Energipolitik, Klimapolitik, Klimarealisme i medierne

John Kerry

John Kerry er præsident Joe Bidens specielle klima-ansvarlige, og han sætter stor pris på at rejse verden rundt i privatfly og forsøge at redde os alle fra den visse klimadød.

I en tale i London fik han sagt, at 1,5 graders målet for den globale temperaturstigning bliver umuligt, uden at Kina gør noget aktivt, og at USA og Kina måtte arbejde sammen for at tackle problemet.

”Det er ikke nogen hemmelighed, at USA og Kina er uenige om mange ting, men med hensyn til klima-samarbejde er det den eneste vej til at slippe ud af Jordens gensidige selvmordspagt,” advarede han. Han holdt sin tale før et G20 ministermøde senere på ugen.

Om det næste klimamøde, COP26 i Glasgow i november, sagde han, at ”i løbet af lidt mindre end 100 dage kan vi redde de næste 100 år.”

Han tilføjede: ”Venner, der er stadigvæk tid til at få en 1,5-graders fremtid, men kun hvis hvert eneste store land lover meningsfyldte reduktioner inden 2030, det er den eneste troværdige måde, hvorpå jorden kan bringes til nul-udledninger i 2050. På, eller før, COP26-mødet er vi nødt til at se de økonomisk betydningsfulde lande ikke bare opstille ambitiøse mål, men de skal også komme med konkrete planer for de næste 10 år.”

John Kerry lever vist i en anden verden – i sit privatfly.

https://www.thegwpf.com/100-days-to-save-the-planet-john-kerry-claims/

Del på de sociale medier

4 Comments

  1. Henrik Vedel

    Det er som om ovenstående mener at CO2 er årsagen til klimaforandringer. Det er ikke rigtigt. Jeg vil foreslå, at I læser Johannes Krügers : 32 myter om klimaet du ikke skal hoppe på. (kan købes på saxo.dk )
    Bagefter kan vi fortsætte diskussionen 😜

  2. Mogens Kjær

    Man kan vel egentlig læse dette indlæg på flere måder. Den første måde er, at Afrika, Indien og Kina fraskriver sig forpligtigelsen til at ”redde verden” fra yderligere opvarmning. Det må vesten selv klare, mener de.

    Det er et lidt deprimerende, men måske forståeligt budskab. De vesteuropæiske nationer har vist eksporteret omkring en tredjedel af deres CO2 udslip til Østasien, fordi de har outsourcet deres CO2-tunge industri hertil. Det var måske værd at regne lidt på, hvad de vesteuropæiske landes CO2 udslip ville være, hvis vi selv skulle producere de CO2-tunge varer.

    Den foregående artikel om Religion om ”Klima og religion” er skrevet ud fra oplæg fra en ultralibertær økonom (det hedder det faktisk) og en ditto bachelor i filosofi og computervidenskab. Det må da lige være en opgave for dem. Den ene kan jo regne på tallene, og den anden kan filosofere over det rimelige i byrdefordelingen mellem vesten og de østasiatiske lande hvad angår reduktionen i CO2-udslip.

    Den anden måde at læse artiklen på er som et oplæg til at få Østasien endnu mere på banen, hvad angår CO2-besparelser. Europa er vist – trods megen modstand – ved at kæmpe sig frem til en 0-emission i 2050. Kina har lovet det samme i 2060. Her er også nogle tal og moralfilosofiske forudsætninger at tænke på for vores amerikanske økonom og filosof.

    Hvad USA arbejder sig frem imod at forpligte sig til, er vist uvist. Men det kan man jo også spørge sig frem til. Foreløbig har USA efter magtskiftet forøget deres ambitionsniveau gevaldigt, og vi må jo så se, om, de når frem til mere forpligtende mål.

    • Thomas Martin Nielsen

      Da Kina står for 37% af verdens samlede CO2-udledninger – og tallet er stigende – så siger det sig selv at Kina må og skal forpligte sig, hvis vi andre skal. Ellers vil Kinas økonomiske og militære dominans blot blive forstærket, da vi i Vesten skal bruge en stor del af vore BNP på at udvikle og implementere teknologien til en grøn omstilling, som Kina så kan hoppe på når økonomien i grøn energi er blevet bæredygtig.
      Og Kina er vel at mærke et kommunistisk militærdiktatur og dermed en LANGT større trussel imod verden end CO2…

    • Dines Jessen Petersen

      Kina har ikke lovet 0-emission i 2060, Kina har lovet at stoppe stigningen af CO2-udledning i 2060.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*