CLINTEL går i retten

Klimarealismes hollandske søsterforening CLINTEL er blevet meget bekymret over udviklingen i Holland, hvor klimaaktivister trækker regeringer og firmaer i retten og endda har heldet med sig nogle gange.

En organisation ved navn Urgenda slæbte således den hollandske stat i retten og forlangte, at landets udledninger af CO₂ skulle nedbringes, fordi de ellers udgjorde en trussel mod befolkningens ”ret til liv” ifølge den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Sagen gik hele vejen gennem det hollandske retssystem og endte i Højesteret, hvor regeringen blev dømt til at sørge for at nedbringe udslippene med 25 % inden 2020. Regeringen har prøvet at indføre nogle af de beordrede tiltag, hvilket har kostet hollænderne mange penge og ikke haft den mindste indflydelse på klimaet.

Nu har seks unge portugisere, der kalder sig Duarte, ved den Europæiske Menneskeretsdomstol fået rejst en sag mod 33 europæiske regeringer (inkl. bl.a. Rusland) for at få dem til at garantere, at opvarmningen på 1,5 grader (som anbefalet af Paris-aftalen) ikke overskrides. Kun derved er de garanteret et liv, fordi klimaet vil være trygt og sikkert. Specielt klagede de over hedebølger, tørke og skovbrande i Portugal i de senere år og mente, at disse begivenheder hang sammen med den ”utilstrækkelige klimapolitik” ført af de 33 lande.

Tidligere på året havde CLINTEL anmodet om at måtte afgive et indlæg til sagen. Det blev afvist uden begrundelse. Samtidigt var der ikke færre end 8 NGO’er, dvs. aktivistorganisationer, der fik lov til at give udtalelser til sagen, de var selvfølgeligt alle på sagsøgernes side.

Nu prøver CLINTEL igen, på basis af ny videnskabelig litteratur. En del af begrundelsen er, at domstolens præsident og vicepræsident begge havde udtalt sig om ”klima-nødsituationen”, som må betragtes som ukorrekt.

I Duartesagen har aktivisterne stillet fire krav: 1) en yderligere reduktion i udledning af drivhusgasser, 2) drastisk sænkning af eksporten af fossile brændstoffer, 3) drastiske midler for at sikre passende kompensation for importerede varers udledninger og 4) forholdsregler, der skal tvinge virksomheder, der opererer i flere lande, til at nedsætte udledningerne i hele deres forsyningskæde.

I alle fire tilfælde skal udledningerne hurtigt bringes ned på nul, for at forhindre ”klima-nødsituationen”. Hvis aktivisterne vinder, agter de at bruge dommen til at anlægge yderligere retssager mod de nationale regeringer for at gennemtvinge den nødvendige handling. Regeringerne vil få det svært, fordi Menneskeretsdomstolens afgørelser jo ikke kan appelleres nogen steder hen.

Der er ingen tvivl om, at en forhastet gennemførelse af disse tiltag vil være ødelæggende for de enkelte landes økonomier med en forarmet befolkning som resultat.

Vedlagte artikel slutter med følgende:

”Duarte-sagen viser hvordan klimaaktivister har fundet allierede i forudindtagede dommere, med hvem de deler ideologisk standpunkt. Under dække af menneskerettigheder er klimapolitik blevet reduceret til en irreversibel ideologi, baseret på fejlagtig pseudovidenskab, hvor enhver demokratisk kontrol er helt umulig. Dommere, der dikterer politik til demokratisk valgte regeringer, håndhæver ikke love men skaber selv lovene. Dommerne, der er involveret her, gør endda ikke noget for at skjule deres forudindtagethed, de skævvrider videnskaben og gennemtvinger ineffektiv politik.

CLINTEL må hertil sige, at nok er nok. Hvis aktivister bruger vores juridiske system til at skabe klimapolitik, så har vi ikke andet valg end selv at bruge alle tænkelige juridiske metoder til at få rettet denne uheldige udvikling i samfundet.

CLINTEL vil derfor aktivt opsøge muligheder for at igangsætte eller deltage i klimaforandrings-søgsmål. Som altid vil vi fremme den bedste videnskab og politiske forståelse, der er til rådighed, i sådanne søgsmål.”

Vi lever i sære tider.

https://clintel.org/clintel-goes-to-court/