Forfatteren Michael Crichton vil være kendt for de fleste. Han skrev en lang række berømte bøger, hvoraf den mest kendte nok er ”Jurassic Park”. Flertallet af hans bøger har et element af videnskab, et emne, der optog Crichton meget. En måske mindre kendt bog fra hans hånd er ”State of Fear” (dansk udgave: ”Frygtens Ansigt”), som handler om en vaskeægte konspiration udtænkt og forsøgt gennemført af klimafanatikere. Det er en bog fra 2004, som siden kom i modvind på grund af dens politiske ukorrekthed, men som i dag måske i virkeligheden fortjener en renæssance. Det er en god og spændende bog.
Crichton havde stærke meninger om pseudovidenskab og herunder dele af klimaforskningen og udtalte bl.a.:
Jeg betragter konsensus-videnskab som en ekstremt skadelig udvikling, der burde stoppes her og nu. Historisk set har henvisningen til ”konsensus” været slynglernes nærmeste tilflugtssted, det er en måde, hvorpå man kan undgå debat ved at påstå, at sagen allerede er afklaret.
Videnskabeligt arbejde har intet at gøre med konsensus. Konsensus hører hjemme i politik. Videnskab, på den anden side, kræver kun, at der er én forsker, der har ret, hvilket betyder at han eller hun har resultater, der kan underbygges ved at studere den virkelige verden. I videnskab er konsensus irrelevant. Faktisk er historiens største videnskabsmænd store, netop fordi de brød med konsensus.
Crichton påpegede tilbage omkring år 2000 at forbindelsen mellem hårde videnskabelige fakta og politik blev mere og mere elastisk. Opkomsten af flere og flere specialiserede pressionsgrupper var nu et effektivt element i udformning af politiske løsninger uden videnskabelig baggrund. Medvirkende til den udvikling har været den videnskabelige verdens selvtilfredst afslappede holdning hertil, og det generelt lave naturvidenskabelige niveau i befolkningens uddannelse. Hertil nævnte Crichton, at den generelle forringelse af medierne som uafhængige kontrollører af fakta var uheldig. Aviser blander nu redaktørernes meninger og fakta på deres forsider.
Crichton kom med disse udsagn i anden anledning, men de passer jo kun alt for godt på klimavidenskaben. Han er også inde på den enorme rolle, computermodeller spiller i vore dage, og den arrogance deres skabere udviser.
Crichton døde i 2008, alt for ung. Vi kunne ellers godt have brug for nogle flere indspark fra hans skarpe pen i dag.
https://www.cfact.org/2021/04/07/we-should-return-to-michael-crichtons-way-of-thinking-part-1/
Danish
Bogen af Steven Koonin, som jeg henviste til i en tidligere kommentar, har været anmeldt i Wall Street Journal, som sammenligner forfatteren med Michael Crichton:
“But science itself is not conducted by polls, regardless of how often we are urged to heed a “scientific consensus” on climate. As the science-trained novelist Michael Crichton summarized in a famous 2003 lecture at Caltech: “If it’s consensus, it isn’t science. If it’s science, it isn’t consensus. Period.” Mr. Koonin says much the same in “Unsettled.”
Måske én, der overtager stafetten?:
https://nypost.com/2021/04/24/obama-admin-scientist-says-climate-emergency-is-based-on-fallacy/
– og måske med lidt større mediebevågenhed end når bøger af hjemlige skeptikere (Johs. Krüger, Søren Hansen mfl.) nærmest ties ihjel
Han var uddannet læge og stod i øvrigt bag TV succesen IR på dansk Skadestuen.
Hans bøger er alle kendetegnet ved omhyggelig research og et væld af videnskabelig indsigt.
I State of fear er der masser af videnskabelig data og henvisninger. Bla. nævnes Prof. Humlum og Lomborg.
Oplagt til filmlærredet, hvis man kunne finde en modig filmmand til det.