USA’s præsident, Joe Biden, har for nyligt offentliggjort planer om enorme vindmølleparker langs USA’s kyster ud til Atlanterhavet, den Mexicanske Golf og Stillehavet. Målet er at få opstillet 30 GW møller inden 2030, hvorved USA vil blive et ”foregangsland” i kampen mod ”klimakrisen”.
Det lyder godt, men hvor langt rækker det? Hvis vi antager at de 30 GW bliver fordelt ligeligt mellem de tre kyster, vil vi altså have ca. 10 GW til rådighed fra Atlanterhavet. Det svarer til ca. ¾ af byen New Yorks forbrug på en varm sommerdag, så det rækker jo ikke langt.
Hertil kommer, at de 10 GW naturligvis kun fås ved optimale vindforhold, ikke for meget, og ikke for lidt. I Atlanterhavet kan man opleve længere perioder med vindstille, hvor møllerne absolut ikke vil yde noget som helst. Især i den Mexicanske Golf har man hvert år orkaner, som i bedste fald bare vil tvinge møllerne til standsning, men ellers er der en risiko for alvorlig beskadigelse og havarier.
Vedlagte artikel fortsætter med en vurdering af materialeforbruget til alle disse møller, der i øvrigt, hvis alle 30 GW blev stillet op i Atlanterhavet stadigvæk ikke ville være nok til bare at forsyne staten New York.
”Den Grønne Omstilling” er realistisk set umulig.
Hvornår begynder man at forske mere i kernekraft, thorium, på globalt plan?.
Her er et par link:
https://www.nbi.ku.dk/spoerg_om_fysik/fysik/thoriumreaktor/
https://www.seaborg.co/the-reactor