PETM

PETM, eller Palæocæn-Eocæn Termiske Maksimum var en varm periode, der begyndte for mellem 56,3 og 55,9 millioner år siden. IPCC’s sjette rapport (AR6), der stadigvæk kun foreligger i udkast, antyder, at denne varme periode ligner det, der sker i dag, og som man forventer vil ske i fremtiden. Under PETM var det meget varmt, og den gennemsnitlige globale overfladetemperatur nåede formentligt kortvarigt op på mellem 25,5 og 26 grader celsius, sammenlignet med den nuværende globale overfladetemperatur på omkring 14,5 grader, se fig. 1.

Fig. 1 viser forskellige varmeperioder i fortiden, f.eks. i Kridttiden, EECO (forkert angivet i figuren), den tidlige Eocæne varmeperiode, MEOC, Middel-Eocæn Varmeperioden og så den drastiske afkøling frem mod vores tid. Vi befinder os virkeligt i en kold tid i Jordens historie. P.t. er temperaturen omkring de 14,5 grader, men forudsiges af klimavidenskaben at stige med 4-5 grader (”PAW” – ”forudsete menneskeskabte opvarmning”).

Temperaturen i dag er målt dagligt med tusindvis af termometre fordelt over hele Jorden. Fortidens temperaturer er naturligvis kendt meget mindre præcist, da de jo er baseret på såkaldte proxyer, dvs. andre ting, som man formoder, har haft en sammenhæng med temperaturen. Det er vanskeligt at få nøjagtige tal og fastslå de nøjagtige tidspunkter, som målingerne repræsenterer.

PETM anser man for at have haft relativ kort varighed, måske kun 200.000 år. Temperaturen nåede som nævnt op på 26 grader og havoverfladetemperaturen endnu højere op, til 33 ^oC i nærheden af det daværende Danmark, der den gang lå ca. 10 breddegrader sydligere end i dag. Havtemperaturen steg fra 14,5 til de 33 ^oC på kort tid, hvor den i dag i området er ca. 11 ^oC.

På tidspunktet har man konstateret, at der var et ret pludseligt udslip af kulbrinter, dvs. forbindelser som metan og lignende. Der sker en forskydning mellem kulstofisotoperne ¹²C og ¹³C, som kunne tyde på det. Inden perioden var der meget voldsomme vulkanudbrud.

PETM medførte at mange havdyr uddøde, mens dyrelivet på land snarere blomstrede, med mange nye arter af pattedyr, der dukkede op. Mens PETM stod på, var der ingen havis ved polerne, der var palmer i Arktis og der groede skov på Antarktis.

Man kender ikke den nøjagtige årsag til PETM. De store metanudslip nævnt ovenfor er slet ikke store nok til at fremkalde effekten (så meget metan var der ikke). CO₂ er også foreslået, men det er svært at se, hvor de nødvendige gigantiske mængder skulle komme fra.

Man har målt, at CO₂-indholdet steg i perioden, men slet ikke i de mængder som rimelige kørsler med klimamodellerne kræver. Selv med et CO₂-indhold på 4800 ppm og en påvirkning (ECM) på 3 grader/fordobling, når man ikke i nærheden af den temperaturstigning, der er målt. De 3 grader for ECM er, hvad IPCC regner med som bedste bud. Men skal man op på PETM-temperaturen, skal ECM op over 6 grader, og det er der ikke mange, der tror på.

Der findes en stribe indirekte målinger af CO₂-indholdet under PETM, de ligger i området 330-660 ppm. Fig. 2 viser en stribe CO₂-måleresultater sammen med havoverfladetemperaturen i det daværende Danmark. De fleste CO₂-værdier ligger nede omkring det nutidige niveau.

Vi kan således konkludere, at det ikke var en stigning i CO₂-indholdet, der drev temperaturstigningen under PETM.

IPCC vil dog gerne alligevel sammenligne PETM med den nutidige opvarmning, omend de medgiver, at der er ”lav til medium tiltro” til at CO₂ måske forårsagede halvdelen af opvarmningen den gang. Klimamodellerne, der lader CO₂ spille hovedrollen, kan ikke simulere temperaturstigningerne i PETM og tilsvarende varmeperioder, så man kunne vel få den tanke, at modellerne ikke virker.

Men i den sjette rapport konkluderer IPCC, at det betyder, at CO₂’s virkning på temperaturen ændrer sig med temperaturen. Således har virkningen en yderligere virkning (IPCC 2021, s. 7-78). De nægter at tro, at modellerne kan være ukorrekte, i stedet konkluderer de, at man bare skal indsætte endnu en faktor. Det er Karl Poppers definition på pseudovidenskab, en teori, der ikke kan falsificeres.

PETM er en interessant periode i den geologiske historie, men årsagerne til opvarmningen, den lavere pH i havene, den omfattende uddøen i verdenshavene og stigning i antallet af pattedyrarter er ukendte. Én ting er sikkert: PETM er ikke noget, der svarer til situationen i dag.

https://wattsupwiththat.com/2021/08/18/ar6-and-the-paleocene-eocene-thermal-maximum/