Climategate

Professor Philip Jones var direktør for Universitetet i East Anglia’s klimaforskningsinstitut, CRU, fra 1998 til 2016. Blandt andet var han ansvarlig for to af de sæt data, som IPCC baserer sine rapporter på. Jones’ temperaturdata, udarbejdet sammen med the Hadley Center fra det engelske meteorologiske institut, udgør HadCRUT temperaturkurven, som er en af de centrale værktøjer i hele klimaforskningen. Det er bl.a. på basis af denne kurve, at IPCC og regeringerne træffer deres beslutninger. Den forudsete katastrofale opvarmning fører til truslen om alvorlige konsekvenser, med mindre der bruges billioner af kroner på afhjælpningen.

Jones er også en del af den fast sammentømrede gruppe af amerikanske og britiske forskere, som fremmer billedet af temperaturudviklingen baseret på Michael Mann’s ”hockeystav-kurve” der vender klimaets historie på hovedet, ved at postulere at temperaturen gennem de seneste 1000 år faldt svagt og jævnt, hvorefter den for nyligt skød i vejret til det højeste niveau nogen sinde set.

”Hockeystaven” var grundlaget for IPCC’s første konklusion gående ud på, at der var en tydelig menneskeskabt indflydelse på klimaet. Det stødte dog på modstand, og det amerikanske videnskabelige akademi (NAS) gennemførte en bedømmelse af hockeystaven, der ikke var positiv. Den var ikke i overensstemmelse med den faktiske viden om temperaturerne for mere end 400 år siden, fordi den ikke tog den Middelalderlige Varmeperiode (MV) med i betragtning, på trods af et omfattende sæt af beviser på, at MV var virkelig nok. Problemet med MV er selvfølgeligt, at den ikke kan forklares af computermodeller, der er baseret på CO₂ som den eneste drivkraft i klimaet.

IPCC følte sig tvunget til at få fjernet MV fra historiebøgerne, fordi denne periode ødelagde deres teori om den globale opvarmning. Alt hvad der kan give varme, og som ikke er CO₂, spolerer billedet, så ved hjælp af Mann fjernede IPCC ethvert spor af den Middelalderlige Varmeperiode.

Det var frækt, taget i betragtning hvor mange data der findes, og som underbygger, at MV var virkelig nok. Tilsvarende data viser også, at der var tidligere varmeperioder, f.eks. i romertiden for 2000 år siden.

Det viser sig, at klimaet primært styres af solen og dens indflydelse på verdenshavene. Så, ironisk nok, er det IPCC der er de ægte klimabenægtere.

I 2009 var der så en større læk af e-mails, der viste hvordan klimaforskningen manipulerede og fjernede data og blokerede for artikler, der ikke underbyggede deres dagsorden om menneskeskabt global opvarmning. Her er et par eksempler:

Fra Phil Jones til Michael E. Mann:
…For nyligt fik jeg afvist to forskningsartikler fra folk, der hævder, at CRU har forkerte data for Sibirien. Jeg gav dem begge med grovfilen i fagfællebedømmelsen og har forhåbentligt succes. Jeg vil blive meget overrasket, hvis de bliver bragt.

Jones specificerer ikke nærmere, hvad det er for artikler, men den ene kunne være én, hvor forfatteren fandt meget mindre opvarmning i Sibirien end Jones. Det var et sjældent eksempel på, at nogen forsøgte at eftergøre Jones’ analyse, hvilket ellers er en af de metoder, man bruger i videnskaben for at holde kvaliteten. Så det er altid godt, at den slags udgives, endda selvom der er fejl, der skal rettes.  Men artiklen blev afvist, og dermed ser man, hvordan Jones fik misbrugt sin stilling som fagfælle-bedømmer.

Fra Phil Jones til Michael E. Mann
… Jeg kan ikke forestille mig nogen af disse to artikler i den næste IPCC rapport. Kevin og jeg vil holde dem ude, på én eller anden måde – selv hvis vi bliver nødt til at omdefinere hvad fagfællebedømt litteratur er!

Jones skriver her om to nye artikler. Den ene er fra to kendte skeptikere, Ross McKitrick og Pat Michaels, hvor de hævdede, at de kunne se en sammenhæng mellem det geografiske mønster af opvarmning og industrialisering, hvorved de antydede, at det snarere var udviklingen i byerne, der bevirkede de stigende målte temperaturer, end det var drivhusgasserne.

Det lykkedes Jones, i egenskab af ledende forfatter af IPCC’s rapport, at holde artiklerne ude, ind til i allersidste øjeblik, hvor de så bare kunne affærdiges som værende uden statistisk betydning. Jones opnåede derved, at artiklerne ikke kom til at spille nogen rolle i rapporten.

Fra Phil Jones til Ben Santer & Tom Wigley
… Da anmodningerne om aktindsigt begyndte her, fik vi at vide, at vi skal rette os efter anmodningerne. Det tog et par møder, før vi kunne overbevise de ansvarlige, hvad hjemmesiden Climate Audit går ud på. Da det først gik op for dem, hvem det var, vi havde med at gøre her, blev hele ledelsen meget hjælpsom. Jeg kender den person, der er ansvarlig for aktindsigt og også overbibliotekaren, der tager sig af appelsager.

Climate Audit er hjemmesiden kørt af Steve McIntyre, en canadisk matematiker, der var efter Jones for at få adgang til hans data. Det er ikke på nogen måde lovligt at nægte udlevering af data på basis af ”hvilken type mennesker”, der kommer med anmodningen.

CRU har ud af 105 anmodninger om data fra 2009 afvist alle på nær 10.

Fra Phil Jones to Michael E. Mann
… Kan du slette alle emails, du har udvekslet med Keith, vedrørende IPCC’s 4. rapport? Keith vil gøre det samme. Kan du også skrive til Gene og bede ham om at gøre det samme?

En britisk skeptiker, David Holland havde bedt CRU om at udlevere hele e-mailkorrespondancen med Keith Briffa, der er specialist i træernes årringe. Briffa var en af de ledende forfattere til den nyligt udkomne IPCC rapport. Han havde kort forinden haft en e-mailkorrespondance med to forskere, der netop var ved at udgive en rapport, der støttede Manns hockeystav. Den slags korrespondance faldt uden for de normale procedurer i forbindelse med IPCC-rapporter. Så den skulle nødigt falde i de forkerte hænder.

Vedlagte artikel beskriver to e-mails mere. Den ene drejer sig om at komme af med opvarmningen i 1940’erne, som blev afløst af køligere temperaturer og således heller ikke rigtigt passer med teorien om den CO₂-skabte støtte globale opvarmning. Der tales åbenlyst om, at en reduktion i temperaturen på 0,15 grader ”ville være godt”.

I den anden er det havtemperaturen i 1990’erne den er gal med, og hvor Phil Jones & Co. åbent diskuterer, hvordan man kan ændre på kurverne, så det bedre passer med teorien.

Alle de lækkede e-mails blev grundlaget for Climategate skandalen, men de implicerede slap forbløffende billigt fra den efterfølgende undersøgelse. Michael E. Mann trives i bedste velgående, og hans lære er ved at drive hele kloden længere og længere ud i ideer om ”klimakatastrofer” og tilhørende totalt urealistiske ”grønne omstillinger”. Ungdommen er skræmt fra vid og sans, og mener ikke længere at have nogen fremtid. Politikerne pusler med ideer om nedlukninger af samfundet, der vil få corona-tiltagene til at blegne. Vores liv og velstand er truet af al denne galskab.

Og alt sammen baseret på manipulation og alvorlige usandheder!

https://electroverse.net/how-did-the-global-warming-scam-survive-climategate/