Her er en længere artikel skrevet af den australske forsker og klimarealist, Jennifer Marohasy, hvor hun tager udgangspunkt i IPCC’s 6. rapport og beskriver, hvordan temperaturkurver bliver skabt.
Her følger et kortere resumé af artiklen, der ellers er yderst læseværdig.
Den indledes med følgende passage:
”Mange er skræmt af de officielle analyser af klimamodelresultaterne, der hævder at den globale opvarmning er uden fortilfælde i mere end 2000 år. Og dog, samtidigt opgøres opvarmningen til kun en brøkdel af en grad celsius! Helt konkret hævdes det, at vi mennesker har forårsaget en stigning på 1,06 oC ud af den samlede stigning på 1,07 oC siden 1850, hvilket ikke er ret meget. Den virkelige temperaturudvikling, som jeg har observeret her i Australien på steder med lange temperatur-måleserier, synes at være en meget hurtigere opvarmning efter 1960 og et fald i temperaturen inden da.
Hvis vi ser på det historisk, fremgår det klart, at IPCC ikke er berettiget til at kalde de seneste temperaturændringer ’uden fortilfælde’. De er ikke usædvanlige i størrelse, retning eller hastighed af ændringerne, og dette burde begrænse frygten for, at de nuværende temperaturændringer på én eller anden måde skulle være katastrofale.”
Marohasy fortsætter med at påpege, hvordan temperaturen i fortiden, f.eks. omkring den Middelalderlige Varmeperiode og den Lille Istid har svinget op og ned med mere end 1,8 grader, så der er ikke meget mening i at frygte en stigning på 1,5 grader og slet ikke grundlag for at betragte 1,5 grader som en grænse, der absolut ikke må overskrides. Den idé kommer fra klimamodeller med indbyggede samfundsudvikling (de såkaldte SSP) og er ren computerbaseret teori.
Vi skal også huske på, at begrebet ”global temperatur” ikke er en éntydig størrelse, man bare kan gå ud og måle et eller andet sted. Den er baseret på statistisk behandling af tusindvis af målestationers resultater. Tror man virkeligt, at resultatet her vil være præcist inden for hundrededele af en grad?
IPCC’s 6. rapport tror på det. Men man overser vist, at alle de lokale måledata ofte har været udsat for lokal redigering af forskellige årsager. Fortidens temperaturmålinger ”fortolkes” og ”korrigeres”, men til hvad? Noget, der bedre afspejler fortidens virkelige temperaturer?
Marohasy nævner, at det lokale australske meteorologiske institut (BOM) har gjort meget for, at de lokale stationers måleresultater skal være i ”overensstemmelse med IPCC’s principper”, hvor man har en jævn opvarmning op gennem årene. Samtidigt blev resultaterne for 112 australske målestationer ”korrigeret”, således at opvarmningen for hele landet siden 1910 blev forøget fra 1,0 til 1,23 grader! Den øgede opvarmning er primært opnået ved at nedjustere de ældste målinger, fra 1910-1940.
F.eks. blev maksimumtemperaturen for vejrstationen i Darwin for 1. januar 1910 sat ned fra 34,2 grader, som var den originale målte temperatur, til 33,8 grader for nogle år siden, og for nyligt, lige inden deadline for IPCC’s 6. rapport, fik den yderligere et nøk nedad på 1,4 grader. Ved således at køle de gamle temperaturer, opnår man en bedre stigning op gennem årene.
Marohasy, der selv stammer fra Darwin, nævner et andet eksempel. På den dag, hvor hun blev født i 1963, viste vejrstationen en maksimumtemperatur på 29,6 grader. Siden er den mirakuløst faldet med 0,8 grader, lige før IPCC’s rapport nr. 6 indsamlede data. Fra artiklen:
”BOM forsvarer deres ændringer med udskiftninger af det udstyr, der blev brugt til temperaturmålingerne, og fordi vejrstationerne blev flyttet, men det holder jo ikke, når de laver ændringer på data fra stationer, der hverken har fået udskiftet udstyr eller er blevet flyttet. Darwins vejrstation har ligget ved lufthavnen siden februar 1941 og en automatisk vejrmelder afløste kviksølvtermometeret i 1990. Til IPCC’s 5. rapport i 2014 indrapporterede BOM den reelle værdi på 29,6 grader som den maksimale temperatur den dag i 1963. Men i november 2018 blev der indleveret tal til modellerne, der skulle bruges til IPCC’s 6. rapport, og nu var værdien nedsat til 28,8 oC.
Temperaturserierne, baseret på de faktiske målinger fra stationer over hele Australien, vil normalt vise en afkøling frem til 1960 og opvarmning siden da. Det er især tilfældet for indenlandske stationer i det sydøstlige Australien. Som eksempel blev de faktiske observationer fra vejrstationer med de længste måleperioder tegnet op for perioden frem til 1960 og så fra 1960 til 2013. Jeg beregnede her en gennemsnitlig afkøling fra sidst i 1800-tallet til 1960 på minus 1,95 oC, og en gennemsnitlig opvarmning på plus 2,48 grader fra 1960 til nu. Og dog hævder den nye IPCC-rapport, at en opvarmning på mere end 1,5 grader vil føre til en uundgåelig katastrofe, selvom sådan en temperaturændring har fundet sted mange gange i Australien.”
Efter nogen diskussion om indflydelsen af kunstvanding på de målte temperaturer, og hvorvidt der skal lægges ændringer ind i temperaturkurverne i den anledning, har Marohasy sin afsluttende salut:
”En rimelig test af værdien af enhver videnskabelig teori er dens brugbarhed – dens evne til at løse et bestemt problem. Der har været en voldsom investering i klimaforandringer i løbet af de seneste 30 år, men dog er det stadigvæk uklart, om der har været noget fremskridt af betydning i præcisionen af vejr- og klimaforudsigelser. Klimaforskerne og de meteorologiske institutter fortsætter med at bruge modeller, der simulerer vejret og klimaet, til deres forudsigelser, sådan som f.eks. CMIP6 modellerne, der danner grundlag for den seneste IPCC rapport. Måske er der en bedre metode og måske har vi slet ikke nogen klimakatastrofe.”
https://jennifermarohasy.com/2021/08/fussing-over-one-degree-of-simulation/
Danish
Hvis I er til mere (klima)krimi, så har John D. Dorion udgivet en bog: “The cyclical Climate Deceit & Cover-up”.
E-bogs versionen kan gratis downloades fra Amazon – hvis I er hurtige.
I bogen fortælles om hvordan Climatic Research Unit (University of East Anglia i UK) bevidst har foretaget ændringer i deres datasæt, for at skjule det temperaturmaksimum vi så ca. 1945. Det er virkelig en krimi, hvor det trævles op, hvordan man har forsøgt at slette sporene på nettet. Men når man tidligere har set, at de også var en vigtig del i den såkaldte “Climategate”, så kan det vel ikke komme som nogen overraskelse. Det største problem er dog, at i IPCC’s seneste rapport AR6 baserer man sig fortsat krampagtig på disse forfalskede data.
En af de nyeste beregninger viser, at ECS=0,5C – eller sagt på en anden måde, en fordobling af CO2 i atmosfæren bevirker en 0,5C opvarming, og da opvarmningen er logaritmisk aftagende, så betyder det, at for at CO2 fremad rettet skal bevirke en 1C opvarmning fra det nuværende CO2 niveau på ca 412ppm til de krævede ca 1600ppm, så vil det tage ca 800 år!
http://www.sciencepublishinggroup.com/journal/paperinfo?journalid=298&doi=10.11648/j.ijaos.20210502.12
mvh
Steen Rasmussen
“Konkret wird behauptet, dass wir Menschen einen Anstieg von 1,06 o C von dem Gesamtanstieg von 1,07 o C seit 1850 verursacht haben, was nicht sehr viel ist. ” Das bedeutet doch, dass die Menschen nahezu den gesamten Anstieg verursacht haben.
Wo ist mein Fehler?
Interessant artikel, der konkluderer at klimamodeller(ne) systematisk overvurderer atmosfærens opvarmning:
https://judithcurry.com/2021/08/17/new-confirmation-that-climate-models-overstate-atmospheric-warming-2/
Artiklens afsluttende bemærkning lyder:
“If the discrepancies in the troposphere were evenly split across models between excess warming and cooling we could chalk it up to noise and uncertainty. But that is not the case: it’s all excess warming. CMIP5 models warmed too much over the sea surface and too much in the tropical troposphere. Now the CMIP6 models warm too much throughout the global lower- and mid-troposphere. That’s bias, not uncertainty, and until the modeling community finds a way to fix it, the economics and policy making communities are justified in assuming future warming projections are overstated, potentially by a great deal depending on the model”.
Det kedelige ved den IPCC støttede klimaforskning er, at man har brugt milliarder på støtte til mere end 100 kostbare klimamodeller, uden at skille sig af med de mere end 95%, som forudsiger 2-3 gange de MÅLTE temperaturstigninger. Ikke nok med det, man beregner så yderligere en temperaturforudsigelsesgraf, baseret på et gennemsnit af de mere end 100 forkerte modeller! Mange af modellerne baserer sig fortsat på den antagelse, at ECS=3,0C, skønt denne værdi ikke er blevet målt (idet det er næsten umuligt at måle den). Men hvorfor har man ikke med de enorme beløb, som bliver anvendt, været i stand til at indsnævre ECS værdien?. Måske fordi andre forskere beregner, at den rettelig er 0,5C, hvilket antydes af at resultater fra modeller, som anvender lavere værdier af ECS (=1,5C) producere resultater, som ligger nærmere de målte temperaturer, og som vil betyde, at klimaalarmen totalt kan afblæses, og IPCC dermed kan nedlægges!
Vi har nu set en 6 år og 8 måneders temperaturpause, hvilket endnu engang burde fortælle os at CO2 IKKE er styrende for temperaturene her på Jorden.
mvh
Steen Rasmussen