Vi hører så ofte i medierne om den katastrofale opvarmning af de arktiske områder, der fører til naturbrande i Sibirien og accelererende afsmeltning af Grønlands iskappe. Hertil kommer havis, der forsvinder og isbjørne i nød, osv. osv.
Mange af disse påstande er flere gange blevet tilbagevist her på siden, med referencer til masser af videnskabelige arbejder. Mediernes fremstilling er imidlertid meget ensidig. Alt hvad der ser ud til at underbygge påstanden om opvarmning bringes, mens andre begivenheder forties. Således var der historien sidste sommer om en temperaturrekord i Sibirien, hvor man nåede op over 30 grader. Den blev skreget ud i alle medier, hvorimod ingen nævnte noget om, at et par uger senere var temperaturen det samme sted faldet til langt under nul grader.
Her er så en artikel, der bringer data fra Japans Meteorologiske Institut, der udgiver målte temperaturer for en lang række steder i de arktiske egne.
Der gengives nogle eksempler. Her er f.eks. en række vejrstationer i Canada. De viser lidt forskellige udviklinger over perioden 1994-2020, men der er ikke nogen samlet tendens i form af forhøjede temperaturer.
Det samme gør sig gældende for Grønland, som vist her. Her er der snarere tale om et fald i perioden 2001-2020.
Artiklen henviser så til en anden nylig artikel på samme hjemmeside, hvor resultaterne af ikke færre end 148 videnskabelige artikler refereres, de viser alle, at de nuværende temperaturer ikke er højere end man har haft i fortidens varmeperioder, snarere tværtimod.
Danish
Kære alle kommentatorer:
Vil I ikke være så gode at inddele jeres indlæg i afsnit?
Marianne Munck: Dit indlæg er muligvis godt og tankevækkende, men jeg kan altså ikke læse det, når der er 2282 tegn (incl. mellemrum) uden afsnits-inddeling.
Ingrid Schmalls indlæg er lidt lettere læseligt, for dér kan man trods alt se linieskift.
Jeg kan nu se, at når man bare indsætter en kopi (feks. et læserbrev andetstedsfra), forsvinder afsnits-inddelingerne. Men linieskift består dog. (Måske en bøn til redaktøren af “Klimarealisme”?
Vi I ikke godt allesammen sørge for at gennemse jeres bidrag, så det kommer til at fremstå læseligt?
Mich würde es freuen, wenn Landkarten mit den Positionen der Messstationen in den Artikel eingefügt würden.
Dann können sich auch weniger interessierte/ ausgebildete Leser ein besseres Bild machen.
You have a good point here. I shall remember that in the future. But actually, all the locations can be found in Google Maps without difficulty.
Thank you, but for me and my old lap top, the internet isn’t always simple, too many clicks.
I like to have things on the same screen, especially when I want to show the news to someone else and perhaps make him be more interested.
Jeg synes at det forekommer mig at jeg engang har hørt at samtidig med at temperaturerne ved Arktis er stigende, så falder temperaturen tilsvarende i den anden ende, Antartis. (syd).
Klimaforandringer har altid fundet sted. Det hænger sammen med at klimabælterne flytter sig, havstrømme ligeså. Samtidig med antallet af solpletter, som løbende varierer. Skymængden spiller også ind.
Sådan har jeg opfattet det. Ret mig hvis det er ukorrekt.
Til Marianne Munck
Jeg synes du har fat i noget, der lyder fornuftigt, altså eksempelvis hvad der sker når moser og enge drænes, hvilket vi jo herhjemme for alvor tog fat på efter nederlaget i 1864.
Denne ændring af landskabet må selvsagt give et temperaturløft, idet vi ved at lavtliggende vådområder er med til at dæmpe temperaturerne grundet fordampningen fra disse områder … enhver ved utvivlsomt også, at tørre områder (sandede jorde) er varmere end våde områder (enge).
Ude i den store verden er det en del steder, såsom i Mellemøsten, hvor den voldsomt stigende befolkningstilvæksts krav på vand gør at grundvandspejlet falder. Det fører over tid til at jorden udtørres og når det så blæser, jamen, så blæser det øverste fine lag jord væk og risko for ørkendannelser opstår.
Ovennævnte har intet med klimaforandringer at gøre, men skyldes derimod den voldsomme befolkningstilvækst, som er sket i de sidste små hundrede år, og som stadig sker mange steder rundt om på kloden. Og det er faktisk det, der er hovedproblemet, altså at vi bliver flere og flere, men desværre er der ingen, og slet ikke FN, der tør tage den diskussion og derfor taler man om “klimaflygtninge” mens der rettelig er tale om “overbefolkningsflygtninge”.
Der er mange ting i det. F.eks. kan der blive koldere i Nordatlanten, selv om den globale gennemsnitstemperatur stiger. Det kan skyldes et lille fald i Golfstrømmen. Is der smelter lægger en dæmper på hastigheden, mens havis der dannes, efterlader saltet i havvandet, som bliver tungere og synker til bunds. Det er en af de kraftige motorer der holder gang i havstrømmene. En anden ting er solaktiviteten, der for tiden er lav, og skulle betyde store udsving i polarfronten, så der bliver koldere end ellers nogle steder, og varmere end ellers andre steder. Er der ikke netop tale om at mens der er koldere i Europa og Nordamerika nu, end ellers, er der varmere i det nordlige Stillehav? Noget helt andet er satellitternes målinger af gravitation og bittesmå ændringer i denne (hastigheden på 2 satellitter hvor den ene følger den anden måles med præcision via laserstråler, eks. GRACE og efterfølgerne). De har kunnet følge dannelsen af meget store skysystemer, der opstår over regnskovene og breder sig mange tusinder af km. De har afsløret af disse skysystemer er aftagende. Det kan kædes sammen med at regnskovene er blevet mindre i takt med at jorden opdyrkes. Det har givet længerevarende tørkeperioder, der igen har betydet flere og større skovbrande. Menneskers store vandforbrug og sænkning af vandstand, samt afskovning, er måske et langt større problem end afbrændinger af fossile brændsler. Manglende nedbør giver måske ikke højere gennemsnitstemperatur, men større udsving i temperaturen. Så er det let nok at påvise ekstremt høje temperaturer både her og der, og få det til at lyde som om vi trues af stigende global opvarmning, eller at påvise de ekstremt lave temperaturer andre steder, og dermed få det til at lyde som om der overhovedet ikke er tale om GW. Men problemet er måske i virkeligheden i langt højere grad manglende skyer og nedbør. Og det kan igen være fordi regnskove fældes og brændes af, og moser drænes. Over halvdelen af regnskovene og andre skove, og endnu mere mose, er forsvundet, siden agerbruget startede for over 8000 år siden. Vi kan selvfølgelig ikke leve på samme måde som vi har gjort før agerbruget startede, men der ser ud til at være en konsekvens af den måde vi har ændret vegetationen og vandbalancen på. Venlig hilsen Marianne Munck
zu den Kommentaren @Marianne Munck u.a. : Wälder und Grundwasser halte ich auch für wesentliche Klimafaktoren.
Ich erinnerte beim Lesen sofort einen aktuellen Artikel aus der Berliner Tageszeitung #taz vom 19.2.2021,”Gegen den Strom ” von @Thomas_ Gerlach, in dem die Wasserverbrauch durch die #Tesla #Gigafactory 4 in Brandenburg bei Berlin bekämpft wird.
Wie können E-Autos die Zukunft bringen, wenn ihre Herstellung massive Klimaschäden bewirkt.
Die BRD Deutschland ist in den letzten 10 Jahren um 3 Mio. Menschen gewachsen, das sind 10 Großstädte mit je 300000 Einwohnern. Wo ist der Platz für diese Städte, wo ist der Platz für die Windräder und Solarplantagen, die all diese zusätzlichen Menschen und ihre Stromfresser mit #Ökostrom versorgen können?
Passend zum Kommentar – Wälder/Wasser auch #Klimaschau 16 ab Min 4:50 https://www.youtube.com/watch?v=y24fwafb1TI
eine Forschungsarbeit, die untersucht, wie große wasserdampfhaltige, also leichte Luftblasen, Wärmeenergie in hohe Luftschichten bringen. Dort kann der Wasserdampf kondensieren und die Wärmeenergie in alle Richtungen abstrahlen. Zusätzlich entsteht ein Albedoeffekt.
Studie vom College of Agricultural and Environmental Sciences, California
Vergl.. Wenn der Luftdruck sinkt, Tiefdruckgebiet, dann sind immer viele der leichten Wassermoleküle in der Luft. H2O: 18g/22,4l und N2: 28g/22,4 l und O2: 32g/22,4l und CO2: 44g/22,4,l Dazu gilt, je wärmer die Luft, desto mehr Wassermoleküle kann sie aufnehmen. Warme feuchte Luft ist immer leichter als warme trockene Luft. Leider fehlt bei der Zusammensetzung der Luft immer der Wasseranteil, der bis zu 3% betragen kann, (vgl. deutsche Wikipedia)
Bei den arktischen Temperaturen friert das Wasser aus der Luft aus und unter 78,5 °Celsius sogar das CO2. Dafür ist der Albedoeffekt von Schnee und Eis sehr groß. Hält das Eis CO2 fest? Wäscht Schnee CO2 aus der Luft aus?
Wasser in Luft und Boden ist ein lebenswichtiger und daher zu schützende Rohstoff. Da müssen wir noch viel stärker hingucken.