For nyligt blev Shell dømt i retten i Holland. Sagen var rejst af klimaaktivister, og de hævdede, at Shells aktiviteter ville ødelægge deres fremtidige muligheder for et godt liv. Takket være nogle mindre gennemtænkte paragraffer i hollandsk lov lykkedes det faktisk at få Shell dømt til inden for en årrække at skulle nedbringe sin CO2-udledning med 45 procent.
Dommen indeholdt en række passager vedrørende videnskaben bag klimaforandringerne, der klart viser, at dommerne ikke har nogen stor klimaforståelse.
CO2 er den primære drivhusgas, der sammen med andre drivhusgasser fastholder varmen som Jorden udsender i atmosfæren. Det er hvad man kalder drivhuseffekten, der vil blive kraftigere jo mere CO2, der ender i atmosfæren. Derefter vil Jorden blive varmet op.
En noget forenklet fremstilling, der f.eks. helt glemmer at nævne vanddamp, som den helt dominerende drivhusgas. CO2 ”fastholder” heller ikke varmen, men tilbagereflekterer bare en smule af den udgående stråling. Drivhuseffekten bliver heller ikke nødvendigvis kraftigere med et højere indhold af CO2, bl.a. fordi vi nærmer os et mætningspunkt, hvor hvert nyt CO2-molekyle bidrager mindre og mindre.
Klimaet har en forsinket reaktion på udledningen af drivhusgasser: Opvarmningen fra de gasser, der udledes i dag, vil først vise sig om 30-40 år. Andre drivhusgasser er bl.a. metan, lattergas og fluorholdige gasser.
Forsinkelsen må vist stamme fra noget tågesnak baseret på klimamodeller, drivhusgasserne virker da, så snart de er sluppet ud i atmosfæren. Vanddamp er igen glemt.
Der er en direkte lineær sammenhæng mellem menneskeskabte drivhusgas-udledninger, delvist forårsaget af brug af fossile brændstoffer, og den globale opvarmning.
Det er svært at få øje på nogen ”lineær” sammenhæng mellem den temperaturkurve vi har for de seneste 50 år og så det relativt støt stigende indhold af CO2 i atmosfæren. Temperaturen har varieret meget, faktisk så meget, at det må betragtes som stærkt tvivlsomt, at CO2 skulle have været hovedårsagen.
Efter således at have afsløret sin manglende indsigt i klimaspørgsmålene (andet end på rudimentært aktivist-niveau) forvilder dommen sig ind i, hvordan opvarmningen skal stoppes. Det bliver det ikke bedre af:
I klimavidenskaben, det område af videnskaben, der beskæftiger sig med klimaet og klimaforandringer – og i det internationale samfund har der i et stykke tid været konsensus om, at Jordens gennemsnitstemperatur ikke bør stige mere end 2 grader celsius sammenlignet med gennemsnitstemperaturen i den før-industrielle tid.
Videnskaben udtaler sig ikke om hvad temperaturen ”bør” være, det er en politisk beslutning, eller burde være det. Der er heller ikke nogen udbredt forståelse af, at netop 2 grader skulle være en kritisk grænse på nogen måde.
Så går domstolen all in:
I de sidste par år har yderligere indsigt vist at en sikker temperaturstigning ikke bør overstige 1,5 oC svarende til et indhold af 430 ppm drivhusgasser i år 2100. Drivhusgasindholdet lige nu er 401 [sic] ppm.
Politikerne og IPCC har grebet disse magiske tal for temperaturstigningen og gjort dem til noget afgørende. Ellers vil man jo normalt regne med, at 1,5 grader giver lidt skade, 2 grader lidt mere osv. Sådan vil naturen som regel indrette sig. (Om de 1,5 grader så overhovedet betyder noget i praksis, er en helt anden sag). Nu bliver domstolen meget konkret:
Den totale resterende kapacitet af drivhusgasudledninger kendes også som kulstofbudgettet. Pt. udledes der 40 Gt CO2 om året. For hvert år vi udleder denne mængde, bliver kulstofbudgettet reduceret med 40 Gt. Hvis de globale udledninger er højere, bliver budgettet nedsat med mere end 40 Gt. I 2017 var der et kulstofbudget på 580 Gt CO2 tilbage – efter det bedste estimat – for at have en 50 % chance for en opvarmning på 1,5 oC. Nu, 3 år senere, er 120 Gt CO2 brugt fra budgettet, hvilket betyder, at 460 Gt CO2 er tilbage. Med uændrede udledninger vil kulstofbudgettet være opbrugt inden for en overskuelig tid.
Domstolen kommer herefter ind på alle skaderne, vi vil opleve som følge af temperaturstigningen.
Forfatteren til artiklen her undrer sig over, hvor alt det sludder om kulstofbudgettet kommer fra, baseret på en effekt af CO2 som ikke er særligt godt kendt. Der kan vi dog supplere med, at det var hovedtemaet i IPCC’s store rapport fra 2018 som opfølgning på den hovedløse politiske beslutning på Paris-mødet i 2015. Rapporten er fyldt med kulstofbudgetter, hvor bl.a. overskridelser skal modvirkes af massiv opsamling og deponering af CO2 og lignende spild af penge og energi.
Men videnskab er det ikke, og det er ikke et grundlag, en seriøs domstol kan bruge til at afsige sin kendelse på.
https://www.cfact.org/2021/06/09/dutch-court-gets-climate-science-wrong/
Danish
Weekendavisen bringer i morgen (25. juni) en artikel, “Fru Justitia som klimaaktivist”, der bla. omtaler ‘Shell-sagen’.
Ja ja men mon ikke Shell bliver benådet til sidst ?
“Pave Johannes Paul II erkendte i 1992 formelt, efter 13 års kommissionsundersøgelse, at det var forkert af den katolske kirke at dømme Galilei for sin påstand om, at Jorden bevæger sig omkring Solen”