Her er en omtale af en artikel med et klart og (måske ufrivilligt) præcist budskab. Vi kan ikke både bevare vores nuværende høje levestandarder og samtidigt gennemføre en ambitiøs grøn omstilling. Artiklen hævder, at omstillingen er nødvendig, hvis vi skal undgå katastrofale klimaforandringer, og den vil uvægerligt indebære, at alle skal ned på en lavere og ”bæredygtig” levestandard.
Artiklens forfattere udtaler så, at en sådan radikal ændring af samfundet ikke kan gennemføres med vores nuværende politiske og økonomiske systemer. De er ”uegnede til det 21. århundredes udfordringer”. Problemet er, at alle lande, der i dag kan tilbyde deres borgere anstændige levevilkår, bruger alt for meget energi til, at det er bæredygtigt på nogen måde, se fig. 1.
Det er tydeligt nok, at forfatterne er ude efter det kapitalistiske system, uden dog at nævne det ved navn. Men der tales om indkomstudjævning via højere skatter og afgifter på de store indtægter, borgerløn og lignende tiltag. Princippet om økonomisk vækst skal helt forlades, og vores forbrug af ressourcer skal drastisk nedsættes.
Amerikanernes energiforbrug må nedsættes med noget, der ligner 90 %, størrelsen på deres huse skal til familier på fire personer begrænses til ca. 60 m2 og al transport skal være med det offentlige. Alle borgere må dog stadigvæk gerne have en mobiltelefon + en bærbar computer pr. husstand.
Man føler sig hensat til de store eksperimenter med kommunismen, hvor alle var undertrykte og lige fattige, alt var ineffektivt, og kun den politiske elite havde det godt. På intet tidspunkt gør artiklens forfattere sig overvejelser om andre muligheder. Er den grønne omstilling overhovedet nødvendig? Hvad med atomkraft som en udvej?
Det rigtige i artiklen er, at en gennemgribende ændring af energisystemet til sol og vind vil medføre fattigdom i udpræget grad, dels pga. omkostningerne til energien og dels pga. den resulterende ustabile energiforsyning, der vil forarme samfundene. Men så langt når artiklen ikke, dens fokus er på den samfundsmæssige ingeniørkunst, som man prøvede i det gamle Østtyskland. Det er utroligt, at nogen stadigvæk kan drømme om det.
Danish
Orwell’s og Huxley’s hede drøm:
Det overvågede, regelstyrede, godfather samfund. Marxismen i sin renhed: yde efter evne, modtage efter behov. Alt bestemt af andre.
Og, som vi ser så grelt og smukt i filmen ‘Das Leben der Anderen’ (om DDR) – at liv leves fordækt, skjult, og dog minutiøst overvåget i mindste detalje. Med fatale følger, efter alskens, forudsigelig og ulækker, korruption.
Lad Os da udfører eksperimentet i den virkelige verden.
Find det land med flest klimaentusiaster (Put Your Money Where You Put Your Mouth) og lad dem føre an i den udvikling på klimaets betingelser. Efter 5, 10, 15 år kan vi evaluere, hvordan det er gået og træffe en mere oplyst beslutning 😉
Hallo World : Hvem lægger ud, Any Takers?
Det er jo lige præcis det som Patrick Wood har været inde på og skrevet om i flere år: FN’s “sustainable development” er det gamle Technocracy Inc på nye flasker, hvor kapitalismen er erstattet af et energy credit system. Sustainable consumption and production, som der står i målene svarer til det gamle Technocracy Study course:
(1) Register on a continuous 24 hour-per-day basis the total net conversion of energy…
(2) By means of the registration of energy converted and consumed, make possible a balanced load.
(3) Provide a continuous inventory of all production and consumption
Det kunne ikke let lade sig gøre i 1930’erne, men det kan det i dag bl.a. med brug af IoT og det faktum at det meste af befolkningen slæber rundt på en computer i lommestørrelse.