Klimarealisme i medierne, Tørke og Skovbrande

Brændte data

En amerikansk offentlig myndighed, National Interagency Fire Center (NIFC – Det nationale tvær-myndigheds brandcenter) har på sin hjemmeside en oversigt over den historiske udvikling i antallet af naturbrande og det brændte areal. Tallene går tilbage til 1983. På hjemmesiden kan man læse, at Før 1983 blev officielle brandstatistikker ikke udarbejdet af brandmyndighederne efter de samme rapporteringsmetoder, som anvendes nu. Derfor er der ikke nogen officielle data fra før 1983 fremlagt på denne hjemmeside.

Fig. 1: Hvad man kan finde NIFC’s hjemmeside i dag.

Tallene viser, at udviklingen i naturbrandene er meget alarmerende, se figur 1. Det er jo fint i tråd med fortællingen om katastrofale klimaforandringer.

Men hov? Forfatteren til vedlagte artikel fra WUWT husker tydeligt, at NIFC’s data gik meget længere tilbage i tiden. Heldigvis glemmer internettet jo aldrig, så det var muligt at finde alle de gamle data andetsteds. De går helt tilbage til 1926. Plotter man dem ind i et diagram, tegner der sig et helt andet billede, som vist på fig. 2.

Fig. 2: Tidligere viste NIFC data for et meget længere tidsrum

I virkeligheden er der tale om et dramatisk fald siden 1940’erne, og de seneste års stigning blegner helt i den sammenhæng.

Fig. 3 viser data for både det brændte areal og antallet af naturbrande fra 1926-2020. Tendenserne er åbenlyse.

Fig. 3: Kurven viser både antallet af brande (blå søjler) og det samlede areal (orange kurve)

Det fremgår, at NIFC allerede for nogle år siden begyndte at bekymre sig over de gamle tal, og de begyndte at tilføje bemærkninger om, at data før 1983 måske ikke var helt pålidelige og evt. skulle revideres. Men der stod ikke noget om, at tallene slet ikke kunne bruges.

Nogen i NIFC har fundet ud af, at tallene slet ikke passede godt med klimahysteriet, så derfor blev det besluttet at fjerne dem helt. Det er temmelig chokerende, og endnu et eksempel på, at man i klimasagens navn gerne griber til selektiv udvælgelse af data – også kendt som cherry picking.

https://wattsupwiththat.com/2021/05/13/caught-inconvenient-u-s-wildfire-data-has-been-disappeared-by-national-interagency-fire-center-nifc_fire/

Del på de sociale medier

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*