Opsamling af CO2

Her er en letlæst artikel fra Australien, der giver en oversigt over 7 måder, hvorpå man kan nedbringe mængden af CO₂ i atmosfæren i forsøget på at holde den globale temperaturstigning under 2 grader. Alle metoderne er nævnt i IPCC’s store rapporter, og flere af dem er udset til at spille betydelige roller i klimakampen.

De 7 metoder er følgende:

1. Opbygning af kulstof i jorden
Landbrug har medført et meget stort tab af kulstof i jorden i forhold til, hvad den rummede, da der var skov eller anden vild natur. Man kan øge indholdet igen ved at lægge jord brak, drive mere skånsom dyrkning (uden pløjning) eller ved tilsætning af kalk og husdyrgødning. Man kan få en del kulstof væk fra atmosfæren på den måde, men bakterier i jorden vil modvirke effekten, da deres omsætning fører til udledning af CO₂.

2. Biokul
Her omdanner man planterester og andre biologiske materialer til næsten rent kulstof ved en delvis afbrænding (forkulning). Biokullet kan derefter begraves i jorden, det vil bidrage med næring til planter og samtidigt vil jorden opbevare det meste af kulstoffet. Men der skal selvfølgeligt være nok plantemateriale til rådighed, hvis man vil fremstille biokul i stor skala.

3. Skov
Etablering af nye skovarealer er en god måde at få opsamlet CO₂ fra atmosfæren. Så længe træerne står der, er CO₂-en effektivt bundet. Men etablering af skov lægger beslag på vidtstrakte arealer, og der er også en risiko for skovbrande, hvor CO₂ vil blive frigjort i store mængder.

4. BECCS
Bioenergi med kulstofopsamling og lagring (Bio Energy with Carbon Capture and Storage). Denne metode spiller en meget stor rolle i IPCC’s 2018 rapport og er udset til at stå for fjernelse af op til 10 gigatons CO₂ pr. år. Udgangspunktet er biomassefyrede kraftvarmeværker, hvor man opsamler CO₂ fra skorstenen, opkoncentrerer den og pumper den dybt ned i undergrunden. Metoden afhænger af hvor meget biomasse, der er til rådighed, og den indebærer store omkostninger, ikke mindst i energi. Teknologisk er den ikke endnu moden til storskala-anvendelse.

5. Forvitrede sten
Visse typer sten vil, når de forvitrer – dvs. nedbrydes – i naturen, opsuge CO₂ og danne nye mineraler. Hvis man nu knuser disse sten ned til fine korn og spreder dem ud over marker og andre åbne arealer, vil de kunne opsuge store mængder af CO₂. Metoden er dog dyr, det koster megen energi at knuse, transportere og fordele stenpulver og der skal enormt mange tons til for at gøre en forskel.

6. Opsamling af CO₂ fra luften
Store ventilatorer, der blæser atmosfærisk luft igennem filtre, hvor CO₂-en opsuges og derpå kan opkoncentreres og pumpes ned i undergrunden. Det er en dyr metode, ikke mindst i energi, og endnu ikke afprøvet i fuld industriel skala.

7. Gødskning af havet
Havet kan bringes til at opsuge mere CO₂, hvis man f.eks. tilsætter findelt jern, fordi det vil medføre en øget algevækst, og algerne bruger CO₂ til at opbygge deres organismer. Risikoen er, at det kan forstyrre havets økosystem.

Der er frit valg på alle hylder, men de fleste af metoderne vil ikke gøre nogen gavn, ud over at pynte på CO₂-regnskabet.

https://theconversation.com/the-morrison-government-wants-to-suck-co-out-of-the-atmosphere-here-are-7-ways-to-do-it-144941