Overskrifterne i forbindelse med de høje temperaturer målt i det nordvestlige USA og det vestlige Canada lød næsten ens fra det ene tidsskrift til det andet: ”Hedebølge uden fortilfælde på den nordlige Stillehavskyst, fremkaldt af klimaforandringer”.
Ja, det var de højeste temperaturer, man nogensinde har målt i staterne Washington og Oregon, samt Canada, men ”nogensinde” er kun 150 år. Hvad indianerne oplevede før da, er der ikke nogen, der ved noget om.
Men, når vi taler om ”klimaforandringer”, så skulle der jo være en tendens hen imod flere hedebølger. Her har USA opgjort antallet (som et såkaldt indeks, hvor en hedebølge er en periode på minimum 4 dage med temperaturer mindst 10 grader højere end normalt) fra 1895 til nu, se fig. 1. Her ser man ikke nogen udvikling over de seneste 50 år, hvor udledningerne af CO2 for alvor tog fart. Tværtimod var der klart flest hedebølger i 1930-erne, hvor bl.a. store dele af Midtvesten i USA var plaget af tørke (”the dust bowl”).
Men rekorderne fra denne sommer var gode nok – inden for de sidste 150 år. Portland, Oregon havde en tidligere rekord på 42 grader celsius, nu målte man 47 oC. Tilsvarende var rekorden i Seattle 39 oC men nu målte man 42 grader.
Men det var et udslag af vejr, en fordeling af højtryk og lavtryk.
Medierne omtalte i øvrigt slet ikke, hvad der skete bagefter. Her oplevede Seattle og Portland en rekord-hurtig afkøling igen. Temperaturerne faldt omkring 28 grader celsius fra den ene dag til den næste. Så var det småkoldt og godt igen.
Vejr er ikke klima.
Danish
PS:” Pressemeddelelse — 1. september 2020:
JP/Politikens Hus accelererer strategisk fokus på bæredygtighed og diversitet gennem nyt samarbejde med The Footprint Firm
I forlængelse af at JP/Politikens Hus tidligere på året præsenterede ambitionen om at blive CO2-neutral i 2025, indgår koncernen nu et samarbejde med rådgivningsfirmaet The Footprint Firm, som er specialiseret indenfor bæredygtighed.”
Citater fra Jyllands-Posten 15. juli 2021:
”International” side 12, næstformand i EU-kommissionen Frans Timmermans:
”Vi er langt ude over at bruge klimaforandringer som udtryk. Det beskriver overhovedet ikke, hvad vi taler om. Vi er i en krise. Vi har 50 grader i det nordvestlige Canada, tornadoer i Tjekkiet, dobbelt så lang monsunregn som tidligere og masser af tørke. Jeg tror ikke, menneskeheden nogensinde har stået overfor en større udfordring.”
JP Erhverv side 13, Christian Sparrevohn, partner og co-founder i The Footprint Firm: …
“Den lille landsby Lytton, som blev verdenskendt for at bryde den canadiske temperaturrekord (49,6 grader), forsvandt få dag efter i et flammehav. På ganske få timer.
For klima- og vejreksperter er det skræmmende, hvor hyppigt vi i disse år oplever såkaldt ”1000-års begivenheder”. Bag dette lidt poetiske begreb gemmer sig hedebølger, skovbrande, oversvømmelser og orkaner af en sådan styrke og sjældenhed, at de færreste mennesker vil opleve dem i deres levetid.
Nu synes de at være en forholdsvis frekvent begivenhed. Noget tyder på, at årtusinder er skrumpet til årtier. Det var dét, vi ville undgå ved at holde os under Parisaftalens grænse på 1,5 grads temperaturstigning. Vi er ”kun” på 1,1 grad. Det er desværre sandsynligt at de bliver hyppigere endnu, hvis den globale opvarmning fortsætter. …
Tragedier som den i det vestlige Nordamerika indeholder vendepunkts-potentiale.
For det første fremtvinger billeder af skovbrande og flygtningelejre i vestlige sportshaller et politisk pres for handling, som udsultede isbjørne et sted i arktis og det ubekvemme begreb ”klimaflygtninge” ikke gør. …
Vi ser nu, at konsekvenser af klimaforandring kan være øjeblikkeligt dræbende, også for folk, der ligner os. Dén gru kan give politisk rygstød til efterårets COP-møder, EU’s Green New Deal og Bidens infrastrukturambitioner.
For det andet presser de enorme materielle tab, der følger med ekstremt vejr, finansielle institutioner til at træffe vidtgående valg. Over de seneste tre år har den amerikanske økonomi måttet bære årlige katastrofeomkostninger på 150 mia dollar – en tidobling siden 1990. I en ny rapport vurderer Swiss Re at det samlede globale output i 2050 må forventes at være svimlende 23 billioner dollar lavere end i en verden uden klimaforandringer.”
Således oplyst …
Links:
»Hele vores pakke afhænger af, at den bliver anset for at være fair for alle« – Europa – International (jyllands-posten.dk)
Den tragiske arv fra flammehavet i Lytton – FINANS