Hudsonbugten i det nordlige Canada er et yndet tilholdssted for isbjørne, men har i flere år været genstand for megen bekymring, fordi i takt med den globale opvarmning forsvinder isen tidligere om foråret, og derved får isbjørnene ikke mulighed for at jage sæler fra isen i det, der ellers er deres højsæson.
I 2010 kunne man således se en overskrift: ”For Hudsonbugtens isbjørne kan vi allerede se enden på historien”. Det var kun et spørgsmål om få år, før alle bjørnene ville være væk fra området.
Imidlertid har man ikke set nogen fortsat nedgang i længden af jagtsæsonen eller individernes gennemsnitlige vægt. Der er udsving fra år til år, men ikke nogen fast tendens. Tvært imod har isens udbredelse og tykkelse her i 2021 været på niveau med, hvad man så tilbage i 1980’erne.
Fig. 1 viser juni måneds tykkelser i det dårlige år 2010, sammenholdt med de senere år. Mørkegrønt er tyk is, lysegrønt tyndere is og blåt frit hav.
En del af isbjørnene har halsbånd med radiosendere, så man kan se, hvor dyrene befinder sig. Fig. 2 viser et øjebliksbillede fra 14. juni, hvor mange bjørne stadigvæk er langt ude på havet.
Ingen panik i Hudsonbugten!