Så dukkede første del af FN’s Klimapanel, IPCC’s nye statusrapport, der er nr. 6 i rækken, op. Den første del er sammendraget for beslutningstagere, dvs. politikere og andre magthavere. Sammendraget er på kun 43 sider, med mange grafer og tabeller.
Budskabet er helt umisforståeligt. Vi styrer mod en kraftig temperaturstigning, der vil medføre havstigninger, flere tilfælde af ekstremvejr, hedebølger, tørke og kraftig regn osv. Stort set hele opvarmningen siden 1850 skyldes menneskelige udledninger af drivhusgasser, se fig. 1, hvor man kan se, at naturlige variationer kun spiller en meget lille rolle.
Michael E. Manns hockeystavkurve for temperaturen optræder prominent, se fig. 2, hvor både den Middelalderlige Varmeperiode, Lille Istid og tidligere udsving i temperaturen er helt væk. Der står i rapporten at:
Størrelsesordenen af de nylige ændringer i hele klimasystemet og den nutidige tilstand af mange af dets elementer er uden fortilfælde over mange århundreder – til mange årtusinder.
Tilfælde af hedebølger, storme og andet ekstremvejr bedømmes med udgangspunkt i 1950’erne og her ses klart en stigning.
I modsætning til den 5. rapport (AR5) fra 2013 giver IPCC denne gang et bud på den fremtidige temperaturstigning ved en fordobling af CO2-indholdet i atmosfæren. AR5 gav et område på 1,5 -4,5 oC, men ingen forventet værdi. AR6 siger nu 2,5 – 4 grader, med den mest sandsynlige stigning på 3 grader.
Rapporten opstiller fem fremtidige scenarier, hvor der er gjort mere eller mindre for at begrænse udledningen af CO2, det bedste scenarie ender med nul i udledning og endda en netto-opsugning, når vi nærmer os 2050. Så kan temperaturen holdes under de 1,5 grader, som skønnedes fordelagtigt i 2018-rapporten. Skaderne, eller risikoen for dem, hele vejen rundt bliver derved mindre.
Risikoen for at vi rammer ”væltepunkter” (tipping points), f.eks. mht. afsmeltning af Grønlands indlandsis eller et stop for Golfstrømmen bedømmes som lille. Det er lidt overraskende, fordi det ellers var et stort emne i foromtalen til rapporten.
Til gengæld forudser man, forsigtigt, at Arktis vil være isfrit mindst én september inden 2050.
Pudsigt nok er der ikke et eneste økonomital i rapporten. Ingen skøn over omkostningerne ved klimaforandringerne og slet ikke ved de forebyggende tiltag (= ”den grønne omstilling”). Det var der dog i særrapporten fra 2018.
AR6-rapporten blæser kraftigt i dommedagsbasunen, menneskeheden er skyld i alting, og det vil gå helt galt, hvis vi bare lader stå til. Da der kun er tale om et sammendrag, er der ingen henvisninger til den videnskabelige litteratur, de kommer i de detaljerede rapporter i anden omgang. Men der er ingen tvivl om, at det er muligt at finde artikler, der underbygger alle rapportens udsagn. Der er nu så meget klima-alarmistisk forskning offentliggjort, at der er frit valg på alle hylder. Og IPCC’s proces går så bare ud på at finde det, der passer bedst med budskabet.
Derved går der naturligvis en masse nuancer tabt, og den videnskabelige diskussion, der trods alt stadigvæk er der ude, finder ingen plads i rapporten – andet end ved angivelserne af ”sandsynligheden” for at ét eller andet udsagn er funderet i virkeligheden.
F.eks. optræder det gamle RCP8.5 scenarie stadigvæk overalt som det værste tilfælde, der giver mest opvarmning og de største skader. Dette er uagtet, at scenariet aldrig var tiltænkt den rolle, og at det for længst er tilbagevist som helt urealistisk. Men det giver nogle gode alarmerende tal.
Sammenhængen mellem temperaturstigningen og klimaforandringerne er også noget unuanceret. Når man f.eks. mht. hedebølger tager udgangspunkt i 1950’erne så undgår man behændigt de meget varme år i 1930’erne, hvor f.eks. de fleste temperaturrekorder i USA blev sat.
Om monsunerne hedder det sig, at de er blevet forstærket af stigningen i CO2-indholdet, men svækket af den forøgede mængde af partikler (aerosoler) i atmosfæren. Resultatet er ingen ændring, hvad man jo også kan se i virkeligheden. Men er de nævnte effekter så overhovedet til stede?
Rapporten kan ikke sige noget om frekvensen og alvoren af orkaner, andet end nogle ”low confidence” (lav sandsynlighed) antagelser om, at det nok er blevet værre.
Havstigningerne omtales som accelererende, det er på basis af en sammenrodning af de ældre havnebaserede målinger og så satellitmålingerne, som af uforklarlige årsager viser en noget større stigning. Heller ikke omtale af denne usikkerhed har fundet vej til IPCC’s rapport.
Rapporten medgiver, at der var en pause i den globale opvarmning i perioden 1998-2012, men det var bare ”naturlige udsving”, der midlertidigt ”skjulte” den kontinuerlige opvarmning fra CO2. Siden da har der igen været en opvarmning på næsten 0,2 grader – men det er vist op til toppen af en El Niño-periode.
Rapporten viser den regionale udvikling i temperatur, nedbør m.v. ved forskellige temperaturstigninger (udregnet af modellerne) i forhold til perioden 1850-1900, se fig. 3. Hertil må man spørge, hvordan man kan vide i detaljer, hvordan det så ud for 150 år siden – i alle egne af verden? Man bemærker på fig. 3 at der generelt bliver mere nedbør mange steder i verden, men rapporten skynder sig at understrege, at der er tale om områder der er meget tørre som udgangspunkt, så forskellen vil være beskeden. Der må ikke være noget som helst positivt ved den globale opvarmning.
Og det er vel generelt rapportens hovedbudskab og -sigte. Uanset hvad man kigger på, vil det blive værre, også selvom forudsigelserne lige nu kun har ”lav sandsynlighed”.
Det videnskabelige grundlag er således tvivlsomt, men det betyder mindre, bare man kan få overbevist offentligheden og politikerne om sagens vigtighed.
https://www.ipcc.ch/report/ar6/wg1/downloads/report/IPCC_AR6_WGI_SPM.pdf
Danish
Ifølge Jyllands-Posten 10/8 er Sebastian Mernild “en af hovedforfatterne på det kapitel i hovedrapporten om, hvordan klimaforandringerne rammer regionalt forskelligt.” Han citeres for følgende:
”Groft sagt er stigningen i klodens middeltemperatur sket 10 gange hurtigere siden industrialiseringen, end vi har set det i et perspektiv på 22.000 år”.
Han siger til JP: ”politisk handling er noget, man skal gribe voldsomt fat i, hvis man ønsker at gøre noget ved det. Glasgow bør i så fald være stedet, hvor man sætter en endnu mere tydelig international ambition.” – For mig at se en rent politisk udtalelse.
Sebastian Mernilds navn nævnes ikke i IPCC-rapporten, hverken blandt de 77 Drafting Authors eller de 41 Contributing Authors.
“Sebastian Mernilds navn nævnes ikke i IPCC-rapporten, hverken blandt de 77 Drafting Authors eller de 41 Contributing Authors”
– interessant! Hvad med Hesselbjerg(s)?
Jeg undrer mig voldsomt over udsagnet, at af de 1,09 graders stigning siden førindustriel tid skyldes de 1,07 menneskelig aktivitet. Påstås det i ramme alvor, at man kan opgøre den globale temperatur for over 200 år siden med 1/100 grads nøjagtighed? Hvis ikke man kan det, bliver regnestykket nonsens – jeg er slet ikke ekspert men tvivler meget på, at man kan måle nutidens temperatur med 1/100 grads nøjagtighed.
“Påstås det i ramme alvor, at man kan opgøre den globale temperatur for over 200 år siden med 1/100 grads nøjagtighed?”
Jeg har undret mig over det samme (og gør det stadig!). Et forsøg på forklaring kan ses her:
https://ing.dk/artikel/rapport-her-de-fremtidige-klimascenarier-248810#comment-1031367
Meget fine kommentarer til rapporten – ikke mindst vedr. ‘udledningsscenarierne’ – af Roger Pielke Jr.:
https://wattsupwiththat.com/2021/08/09/pielke-jr-on-ar6/
I juli 2019 interviewede Asger Juhl (i Radio24syv) Jens Morten Hansen (emeritus statsgeolog GEUS, professor, direktør for Forskningsstyrelsen).
Dette blev kritiseret af Sebastian Mernild, der i disse dage soler sig i opmærksomheden om IPCC’s nye rapport.
Sebastian Mernild, dengang i Bergen (nu SDU) sagde offentligt, i Radio24syv, at det var skræmmende, at folk som Jens Morten Hansen overhovedet fik lov til at komme til orde i den offentlige debat.
Mernild fik også indflettet, at det jo var afgørende for finansieringen af hans institution, at han selv, som dens leder, kunne ansætte unge forskere, der kan bidrage til finansieringen af alle hans projekter. Dette er vel netop humlen: Det drejer sig om karriere og penge. Ikke om at søge sandheden?
Salig Jens Martin Knudsen sagde (gengav): ”Slå følge med den, der søger sandheden – men undgå dem, der siger, at de har fundet den”. Jeg kan dårligt forestille mig noget bedre valgsprog for forskere, uanset deres felt. (Jeg er selv tidligere forsker).
Nu bliver Sebastian Mernild dagligt interviewet som det store orakel om jordens undergang.
Ang. den påståede accelleration i stigningen i havniveauet, fremlægger Tony Heller nogen interessante data omkring dette emne. https://www.youtube.com/watch?v=h0tqpTH3m40 . Disse data viser også hvordan de forskellige RCP projektioner skyder langt over mål, når man sammenholder dem med observerede data.
Rapportens i forvejen noget begrænsede kredibilitet trækkes markant ned, når de vælger at bruge Michael Mann’s hockey stick graf. (Han har nægtet at fremlægge de data, som ligger til grund for denne fremstilling, og har ligget i en længerevarende juridisk konflikt med Tim Ball omkring dette.) Sådan er det ofte med “Summary To Policymakers”, som jo ved flere anledninger konkluderer noget som er direkte i modstrid med selve rapportens indhold. Desværre er den politiske overbygning til IPCC stærkt belastende for de videnskabsmænd og kvinder, som har bidraget til selve rapporten. Alt afhænger således af data kredibilitet og objektivitet. Men de har opnået deres mål med dette “Summary”. Panikken breder sig. Hvor mange nye Thunberg’er vil dette resultere i?
Stop verden, jeg vil af!
Så kom vi endeligt ud af et vanvittigt Trump scenarie fuldt af fake news og stor usikkerhed og kastes så hovedkulds ud i et faked science scenarie af vildfarelser og regional panik ud over hele den vestlige verden.
‘Klimaforandringerne’ har langt større impact end jeg nogensinde ville kunne forestille mig i mit allermest skræmmende syretrip.
Besøger man Wikipedia for at få oplysninger om Little Ice Age, ser man et billede af Mann’s hockeystav og får fornemmelsen af, at Den Lille Istid var et lokalt Græsted-fænomen!
https://en.m.wikipedia.org/wiki/Little_Ice_Age
Det bliver en lang møjsommelig rejse ud af dette deprimerende rabbithole.
I 2020 publicerede Nature en artikel af IPCC forsker Zeke Haussfatter
https://www.nature.com/articles/d41586-020-00177-3
hvor han beskriver RCP8.5 scenariet som fuldstændig usandsynligt.
Alligevel finder Roger Pielke i sin kommentar til AR6 WGI,
https://wattsupwiththat.com/2021/08/09/pielke-jr-on-ar6/
at man i stigende grad (41%) refererer til dette scenarie (mod 31% i AR5). Eller sagt på en anden måde, at selv om videnskaben er igang med at moderere sin observationer, så tordner den politisk drevne dommedags retorik frem.
mvh
Steen Rasmussen
Vedr. “Lav sandsynlighed”: Det er jo et noget ‘svævende’ begreb, men såvidt jeg kan se, betyder ‘lav’: Omkring 20%!
https://archive.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch1s1-6.html
Dokumentet er ikke helt ‘dugfrisk’, men intervallerne og deres definitioner er næppe ændret i mellemtiden(?).
Andre steder finder man en lidt anderledes behandling af begrebet ‘confidence/evidence/agreement’:
https://www.ipcc.ch/site/assets/uploads/2018/03/inf09_p32_draft_Guidance_notes_LA_Consistent_Treatment_of_Uncertainties.pdf
Se fodnote 4 i den nye rapport (s. 5 i PDF-filen). Der står nogle definitioner, som dog ikke helt stemmer overens med hvad der senere bruges i rapporten. Men “unlikely” er defineret som 0-33 % chance, dvs. ikke særligt sandsynligt.