenkul, som jo ellers er de energikilder, der udsender mest CO2. I år har man således i de første tre kvartaler allerede brugt 20 % mere stenkul end i den tilsvarende periode sidste år. For brunkuls vedkommende er stigningen 25,6 %. Stenkul tegner sig i år for ikke mindre end 28 % af kraftvarmeforsyningen. Situationen var så slem i begyndelsen af i år, at netop lukkede kulkraftværker skyndsomst måtte genstartes. Det var ellers et led i udfasningen af kul, men det varede kun indtil 8. januar så måtte nogle af dem sættes i gang igen.
Andelen af vedvarende energi i den totale forsyning er faldet fra 2020 til i år, trods en større installeret kapacitet. I alt var faldet på 16 %, og det dækker endda over en stigning for vandkraftens vedkommende på 14 %. Udbyttet fra havvindmøllerne faldt med 14 % og fra landmøllerne med 18 %.
Gasforbruget er steget med 8 % i år.
Paradoksalt nok bliver der også udfaset vindkraft. I alt 16 GW vindmøller bliver nedtaget i 2022, årsagen er, at de er så gamle, at deres ejere ikke længere er berettiget til statsstøtte, og så kan det slet ikke betale sig at lade dem køre videre. Det er jo tankevækkende.
Alt i alt fjerner Tyskland sig mere og mere fra de højttravende klimamål med stærke sænkninger af CO2-udslippet. Det forøgede forbrug af kul har trukket helt i den gale retning.
Artiklen fra Blackout News slutter med at anbefale folk at købe sig en privat generator, før mørket sænker sig over de små hjem.
I en meget læseværdig artikel:
https://www.manhattancontrarian.com/blog/2021-12-4-fossil-fuel-restriction-dam-starting-to-break
gøres denne observation vedr. EUropæisk klima- og energipolitik:
“Predicting the date when the Europeans will wake up to their ridiculous energy folly is a lot like predicting the date of the demise of the regimes in North Korea or Venezuela. You know that it has to happen eventually, but this can go on for a long time. But enough blackouts and heat cutoffs could turn things around fairly quickly.”
Måske skulle den nye tyske regering tilsendes Johannes Krügers åbne brev fra 2019 :
Offener Brief zum Klimawandel und zur Klimapolitik. Europäisches Institut für Klima und Energie (EIKE).
Ein offener Brief an der Ministerpräsidenten Dänemarks und Norwegens. KERNPUNKTE 14, 10. Dezember 2019: 2-8.