Det er kun nogle få dage siden, at vi beskrev, hvordan de amerikanske brandmyndigheder havde ændret deres tabeller over hyppigheden og arealet af naturbrande. De havde simpelthen fjernet en masse gamle data, der ellers viste, at hyppighed og areal var meget større i tiden før 1980.
Det lader til, at klimafolket har vejret morgenluft efter, at Joe Biden er blevet præsident. Nu er den amerikanske miljøstyrelse (EPA) – efter 4 års tavshed – også sprunget ud med nye statistikker, der klart viser klimaforandringerne forårsaget af den globale opvarmning. Direktøren for EPA udtaler, at alle amerikanere mærker følgerne af klimaforandringerne direkte og mere og mere ofte.
EPA oplister bl.a. de følgende fem punkter:
- Hedebølger
- CO2-indholdet i luften
- Havstigninger: 20 cm siden 1960
- Udbredelsen af arktisk havis.
- Varmeindholdet i havet
Vedrørende hedebølgerne i USA viser EPA grafen i fig. 1. Her ser man klart, hvordan både hyppigheden, længden af hver episode, længden af sæsonen, hvor de forekommer, og intensiteten af dem alle er steget siden 1960’erne.
Men hvorfor tage udgangspunkt i 1960? I samme rapport kan man også finde grafen i fig. 2. Af den fremgår det åbenlyst, at netop 1960’erne var et årti præget af rekordlavt niveau for hedebølger, mens de foregående årtier mere lignede de seneste – og så er der endda 1930’erne der stak helt af. Ud fra grafen i fig. 2 er det mere end svært at påvise, at der skulle være noget særligt ved hedebølgerne i nutiden.
At CO2-indholdet er medtaget af EPA, er gådefuldt. Det er jo ikke noget, man hverken kan se eller mærke.
Det er rigtigt, at havet stiger et par mm om året. USA’s østkyst er dog også tilbøjelig til at synke, således at den oplevede havstigning ligger omkring de 3 mm/år, svarende til knap 20 cm siden 1960. Men havet steg lige så meget i de forudgående år, se fig. 3, det har det gjort siden ophøret af den Lille Istid.
Udbredelsen af Arktis’ havis? Nu mærker man en vis desperation. Det er jo heller ikke noget, amerikanere kan mærke i dagligdagen, og i øvrigt er der ikke sket nogen dramatisk udvikling i isens areal siden 2007, se fig. 4. Der vil gå mange år med det tempo, før isen er helt væk, bare om sommeren.
Og varmeindholdet i havet? Hvem i alverden kan mærke det? Det kan jo dårligt nok måles – og slet ikke med den præcision, der skal til for at spore de minimale ændringer, der tales om.
EPA har svært ved at overbevise folk om, at det står slemt til. Heller ikke situationen med orkaner i det Nordlige Atlanterhav tyder på nogen katastrofal udvikling, se fig. 5. Her er vist antallet af orkaner siden 1880 og frem til nu. Det totale antal er angivet med grønt, og så er der en justeret graf med orange, der tager højde for, at før satellitter og radar var det ikke alle orkaner, der overhovedet blev opdaget og registreret. Den røde kurve er så antallet at orkaner, der gik i land i USA.
I undertegnedes grønne ungdom var universiteterne alvorligt inficeret af marxismen i alle afskygninger. Der blev skrevet, talt og drømt hedt om overgangen til det socialistiske samfund. En klog mand (Jan Bredsdorff) skrev så følgende visdomsord: ”Hvis man finder det nødvendigt at lyve kapitalismen værre end den objektivt set er, så tror man dybest set ikke den er slem nok”.
Hvis man finder det nødvendigt at lyve klimakrisen værre, end den er i virkeligheden, hvad mon grunden så er? Det er jo åbenlyst, at de faktiske tal ikke understøtter fortællingen om den akutte klima-nødsituation. Skal man så, ligesom datidens socialister, bare pynte på sandheden?
Danish