På det nyligt overståede COP26-møde hvor Verden skulle frelses fra den overhængende fare ved CO2-udslip, deltog en række kendisser, der har været meget aktive med at profilere sig selv som klimaforkæmpere. Her taler vi om sværvægtere som Jeff Bezos fra Amazon og Bill Gates fra Microsoft.
De har så det problem, at de helst rejser rundt i verden i privatfly – og de rejser meget. Bill Gates fejrede sin fødselsdag på en kæmpeyacht i Middelhavet, og mange af hans gæster, deriblandt Bezos, ankom netop i privatfly eller med helikopter.
En tur over Atlanterhavet i privatfly udleder ellers lige så meget CO2, som en gennemsnitsborger i EU er to eller flere år om at udlede.
Hvordan slipper de superrige så afsted med det åbenlyse hykleri? De køber aflad, eller ”klimakompensation”, som det hedder mere smukt. Aflad består i at give penge til projekter, der i hvert fald på papiret fører til en nedgang i vores udledninger af CO2. Et ”Aflads-bevis” (carbon credit), dækker typisk udledning af 1 ton CO2 og koster så lidt som 13 – 130 kr.
Projekterne er ofte tilknyttet vækst i skove. En populær løsning er at give skovejere pengene for at undlade at fælde så mange træer, som de ellers ville have gjort. Herved får træerne lov til at vokse videre og opsuge CO2. Mange skovejere er store firmaer tilknyttet papirindustrien eller gavntræ-branchen. De har jo fine muligheder i forbindelse med omlægninger af deres produktion – som de ville have gjort under alle omstændigheder. Nu kan de få det til at se ud som om, at det er for klimaets skyld og derved indkassere afladspengene.
Der kan også være tale om landmænd, der installerer udstyr til at opsuge eller begrænse metan-udslippene fra husdyrhold, de kan også score nogle afladspenge.
Atter andre muligheder er investering i firmaer, der har tænkt sig at opsuge CO2 fra luften eller skorstene og pumpe den ned i undergrunden.
Der er store penge i aflad. Alene Bill Gates betaler årligt 5 millioner dollars – over 30 millioner kr. for at dulme sin samvittighed. Californien har store programmer, hvor vi taler om op i mod 200 millioner dollars pr. år.
Men hjælper afladsordningen – udover en berigning af modtagerne – så med at reducere atmosfærens CO2-indhold? Det er der stærkt delte meninger om. Det er blevet nævnt, at så lidt som 5 % af de indbetalte penge rent faktisk førte til en reduktion i CO2. Ovennævnte program i Californien blev også afsløret i at fuske med tallene i stor stil. Om mange andre projekter er det fremført, at de formentligt gør mere skade end gavn, og netto fører til forøgede CO2-udslip.
I takt med at klimamålene bliver mere ambitiøse, kan man frygte, at afladsordningerne vil vokse kraftigt. Det kan komme til at dreje sig om enorme summer, og hvor der er store pengebeløb i spil, er der også masser af svindel og humbug. Det eneste sted, hvor der ikke vil være nogen synlige resultater, er i atmosfærens CO2-indhold.
Danish
Der hersker mange misforståelser af begrebet aflad som det praktiseredes i den katolske kirke frem til 1567, hvor det blev afskaffet af pave Pius V. Det vil føre alt for vidt her at redegøre for alle detaljerne, men helt centralt er det, at aflad i sin grundbetydning INTET har med penge at gøre, men alene handler om Guds tilgivelse – og den forudsætter naturligvis ægte anger og ægte hensigt om at undlade gentagelse af samme synd i fremtiden.
Bevidst at begå synd, for dernæst at betale sig fra det, vel vidende at man har til hensigt atter at begå samme synd har aldrig været accepteret af den katolske kirke, tværtimod er det i sig selv en alvorlig synd, men denne form for aflad har i nogen udstrækning i lokale bispedømmer været praktiseret alligevel, ud fra den pragmatiske synsvinkel, at når nu forhærdede syndere ikke havde tænkt sig at lægge deres stil om alligevel, så kunne man ligeså godt vende deres synd til noget positivt ved at afkræve synderne penge som så kunne bruges til f.eks. fattighælp og sygepleje, som i Middelalderen næsten udelukkende blev bedrevet i regi af de katolske klostre.
Nye træer vokser hurtigere og optager derfor mere CO2 per km2 end gamle træer. Så hvis man betaler skovejeren for at lade de gamle træer stå, mindsker man optaget af CO2 per km2 skov.
Man skal altså betale skovejeren for at fælde træer, så nye træer kan komme til.
Skal man så betale ham for at plante nye træer ? Ikke nødvendigvis. Mange steder klarer skoven det fint ved selvsåning. Navnlig hvis man udtynder skoven i stedet for fælde store områder på en gang.
Junge Bäume sind vielleicht gut als “CO2-Staubsauger. Alte Bäume haben das dichtere Holz und sind die besseren C-Speicher. Bestimmt gibt es ein optimales Alter für die Dreifachfunktion der Bäume in der Holzwirtschaft, Rohstoff-CO2-Aufnahme, CO2-Speicher.
Es könnte sein, dass so mancher Baumkindergarten als Baumpflanzung verkauft wird.
Den klimakompensation, fra Bill Gates eller fra SAS, er jo alt for uigennemsigtig. Sligt drukner i regneark, kurser, beregninger, forudsætninger. Og ingen kan, orker eller vil eller vover at insistere på at få præcis viden herom.
Så at SAS’s passagerer, realistisk, vælger sligt fra er kun opløftende. De ved udmærket godt, at intentionen sikkert er sød og nordisk men at evt. pengebidrag bare forsvinder i store, sorte huller uden at ændre en tøddel.
Når private jets bliver elektriske kan dette måske ændres. Men dér er vi ikke. Forsvarets to ny el-drevne propelfly flyver 200 km/t og radius er 65 km. Bill Gates vil ikke komme langt med sådant legetøj. Så det er nok ikke lige nu.
Carbon credits er nemt og billigt. Så vi ser nok ikke dem forsvinde lige straks. Aflad. Helt som før reformationen i Europa. Hykleri sat i system. Hvis pengene så endda med sikkerhed hjalp. Men gør de? Næppe meget. Men Homo sapiens er tænksom. Der kommer nok nye ideer på banen.
“I takt med at klimamålene bliver mere ambitiøse, kan man frygte, at afladsordningerne vil vokse kraftigt”
– men det går åbenbart op og ned med ‘bevågenheden’!:
“SAS erbjuder inte längre någon klimatkompensation vid bokning av flygbiljett. Detta då mindre än 1 procent av kunderna har valt det alternativet, enligt företagets presschef”
https://www.di.se/nyheter/sas-slopar-klimatkompensation-kunderna-inte-intresserade/