Når man kigger på kurver, kan man få mange ting ud af dem. Det afhænger af øjnene, der ser, og hvilke tanker der befinder sig bag øjnene. De fleste er enige om, at den globale temperatur har været stigende over de seneste 30-40 år, men hvis man vælger de rigtige start- og sluttidspunkter kan man få mange andre billeder.
Sluttidspunktet bør jo altid være lige nu, eller så tæt på som muligt. Det princip giver så vedlagte artikel anledning til at aflyse den globale opvarmning med kurven her, baseret på UAH’s satellitmålinger. Opvarmningen fra de to El Niño’er i 2016 og 2018 er tilsyneladende forsvundet, og i de sidste måneder har temperaturen været nede på niveauet fra varmepausen 1998-2013. Korrelationen med CO2-indholdet i atmosfæren ser unægtelig lidt tynd ud lige p.t.
Artiklen glæder sig meget over situationen. Nu kunne man jo sagtens – og med rette – indvende, at et enkelt dyk ikke viser noget som helst, temperaturen kan hurtigt komme op igen. Det er sket mange gange før, senest for to år siden. Men det påpeges, at temperaturerne over havet (SST – Sea Surface Temperature) også har været faldende i den sidste tid, og de plejer at trække den globale temperatur ned.
Vi får se, hvad de kommende måneder bringer.
Danish
Går man lidt længere tilbage i tid har der været en vis stigning i globale gennemsnitstemperaturer. CO2 stigningen kan have virket i en periode, men når CO2 er steget over et vist niveau giver yderligere stigning i CO2 ikke en mærkbar effekt i forhold til så meget andet. F.eks. kan lav solaktivitet have betydning.
https://www.dmi.dk/klima/temaforside-klimaet-frem-til-i-dag/det-globale-klima-frem-til-i-dag/
Kommentar til Bonnik Ellevang Pedersen:
Kan man sige, at et 10-års interval eller kortere er per årti? Det mener jeg ikke. Der skal være mere end 10 år for at man kan sige pr årti. Tænk, hvis man med 1 års interval omregnede til pr. årti! Jeg er dog ikke matematiker, måske derfor.
Ifølge den viste graf kan man for 20-års perioden fra januar 1995 til januar 2015 se, at den målte temperatur er steget med ca. 0,4 grad pr årti og for 20-års perioden fra januar 1998 til januar 2018 er den faldet med ca. 0,3 grad pr årti. En noget længere periode fra 1900 til 2020 viser en stigning på ca. 0,08 grad pr årti.
Sådan ændrer det sig hele tiden, så pr årti giver ingen mening – efter min mening! For sådan fortsætter det jo ikke.
Det væsentlige er, at den globale temperatur har holdt sig nogenlunde konstant i den viste 25-års periode. Trods stigende CO2-indhold i atmosfæren.
CO2-indholdet i atmosfæren har jo ændret sig, al den tid man har kunnet måle det (i iskerneboringer og på anden vis). Om en del af den er menneskeskabt eller ej, er naturen da ligeglad med. Planteverdenen elsker CO2 og kvitterer med øget vækst helt op til omkring 1000 ppm CO2. Spørg bare drivhusgartneren, der fylder CO2 ind i drivhusene for at få større og hurtigere vækst.
Faktisk ser jeg nogle tegn på, at vi måske går en lidt koldere tid i møde. Hvis det sker, falder hele argumentationen væk for de verserende klimatiltag kaldet ”grøn omstilling”, som har gigantiske omkostninger. Det accepterer magteliten næppe og finder sikkert andre argumenter i stedet.
Vi får se.
Hvis vi tager udgangspunkt i starten på den aktuelle mellemistid, har temperaturen overordnet været jævnt faldende. Uden cherry picking havde vi slet ingen klimakrise.
Desuden hvis vi ser på perioden 2013 til april 2021 får man en stigning i tendensen på 0,32 grader per årti og 0,98 grader per årti, modregnet ENSO.
Nu blev jeg fortabt. Hvordan kan en periode med to kraftige El Ninoer give yderligere stigninger, når man “modregner” ENSO???
Som nævnt i min kommentar ovenfor giver stigninger eller fald mellem to tilfældige årstal ikke megen mening. Mellem 1998 og 2013 faldt temperaturen med næsten en grad, svarende til -0,6 grader pr. årti. Den tror vi jo heller ikke på, vel?
Der var også 2 kraftige perioder med La Nina mellem 2013 og 2021.
Der er en grund til at man beregner tendensen ud fra en periode på 30 år.
Ved at bruge en periode på 30 år kommer tendensen ikke til at blive påvirket af de temperatursvingninger, som naturlige forekomster, som for eksempel ENSO, kan give.
Ved perioden 1998-2013 var den lineære trend på -0,06 grader per årti, men rykker man perioden et år frem til 1999-2014, bliver den lineære trend på 0.03 grader per årti.
Ved at bruge en periode på minimum 30 år, bliver tendensen mere stabil.
Næppe to “kraftige” La Nina’er men der var to små i pausen mellem de to meget kraftige El Nino’er i 2016 og 2018.
Du glemmer at tage i betragtning, at siden august har vi befundet os i en La Nina periode, hvilket også nævnes i Den Globale Temperatur Rapport fra UAH, skrevet af Christy og Spencer.
https://www.nsstc.uah.edu/climate/2021/April2021/GTR_202104Apr_1.docx
Hvis man tager UAH´s temperaturmålinger og beregner den lineære tendens fra december 1979 og til april 2021, vil man få en tendens svarende til 0,14 grader per årti.
Hvis man modregner temperaturpåvirkningen af ENSO (https://origin.cpc.ncep.noaa.gov/products/analysis_monitoring/ensostuff/ONI_v5.php), vil man for den samme periode få en stigning på 0,2 grader per årti.
Det er interessant, at du tager udgangspunkt fra 1998. Hvorfor ikke 1997, 1993 eller 1983?
Hvis man beregner tendensen fra maj 1991 til april 2021, får man en stigning på 0,15 grader per årti og 0,23 grader per årti, hvis man modregner ENSO.
Jeg har ikke glemt La Nina. Men man har travlt med at fremhæve den globale opvarmning, hver gang der er en El Nino, og så får den fuld skrue. Men ideen med “modregning” af ENSO virker lidt søgt. Efterhånden bliver der fortolket så meget på tallene at virkeligheden helt går tabt.
Varmepausen defineres normalt som liggende i perioden 1998-2013. Men man kan jo vælge hvad man vil som start- og sluttidspunkt for sine gennemsnitsberegninger, og så kan man få mange forskellige temperaturer. Men hvad kan det bruges til?
Du nævner ikke noget om La Nina i artiklen
Når du siger man, hvem mener du så?
De gange, hvor der har været hedebølge, som i 2016 og i 2018, blev der nævnt i meteorologiske artikler, at årsagen til at vi fik det varmere end normalt, var på grund af El Ninõ. Desuden har der været nævnt i radio og aviser, hvor man har analyseret temperaturudviklingen siden oktober 2020, at årsagen til at temperaturen er lavere end normalt, er på grund af La Nina.
Det er mere definitionen af normalt, som er det væsentlige her og den har været stigende med 0,14 grader per årti siden 1979.