Man kan tegne uendeligt mange rette linjer gennem en kurve, der viser udviklingen i den globale temperatur over de seneste 20 år. Man kan også ændre på de grundlæggende temperaturdata, hvis virkeligheden ikke stemmer godt nok overens med teorierne.
Fig. 1 viser temperaturkurven HadCRUT4 sammenholdt med udviklingen i CO2-indholdet i atmosfæren. I temperaturkurven er der så lagt to tendenslinjer ind, én for perioden 2002-2014 og én for 2014-2021. Umiddelbart ser det jo noget overbevisende ud, hvis man gerne vil hævde, at temperaturen ikke er i direkte sammenhæng med CO2-indholdet. På den anden side er de to tendenslinjer af meget kort varighed, og hvis man i stedet trak en linje fra 2002 til 2021 ville man få en stigning, der mere svarer til udviklingen i CO2.
Men generelt må den slags øvelser betragtes som relativt meningsløse. Der er mange andre faktorer i spil end blot CO2, f.eks. ser vi i 2016 og 2018 følgerne af de to kraftige El Niño’er, vi havde, og som giver meget høje temperaturer i de globale målinger (og fortolkninger af samme). Man kan ikke tage en El Niño til indtægt for en CO2-baseret global opvarmning, lige så lidt som man kan tage en periode efter en El Niño til indtægt for en tese om global afkøling.
Mere interessante er kurverne i fig. 2. Her sammenlignes HadCRUT’s versioner 3 og 4 for perioden 1998 til 2014. Det er netop den periode, hvor jorden var inde i ”varmepausen”, hvor den globale temperatur reelt ikke steg. Det generede tilsyneladende flere af udbyderne af temperaturkurver, bl.a. GISS, voldsomt og HadCRUT’s justering bevirkede da også, at de nyere temperaturer gik op, hvorved man fik en stigning gennem perioden. HadCRUT har nu lanceret sin version 5, hvor opvarmningen har fået endnu et nøk opad, primært ved at tillægge temperaturerne omkring Arktis større vægt i det beregnede gennemsnit. Den slags justeringer er jo først og fremmest politiske beslutninger, som ikke nødvendigvis har megen basis i videnskaben.
Konklusionen må vel grundlæggende være, at vi siden Den Lille Istid har haft en behersket opvarmning, som ikke har været til skade for noget og næppe bliver det fremover.
Danish
Tak Søren for et godt og sagligt indlæg!
Sjovt nok taler man ikke om absolutte temperaturer, men altid om anormalier i forhold til selvvalgte tidsperioder.
Hele drivhusgasteorien er baseret på forskellen imellem en teoretisk gennemsnitlig temperatur på Jorden på 255K og Jordens “vedtagne” gennemsnitstemperatur på 288K (15C). I 1650 og 1810 målte man 2 temperaturminima, som vi siden har været på vej ud af. Men hvad er den målte absolutte gennemsnitstemperatur på Jorden idag?
Såvidt jeg fra NOAA data kan beregne mig til, så er Jordens gennemsnitstemperatur nu endelig tilbage på 15C.
Så der er ikke noget at sige til, at temperaturen er steget med ca. 1,2C siden 1850.
Næste spørgsmål er så, har vi nået toppen? – eller skal vi igen opleve et minimum?
mvh
Steen Rasmussen
‘Den lille istid’ er vel så ca 1658 da Karl 10. Gustav gik over isen ved Storebælt/Langeland.
Mao: der har reelt set ikke været nogen nævneværdig temperaturstigning siden 1660?
Rigtigt? Forkert?
Den Lille Istid var en periode, hvor kulden kom og gik, men den var for alvor først slut omkring 1850.