Grunden til, at klimaideologer (forskere, journalister og politikere) mener, at den øgede globale middeltemperatur siden 1979-80 skyldes menneskers frigivelse af CO2 til atmosfæren ved afbrænding af træ og fossile brændstoffer, er et korrelat mellem den øgede globale middeltemperatur og den øgede mængde af kuldioxid i atmosfæren. Der er dog en meget stor og afgørende forskel på en kurve over øget kuldioxid i atmosfæren og så en middeltemperatur i den samme atmosfære.
Den øgede mængde af kuldioxid fordeler sig jævnt i hele atmosfæren. Hvorimod temperaturen er meget forskellig fra sted til sted og tid til anden i atmosfæren. Middeltemperaturen er en beregnet størrelse, der ikke siger noget om, hvordan varme og kulde fordeler sig globalt set.
Tilbage i 1980-erne var forskeren James Hansen, NASA en af de toneangivne fortalere for teorien om ”Global Warming”, ”Global Opvarmning”, som den menneskeskabte temperaturstigning blev kaldt. James Hansen forventede øgede temperaturer over hele kloden. Den jævnt fordelte CO2 i atmosfæren medfører en opvarmning, uanset hvor den forefindes. Derfor udarbejdede James Hansen et kort over hvor meget global opvarmning, der ville komme, hvis menneskers forbrænding fordoblede mængden af kuldioxid i luften. Kortet viser, at James Hansen forventede en temperaturstigning mellem 3 – 8 gr. Celsius.
James Hansen forventede en temperaturstigning mellem 5 – 8 gr. Celsius over Antarktis. Netop Antarktis vil globalt set blive mest opvarmet af menneskers frigivelse af CO2 til atmosfæren, ifølge James Hansen.
Selvom stigningen af kuldioxid i atmosfæren ikke er nået til en fordobling set i forhold til det førindustrielle niveau, så er det nu åbenlyst, at James Hansens teori om temperaturens udvikling ikke har hold i virkeligheden. Nyeste forskning i temperaturudviklingen på Antarktis viser nemlig ikke nogen temperaturstigning, men derimod et fald i kontinentets middeltemperatur.
Fra 1979-2018 nedkølede Østantarktis -0,70°C/pr. årti (ialt -2,8°C), Vestantarktis blev også koldere med -0,42°C/pr. årti (i alt -1,68°C), men Antarktisk Halvø blev 0,18°C/pr. årti (i alt 0,72°C) varmere. Samlet set er temperaturen faldet på Antarktis med mellem -1,5°C til -2°C i perioden fra 1979 til 2018, hvor CO2 steg fra 337ppm til 410 ppm, kilde: Zhu et al., 2021.
Nedkølingen af Antarktis er fortsat i år, hvor den koldeste vinter nogensinde fra april til september er blevet målt med en rekordlav middeltemperatur på -61,1 gr. Celsius. Tidligere kulderekord er på -60,6 gr. Celsius i 1976.
Det er almindelig anerkendt, at den kuldioxid, der er og kommer i atmosfæren, fordeler sig jævnt uanset, hvor man måler den kloden over. Det fik James Hansen til at antage, at kuldioxiden overalt ville føre til en opvarmning af atmosfæren, dog mere eller mindre efter hvordan vind og vejr arter sig.
Nu er det uomtvisteligt, at den øgede kuldioxid over Antarktis ikke har medført nogen opvarmning. CO2 styrer således ikke temperaturen over Antarktis. Dette åbner for et afgørende spørgsmål til den Globale Opvarmning: Hvorfor er opvarmningen ikke global? Når et helt kontinent ikke har nogen menneskeskabt opvarmning, så er Global Opvarmning et regionalt fænomen. Der er ingen tvivl om, at CO2 bidrager til en opvarmning af atmosfæren. Men det er nu et åbent spørgsmål, om mængden af kuldioxid i atmosfæren rent faktisk kan styre atmosfærens temperatur?! Ligeledes åbner det for spørgsmålet om, hvilke andre klimafænomener end kuldioxid, der påvirker atmosfærens temperatur, som f.eks. over Antarktis.
Danish
Jan Guttulsrud: Du kan bl.a se dette link: Efter 120 ppm er CO2´s opvarmningspotentiale godt nok meget moderat. Efter 400 ppm er den næsten ikke eksisterende. En fordobling fra 400 ppm til 800 ppm ville give +1 grad.
Hvor finner du belegg for utsagnet:
“Der er ingen tvivl om, at CO2 bidrager til en opvarmning af atmosfæren. ”
Hvilken fysikk baserer du dette på ?
Der CO2 Gehalt in der Atmosphäre kann nicht über all gleich sein.
Über den Gewässern schwankt er mit der Temperaturänderung. Über der Wäldernit dem Verlauf der Fotosynthese, über den Städtenit den Produktionsphasen und den Heizperioden.
Dazu kommt noch das ppm nur ein Einheitenvorsatz wie Mikro oder wie % ist und durch Angabe von Einheiten wie Masse, Volumen, Teilchenzahl und Bezugsvolumen erst zu einer Konzentrationsangabe wird.
Der Verlauf einer CO2 Messreihe in der Sahara oder am Nordpol oder .. würde mich sehr interessieren.